Categories
Arbejde Minimalisme

Shopping – hvorfor du snyder dig selv, når du shopper (og hvordan du holder op med det)

Er man en shopper, så er der masser af ting i butikkerne, der synes vildt billige: ”Den flotte trøje der koster kun 200,- kr og skoene derovre er sat ned til kun 500,-!”, ”Skal vi ikke lige have et par solbriller med også? De koster også kun 200,- kr”, etc, etc.

Hurtigt, så er der blevet brugt 500,- kr, 700,- kr eller mere – og selvom det måske lyder slemt nok, så er det meget værre end man umiddelbart skulle tro (det var det ihvertfald for mig, da jeg indså det, som jeg vil fortælle om her i denne blog post).

Hvad betyder 100,- kr egentlig?

Problemet er, at det er svært at relatere priser og beløb til virkelighedens verden. Hvad betyder 100,- kr egentlig? Er det mange penge eller er det blot småpenge, som man ikke behøver tænke så meget over?

Fordi det er så svært at relatere priser og beløb til virkelighedens verden, så må prøve at oversætte dem til noget, der er mere håndgribeligt.

Oversæt dem til arbejdstimer

Det jeg synes man bedst kan oversætte priser og beløb til er arbejdstimer. Præcis hvor mange timer skal du arbejde, hvis du skal tjene penge til at købe trøjen til 200,- kr og skoene til 500,- kr?

Tjener du fx. 50,- kr i timen efter skat, så skal du arbejde 14 timer for at kunne købe de to ting. Tjener du 60,- kr i timen efter skat, så skal der 12 timers arbejde til, etc.

Nu er der sikkert nogen, der vil indvende, at de tjener meget mere end 50-60 kr i timen efter skat. Det kan godt være, men jeg tror faktisk, at de fleste har en væsentligt lavere timeløn end de går og tror.

Som eksempel på folks virkelige timeløn har jeg bl.a. Peter, der kun tjener 61,- kr i timen når alle udgifterne er trukket fra – og det på trods af der står 35.000,- om måneden på hans lønseddel.

Er det arbejdet værd?

12-14 timers arbejde svarer til 1,5 arbejdsdag eller mere. Er en ny trøje og et par sko virkelig alt det arbejde værd?

Ville det ikke være bedre, hvis du droppede at købe de to ting og i stedet holdt lidt mere fri?

Jeg er ihvertfald glad for, at jeg ikke bruger ret mange penge på tøj – eller ret mange penge i det hele taget.

De to ting, der virkelig batter

Pengene man bruger på at købe tøj, etc. betyder altså en del, men det der virkelig batter er de mange penge man bruger på de to store faste udgifter: Boligen og bilen (mine to evige kæpheste).

Hvis du fx. har en bolig, der er større og dyrere end den behøver være, så kommer du hurtigt til at skulle arbejde meget mere. Ikke bare en gang, men hver eneste måned, måned efter måned.

Koster din bolig fx. 3000,- mere om måneden end den behøver gøre (fordi du reelt set kan nøjes med en mindre og billigere bolig), så skal du arbejde 50-60 timer ekstra hver måned for at betale de ekstra 3000,- kr.

50-60 timer svarer til en til halvanden uges arbejde. Dvs. at hvis du kunne nøjes med en mindre og billigere bolig, så ville nemt kunne gå på deltid eller tage på en lille ferie hver eneste måned!

Præcis på samme måde forholder det sig med bilen, der jo let koster 4000,- kr om måneden.

Det gælder om at tænke sig om

Oversætter man priser og beløb på denne måde, så er det rimeligt klart, at det gælder om at tænke sig om inden man bruger penge på noget som helst.

Er det man er ved at købe virkelig noget, der betyder noget for en? Eller er det bare tankeløs shopping, der ikke vil gøre en den mindste smule lykkeligere? (sandsynligheden er overvældende for, at det ikke vil gøre en lykkeligere).

Categories
Arbejde Minimalisme

To eksempler på hvor galt det kan gå, når man regner sin virkelige timeløn ud

I min sidste post kiggede jeg på hvordan forskellige jobrelaterede udgifter gør, at vi får en meget lavere timeløn end vi umiddelbart tror.

For at gøre det nemt for folk, så var der i min post et skema som man kunne fylde ud hvis man ville beregne sin egen virkelige timeløn.

Men vi ved jo allesammen godt, at det er de færreste der fylder et sådan skema ud.

Jeg har derfor opfundet to repræsentative medarbejdere fra det danske arbejdsmarked, så folk hurtigt kan se hvor galt det kan gå, når man regner sin virkelige timeløn ud.

