Der er nu gået 15 dage siden min ven Jakob og jeg startede vores eksperiment, hvor vi prøver at leve af raw food i 30 dage. Det er derfor tid til en status, hvor jeg fortæller lidt om hvordan det går med vores eksperiment og hvilke erfaringer jeg har fået med raw food indtil videre.
Det ser lysere ud end sidst
Siden min sidste raw food update, så er tingene begyndt at se noget lysere ud. Sidst var jeg ved at falde ned af stolen af træthed, men sådan er det heldigvis ikke længere.
Jeg er langt mere frisk og fuld af energi nu end jeg var for en uge siden, men helt på samme niveau som normalt, før jeg startede på raw food, er jeg ikke.
At jeg ikke længere er ved at falde ned af stolen af træthed skyldes formodentlig, at jeg har skruet væsentligt op for hvor meget mad jeg presser ned hvad dag.
Jeg troede ellers de 2680 kalorier jeg indtog på min testdag ville være nok, men det er det åbenbart ikke. Der skal virkelig mere til, hvilket de mere faste raw foodere da også anbefaler.
Raw food, rødvin og detox perioder
Jeg er mægtig glad for, at min mangel på energi formodentlig skyldes, at jeg ikke spiste nok. Der var nemlig også røster fremme om, at det fx. kunne skyldes jeg drak en kop rødvin i ny og næ (rødvin er raw food) eller at kroppen endnu ikke havde vænnet sig til en kost, der er væsentlig anderledes end min normale paleo mad.
Samtidigt kan jeg dog ikke være helt afvisende overfor, at kroppen skal have tid til at vænne sig til raw food. I raw food kredse snakker man om, at man skal igennem en detox periode på 7-9 dage, når man starter på raw food – og det svarer faktisk nogenlunde præcist med, at både min ven Jakob og jeg fik det væsentligt bedre efter at have levet af raw food i ca. 9 dage.
Er der energi nok til at dyrke sport?
Siden vi startede på vores raw food eksperiment, så har det været min plan, at jeg ville dyrke sport ligesom normalt. Desværre er det ikke lykkeds helt, da min mangel på energi har fået mig til at skære lidt ned på både mængden (3-4 gange om ugen i stedet for 5 gange) og intensiteten (ikke så længe hver gang og ikke så hårdt som normalt).
Det ender let med at være kedligt og ensformigt
At jeg er begyndt at få mere energi betyder dog ikke, at det hele er en dans på roser. Jeg må indrømme, at jeg synes raw food er lidt kedligt og ensformigt – og det uanset, at vi har prøvet at lave nogen spændende retter som fx. raw sushi.
Når jeg har lavet raw food, så synes jeg tit, at der har manglet noget. Fx. en slat bacon eller lidt mozarella i salaten eller rigtig ris og fisk i sushien (risen bliver byttet ud med blendet pastinak i raw sushi).
En væsentligt årsag til jeg synes raw food er kedligt og ensformigt er dog nok, at vi ikke har alle de professionelle remedier der skal til, hvis man vil lave rigtig spændende raw food (dehydrator, etc.).
Hvis vi havde det, så ville vores mad formodentlig være væsentligt mere spændende, selvom der stadig ville være tale om raw food (når vi har været på raw food restaurant, hvor de har alle remedierne, så har maden ihvertfald været væsentligt mere spændende end derhjemme).
Får raw food mig til at småfryse?
Oven i det, så synes jeg også, at jeg har gået og småfrosset lidt i de sidste mange dage. Det er godtnok blevet koldere i vejret, men jeg synes alligevel, at jeg fryser mere end jeg burde gøre.
Jeg fryser ikke så meget, at det er ubehageligt, men det er nok til, at jeg bemærker det.
Og hvis man først går og småfryser, så er det fandme ærgeligt, at man ikke lige kan tillade sig at tage en kop varm kaffe el.lign. 🙁
Det største problem ved raw food
Det største problem ved raw food er dog ikke, at maden er lidt kedelig eller at jeg går og småfryser. Det største problem er så absolut, at det er besværligt og møgirriterende for ens omgivelser.
Hvis man er 100% raw fooder, så er der næsten ingen almindelig mad, som man må spise. Det viser sig nemlig, at stort set alt indeholder ingredienser, der har været varmet op eller som er animalske i en eller anden grad (som fx. mælk).
Min kone er ellers meget tolerant, men det hænger hende virkelig ud af halsen, at jeg i over to uger ikke har ville sætte tænderne i noget af hendes ellers lækre mad (og det hænger faktisk også mig ud af halsen, da jeg mægtig gerne vil spise hendes mad).
Ikke 100% raw food, men tæt på
En ting er at drive min kone til vanvid, noget andet er at drive alle andre omkring en til vanvid. Så fra starten på vores eksperiment planlagde jeg, at jeg ville spise hvad der blev sat på bordet, når jeg var ude.
Jeg levede derfor kun af 100% raw food de første 11 dage af vores eksperiment. På dag 12 kunne jeg ikke undslå mig for en kop kaffe og på dag 14 var jeg ude og spiste en almindelig frokost (bl.a. bestående af en længe savnet oksesteg).
Den ene kop kaffe og frokosten gør nok, at jeg alt i alt har levet 98% af raw food i den første halvdel af vores eksperiment – nok til, at jeg mener at jeg kan bedømme raw food ordentligt (man skal fx. kun leve af 75% raw food for at kalde sig raw fooder).
Ingen gener ved at spise almindelig mad
Nogen raw foodere snakker om, at de får det dårligt, når de spiser almindelig, opvarmet mad, men sådan har jeg ikke haft det.
Hvis man ser bort fra at jeg spiste for meget mad til den almindelige frokost på dag 14, så har jeg ikke følt nogen som helst gener ved at spise almindelig, opvarmet mad efter næsten to uger med raw food.
At jeg følte mig meget mæt efter den almindelige frokost på dag 14 skyldes helt sikkert, at jeg spiste for meget. Jeg har haft det på præcis samme måde, når jeg har spist for meget raw food på en gang (hvilket nemt kan ske, da der skal en del mad indenbords pga. den lave energitæthed).