Categories
Effektivitet

Motivation og disciplin – hvad er hvad og hvorfor er den ene noget opreklameret lort

For nogle måneder siden læste jeg i en blog post, at discplin er noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden.

Iflg. blog posten, så findes disciplin slet ikke. Hvad vi kan og gør afgøres ikke af vores disciplin eller mangel på samme, men af hvor motiverede vi er.

Spændende og noget, der har kæmpestore perspektiver for hvordan vi bør indrette os og leve vores liv, hvis der noget vi gerne vil opnå.

Manden har jo ret

Siden jeg læste blog posten, så har jeg tænkt en masse over om forfatteren har ret eller ej. Og som tiden er gået, så er jeg blevet mere og mere overbevist om at han har ret – disciplin er virkelig noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden. Det er virkelig vores motivation, der afgører det hele.

Prøv selv at tænke på hvorfor du gør et eller andet og hvorfor du kan klare nogen ting og ikke andre. Er det fordi du er disciplineret eller er det fordi du er motiveret til at gøre det?

(hvis der er noget du ikke kan få til at hænge sammen med din motivation eller mangel på samme, så er du velkommen til at skrive en kommentar herunder – jeg skal så gøre mit yderste for at overbevise dig om, at det er din motivation og ikke din disciplin der styrer showet).

Jeg synes fx. det er dødens pølse at lave mad, så der går ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen hvis jeg skal lave noget mere avanceret end bacon og æg (lav motivation, jeg brænder slet ikke for at lave mad og det er let for mig at falde tilbage på min kone, der er sindsygt god til at lave mad og som elsker at rode i køkkenet). Men når jeg er ude og løbe, så kan jeg blive ved og ved selvom det gør pisseondt (høj motivation, det er noget jeg brænder for).

Inddirekte motivation

Det er ikke altid, at man umiddelbart kan se hvorfor man er motiveret til at gøre et eller andet.

Hvordan kan det fx. være, at rigtigt mange dag ud og dag ind kan kæmpe sig gennem uendelige mængder dødsyge arbejdsopgaver, som de overhovedet ikke brænder det mindste for at få ordnet?

Det kan de formodentlig fordi alternativet er at blive fyret og pludselig stå med en del færre penge mellem hænderne (uanset jeg ikke mener, at det er så slemt at blive fyret).

Ud med de dårlige undskyldninger

Når nu det har vist sig, at det hele er et spørgsmål om motivation og ikke disciplin eller mangel på samme, så er der nogle undskyldninger, der ikke længere holder vand.

Pludselig kan man ikke længere undskylde sig med, at man ikke har selvdisciplin nok til at klare et eller andet. Pludselig bliver man nødt til at indrømme, at det er fordi man ikke er motiveret nok til at fingeren ud og gøre noget ved det!

Hvis du ikke kan følge en slankekur, men igen og igen indleder et nært forhold til en flødeskumskage, så er det ikke fordi du mangler selvdisciplin. Det er fordi du ikke er motiveret nok til at tabe dig.

Det sammen gælder alt muligt andet – hvad enten det er at overvinde en dårlig vane, klare en opgave eller noget helt tredie, så er spørgsmålet ene og alene om du er motiveret nok eller ej.

Bliv mere motiveret

Men hvad skal man så gøre, hvis motivationen halter?

Lad os fx. sige, at du gerne vil tabe dig, men det ikke er motiverende nok for dig, at du bliver slank og lækker om et par måneder eller tre.

Hvis det er sådan verden hænger sammen, så må du motivere dig selv på en anden måde. Det kan du fx. gøre ved at:

  • Starte en konkurrence med folk omkring dig. Det gjorde en af mine venner og jeg fx., da vi besluttede at se hvem der først kunne få sig en six pack.
  • Fortælle alle og enhver om hvad du gerne vil opnå. Hvis alles øjne hviler på dig, så skal jeg nok garantere at bliver mere motiveret til at få fingeren ud og få gjort noget ved det. Der er med andre ord en grund til at jeg i sin tid fortalte alle om mine six pack planer og annoncerede min plan her på bloggen.
  • Finde motivationen et andet sted. Hvis du ikke bliver motiveret nok af snart at blive slank og lækker, så må du se om der er noget andet, der kan motivere dig. Det kan fx. være at tabe dig, så du får mere energi til at drøne rundt og lave en masse spændende ting med dine børn.
  • Endelig gælder det selvfølgelig også om at undgå, at du er omgivet af ting, der begrænser din motivation. Hvis du er omgivet af fede mennesker, så vil din motivation til at tabe dig nok være lavere end hvis du er småfed og alle omkring dig er slanke og pæne.
Categories
Effektivitet

Sådan bliver du mere motiveret og mere effektiv fra den ene dag til den anden

I min sidste post fortalte jeg om motivation og hvorfor intern motivation er så meget bedre end extern motivation. Det store spørgsmål er så hvordan vi udvikler intern motivation, dvs. hvordan vi kan komme til brænde for noget og derved præstere så meget bedre end hvis vi blot bliver motiveret af en fast, månedlig pose penge.