Forhåbentlig kan deres chokerende lave timeløn få dig til også at udfylde skemaet, så du kan se hvor lang din virkelige timeløn er (du vil blive overrasket på den dårlige måde).

Køkkenassistenten Lone

Til at starte med har vi Lone, der arbejder som køkkenassistent 37 timer om ugen. Det får hun, før skat, 20.000 kr for om måneden (ca. 13.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at hun fik 125 kr i timen (81 kr i timen efter skat)*.

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat 2.997 37
Transport -116 5
Smuksering 0 1
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 2,5
Underholdning 0 10
Statussymboler 0 0
Behandling -100 1
Andet 0 0
Total 2.781 56,5

Virkelig timeløn: 49 kr

Transport: ½ time hver vej med tog, pris 465 kr om måneden (3 zoners periodekort fra DSB).
Smuksering: Ingen udgifter, da Lone får arbejdstøjet. Men hun bruger 10 min. hver morgen på at lægge lidt makeup, etc.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Lones arbejde er en hård omgang, så hun tager tit en lur på en halv times tid hver dag efter arbejde.
Underholdning: Ingen udgifter, men hun bruger i gennemsnit et par timer ekstra om dagen på at stene fjernsyn, da hun er træt efter arbejdet og ikke ligefrem brænder for det hun bruger sit liv på.
Statussymboler: Ingen udgifter.
Behandling: Efter en del år på arbejdsmarkedet døjer Lone med ondt i ryggen. Derfor går hun til fysioterapeut to gange om måneden til 200,- kr pr. gang. Hver gang hun er der varer det 2 timer inkl. transport frem og tilbage til fysioterapeuten.

IT manden Peter

Nr. 2 repræsentative medarbejder er Peter, der arbejder med IT 40 timer om ugen. Det får han, før skat, 35.000 kr om måneden for (ca. 19.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at han fik 202 kr i timen (110 kr i timen efter skat).

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat 4.400 40
Transport -650 5
Smuksering -57 0
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 0
Underholdning -385 0
Statussymboler -577 0
Behandling 0 0
Andet 0 0
Total 2731 45

Virkelig timeløn: 61 kr

Transport: Peter har 50 km hver vej på arbejde, hvilket tager ham ½ time hver vej i hans nye BMW. At holde sådan en bil kørende ville koste ham ca. 4.000,- kr om måneden, hvis det ikke var får et månedligt kørselsfradrag på ca. 3.200,- (værdi ca. +350,-/uge).
Smuksering: Peter arbejder et pænt sted, så han har købt nogle skjorter og slips m.m. til når han er på arbejde. I alt bruger han ca. 3000 kr om året på arbejdstøj.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Ingen ekstra udgifter.
Underholdning: På Peters arbejde skal man helst tage ud og rejse til nogle fancy steder, så Peter og familien bruger ca. 20.000 kr ekstra om året på ferier (som de ikke ville være taget på, hvis det ikke var for Peters arbejde).
Statusymboler: Ligesom med ferierne, så gælder det på Peters arbejde også om at have en smart bil. Han har derfor købt en BMW til 400.000 kr, men forhåbentlig kan den sælges brugt til det halve om 5 år. Peter har selvfølgelig ikke brug for så fancy en bil. Faktisk kunne han sagtens nøjes med at have købt en brugt Toyota og på den måde have skåret 150.000 kr af hans udgifter over de næste 5 år.
Behandling: Ingen ekstra udgifter.

*) baseret på hun i gennemsnit arbejder 160 timer om måneden.

Categories
Arbejde Minimalisme

Din timeløn stinker – hvorfor du får meget mindre i timen end du går og tror

I gamle dage troede jeg, at jeg fik en ganske god hyre for at sidde på kontor og programmere derudaf. Hvis jeg dividerede min månedsløn med hvor mange timer jeg var på arbejde, så så det ganske pænt ud. Det så bestemt ikke ud til der var noget at klage over.

Siden da er der gået nogle år, jeg har forladt kontoret og indtil flere lys er gået op for mig.

Det er bl.a. gået op for mig, at langt de fleste har en timeløn, der er meget lavere end de går og tror. Så meget lavere, at man godt kan blive seriøst i tvivl om det værd at bruge så meget tid på arbejdet.

Hvorfor din lønsedlen lyver

Hele humlen er, at vi ikke får den løn, som der står på vores lønsedler. Udover skattefars velvoksne del af kagen, så viser det sig nemlig, at der er en masse udgifter forbundet med at arbejde. Både ting man skal betale med kroner og ører og ting, som man skal bruge tid på udover de 37 timer på arbejdspladsen.

