Categories
Krop og fysik Sport

Intet vægttab: Motion og træning er spild af tid hvis du er overvægtig

Hvis du er overvægtig og gerne vil smide nogle kilo, så har du sikkert fået tudet ørerne fulde af gode råd om at dyrke en masse motion og træne fra morgen til aften.

For hvis du dyrker masser af motion, så brænder du jo masser af kalorier af og så burde kiloene jo rasle af dig – eller hvad?

Jeg tvivler på at masser af motion vil hjælpe dig ret meget – og du vil måske også tvivle på det, hvis du bruger et par minutter på at læse resten af denne blog post.

Aktiviteter, kalorier og forbrænding

Som bekendt, så forbrænder du et forskelligt antal kalorier af afhængigt af hvad du laver:

  • Almindelig gang: 161 kalorier/time
  • Løb i rimelig fart, 10 km/t: 700 kalorier/time
  • Ligge stille og sove: 63 kalorier/time
  • Sidde stille og se TV: 70 kalorier/time
  • Tullen rundt (lidt af hvert derhjemme/på kontoret): 120 kalorier/time

På en almindelig dag bruger du måske 1 time på at gå (transport, indkøb, etc.), 2 timer på at se fjernsyn, 8 timer på at sove og resten af tiden (13 timer) på at tulle rundt. Alt i alt fører det til du forbrænder 2365 kalorier.

Hvis du udskiften en times tullen rundt med en rask løbetur på 10 km, så forbrænder du 2945 kalorier (580 kalorier eller 25% mere end hvis du ikke havde været ude at løbe).

Tager du på af at dyrke motion?

580 kalorier er en sjat, så det lyder jo umiddelbart meget godt. Problemet er blot, at al den træning gør dig sulten. Så sulten, at du med overvældende sandsynlighed spiser mere end du ellers ville have gjort.

Så sulten, at du meget vel kan ende op med et kalorieunderskud på 0 og derved intet vægttab. Eller et kalorieoverskud, hvis du udover at spise mere også belønner dig selv med en snack eller to efter løbeturen – og hvis du ender med et kalorieoverskud efter hver løbetur, så er du godt på vej til at tage på af at dyrke motion!

Opnå det ønskede vægttab

Hvis du er overvægtig og vil tabe dig, så gælder det med andre ord ikke om at træne fra morgen til aften. Derimod, så gælder det om at spise det rigtige.

Du skal med andre ord ændre din kost, hvis du vil tabe dig – eller blive ved med at spise det samme, hvis du blot vil holde vægten (og iøvrigt spiser sundt).

For eksempel, så tabte jeg for nogle uger siden 7,2 kg på 15 dage ved blot at ændre min kost. Under hele min slankekur trænede jeg præcis ligesom jeg gjorde før jeg begyndte på slankekuren, så jeg brugte hverken færre eller flere kalorier end jeg normalt ville have gjort.

I stedet for motion og træning, så opnåede jeg mit vægttab (og min sixpack) ved at skære alle kulhydrater væk fra min kost (se mere om min kost under slankekuren her).

Hvorfor så dyrke motion?

At motion og træning ikke fører til vægttab betyder selvfølgelig ikke, at det er en dårlig ide at få sved på panden. Når du bevæger dig, så mindsker du risikoen for en masse sygdomme som fx. hjerte-kar sygdomme, sukkersyge og nogle former for kræft. Du bliver også i bedre humør, mindre stresset og får mere energi og ild i røven til at lave det du gerne vil.