Først og fremmest, så drejer intern motivation sig om at vi selv får lov til at bestemme. Dvs. at vi skal bestemme, eller ihvertfald have medindflydelse på, hvad vi skal lave, hvordan og hvornår vi skal gøre det og med hvem vi skal gøre det.

Hvis vi får trukket opgaverne ned over hovedet på arbejdet, så performer vi fx. meget dårligere end hvis vi får lov til selv at styre hvilke projekter der skal arbejdes med og hvordan de skal løses. Der er fx. flere firmaer, inkl. mægtige Google, der har haft success med at lade medarbejderne bruge 20% af deres tid på selvvalgte opgaver. Andre firmaer har haft success med at indført result-only-work-environment (ROWE), hvor det eneste det handler om er at opgaverne bliver løst.

Selvfølgelig er det ikke alle arbejdsopgaver vi selv kan bestemme over – og nogle arbejdsopgaver, som fx. at sidde i kassen i et supermarked, giver ikke de store muligheder for variation og selvstændighed. Men det betyder ikke, at det er umuligt at udvikle intern motivation og komme til at nyde den slags arbejdsopgaver mere end man ellers ville gøre.

Måden man gør det på er ved at lave arbejdsopgaven om til en udfordring. Hvis du sidder i kassen, så kan du fx. sige til dig selv, at du er med i en leg, hvor det gælder om at få X antal kunder gennem kassen hver time. Pludselig vil du så være mere optaget af legen end af hvor kedligt det er at sidde og sige bip-bip igen og igen.

Selv bruger jeg samme trick når jeg skal skrive en ny post. Det er nemlig ikke altid, at jeg synes det er alletiders at skrive – uanset jeg synes, at jeg har en masse at fortælle.

Helt konkret, så følger jeg Parkinson’s lov (opgaver tager den tid man giver dem) og giver mig selv 60 minutter til få skrevet en post. Med stopuret tikkende i baggrunden, så ved jeg, at jeg skal komme i gang og det gør jeg så. Det er simpelthen umuligt ikke at gøre det, når jeg kan se at posten skal være færdig om 59, 58, 57… minutter.

Categories
Effektivitet

Hemmeligheden bag motivation – og hvordan vi motiverer hinanden helt forkert

Når det gælder om at få noget gjort, så gælder det om at være så meget motiveret som muligt. Din motivation er nemlig meget vigtigere end intelligens og evner, når det gælder om at komme ud over stepperne – og blive ved med at gøre det.

Men motivation fungerer helt anderledes end de fleste af os går og tror – og helt anderledes end hvad vi har indrettet vores verden efter.

Intern og extern motivation

Grundlæggende findes der to former for motivation. Motivation der kommer indefra os selv (intern motivation) og motivation der komme fra verden omkring os (extern motivation). Intern motivation kan fx. være at du interesserer dig for noget eller at du brænder for en eller anden sag. Extern motivation er lokkende gulerødder som fx. løn og andre folks meninger, samt frygten for straf, ydmygelse og latterliggørelse.

Den form for motivation der virkelig rykker er den interne motivation. Intern motivation har nemlig en meget større effekt på vores performance end extern motivation. Desuden har extern motivation nogle ulemper, som det er vigtigt at holde sig for øje:

  • Extern motivation virker kun i kort tid. Hvis du fx. får en lønforhøjelse, så performer du kun bedre i et kort stykke tid før end du er tilbage i den samme rille som normalt.
  • Hvis du er externt motiveret, så er din kreativitet og vedholdenhed dårligere end hvis du er internt motiveret. Du ligger simpelthen ikke den samme energi i tingene som hvis du virkeligt brændte for dem.
  • Extern motivation kan medføre fokus på de forkerte ting. Det kan fx. være, at medarbejderne i et firma fokuserer på hvad der kan udløse en bonus fremfor hvad der vil hjælpe virksomheden til at blive større og bedre i fremtiden.

Vores fokus er helt forkert

Når man ved at intern motivation virker så meget bedre end extern motivation, så kan det virkelig undre, at hele vores verden er bygget op som den er. I skolerne fokuseres der på ensrettethed og prøver (extern motivation) fremfor selvstændighed og interesser (intern motivation). På arbejdet drejer det hele sig om løn, arbejdstimer og frynsegoder fremfor engagement og resultater.

At verden er sådan indrettet er faktisk overraskende, når man tænker på hvordan børn tydeligvis er meget internt motiveret og hvordan denne motivation driver dem fremad. Der er ingen børn, der ikke er utroligt interesseret i verden omkring dem og som ikke brænder for at lære hvordan alting fungerer og hænger sammen.

Men for alt for mange børn, så går motivationen fløjten efterhånden som de bliver ældre. Jeg tror grunden til det er, at alt for mange skoler effektivt dræber enhver form for engagement med dens krav om ensrettehed og bestemte måder at gøre tingene på.

Hvis man vil bevare den interne motivation, så skal man give børn – og alle mulige andre folk – mulighed for at medindflydelse på hvad de skal lave og hvordan og hvornår de skal gøre det.