Og begynder man først at regne disse ting med i ens løn, så kommer timelønnen hurtigt til at se mere og mere skidt ud.

7 udgifter fra dit arbejde til dig

Lad os til at starte med prøve at få et overblik over de udgifter, som man kan have ene og alene pga. ens arbejde. Dvs. udgifter, som man ikke ville have, hvis man lavede noget helt andet – hvad enten det så er at arbejde for sig selv, gå hjemme eller noget helt tredie.

  • Transport: Transport er den helt store synder både ifht. kroner og ører og ifht. den tid man bruger på at arbejde.Behøver man fx. en bil til at komme til og fra arbejde, så skal udgifterne til at holde den kørende trækkes fra ens løn – for havde man ikke arbejdet, så havde man forhåbentlig ikke bilen og derved heller ikke udgifterne til en bil.

    Det samme gælder togkort og alle mulige andre transportudgifter. Og oven i det kommer så al den tid man bruger på at komme til og fra arbejde – hvad enten det så blot er en ½ time hver vej eller (gys) et par timer hver vej.

  • Smuksering: En ofte overset udgift ifbm. arbejdet er de penge, som man bruger på tøj, sko, makeup o.lign.
    Meget af det ville man formodentlig ikke have, hvis man ikke skulle have det på på arbejdet (hvor mange er det fx. lige, der går i skjorte og pæne bukser til daglig?).Det kan også være, at man ikke ville bruge så meget tid på at lægge makeup, etc., hvis det ikke var fordi man arbejder et sted, hvor man skal prøve at se bare nogenlunde præsentabel ud.
  • Mad og drikke: I Danmark har vi heldigvis tradition for billige kantiner, så for de fleste medarbejdere er der ikke nogen ekstra udgifter til mad og drikke ifht. hvis man spiser frokost derhjemme (det ser meget værre ud i andre lande. Da jeg på et tidspunkt arbejdede i Finland, så var det fx. normalt at gå ud og spise hver dag til frokost)Kan man tilgengæld kun kan holde jobbet ud på en sundhedskur af cola og lakridser, så skal udgifterne til alt snasket selvfølgelig regnes med i ens udgifter (og det samme skal alt slankepulveret, som man har bildt sig selv ind kan redde situationen).
  • Afslapning: Forlader man arbejdet så bombet, at man skal have en halv time på langs inden aftensmaden, så skal den halve time selvfølgelig også regnes med i tiden man bruger på arbejdet. Det samme gør sig gældende, hvis man pga. arbejdet bliver nødt til at gå tidligere i seng end man ellers ville have gjort, etc.
  • Underholdning: Brænder man ikke det mindste for sit arbejde (og det er der temmeligt mange der ikke gør), så kan det være, at man har brug for at stene væsentligt mere fjernsyn end man ellers ville have gjort. Alt den stenen fjernsyn skal også regnes med i udgifterne, da man næppe ville se så meget fjernsyn, hvis man lavede noget man virkelig brænder for.Hvis arbejdet får en til at trænge til ferie konstant og hele tiden, så skal udgifter til ferierne evt. også regnes med (hvis man ikke var så stresset og træt af det hele, så kunne det jo være man kunne nøjes med en mindre og billigere tur).
  • Statussymboler: På mange arbejdspladser virker det som om der er uofficielt kapløb om hvem der har den fedeste bil, den lækreste mobiltelefon, etc. – eller, hvis det går helt galt, hvem der har det største og lækreste hus…Er det også sådan på dit arbejde og er du en del af kapløbet, så skal disse udgifter lægges oven i alle de andre udgifter.
  • Behandling: Mange medarbejdere får problemer med fx. ryggen eller nakken når de begynder at blive ældre. Skal man gøre noget ved det, så skal der penge og tid på bordet til behandling.På samme måde skal man også huske at regne udgifter til medicinforbrug o.lign. med, hvis det skyldes ens arbejde.

Transport, smuksering, etc. er typiske udgifter, der opstår ifbm. rigtig mange job. Oven i disse poster kommer så de mere specielle udgifter, som fx. børnepasning, hvis man ellers ville have passet sine børn hjemme.

Beregn din egen virkelige timeløn

For at gøre det nemt for alle parter, så har jeg lavet et skema, som man kan fylde ud hvis man vil beregne sin virkelige timeløn (og det bør man gøre, da det er lidt af en øjenåbner).

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat
Transport
Smuksering
Mad og drikke
Afslapning
Underholdning
Statussymboler
Behandling
Andet
Total