Categories
Feature Grej Økonomi

iPad – sådan beslutter jeg om jeg skal købe en iPad

Tidligere på ugen skrev jeg om hvordan jeg sparer kassen på mine indkøb. I stedet for straks at købe hvad jeg ønsker mig, så har jeg besluttet at der skal gå 30 dage fra ønsket opstår og til jeg faktisk køber det jeg ønsker mig. Samtidigt skal jeg skrive grundene ned til hvorfor jeg gerne vil købe noget, så jeg undgår at købe noget uden at have et reelt behov for det.

De 30 dages venten fra ønsket opstår medfører ofte, at jeg glemmer alt om det og på den måde sparer en masse penge som ellers ville være gået til unødvendigt lort.

iPad eller ej

Lige nu følger jeg min 30-dages regel ifht. om jeg skal købe en iPad eller ej.

Mine grunde til at købe en iPad er:

  • Effektive todo lister og kalender. Lige nu består mine todo lister desværre af lidt for mange løse sedler og min kalender er en kolonne i en fælles familiekalender på stuevæggen. Tidligere har jeg brugt DIY calendar med success, men samtidigt levet i evig frygt for at den blev væk (da det er temmeligt besværligt at tage backup af en papirkalender).
  • Internet overalt. Spørgsmålet er om det er en fordel eller ej. Rygerne vil vide, at det ikke fremmer intelligens og kreativitet at stire på nettet hele tiden og desuden bliver det lidt for nemt at spilde tid på formålsløs surfing, emails, etc.
  • Evernote. Jeg vil pissegerne have mere styr på mine noter, udklip, etc. og her lokker Evernote virkelig. Eneste problem er at iPad’en er født uden kamera, så det bliver et gedemarked at overføre billeder til den.
  • GoToMyPC. Med GoToMyPC vil jeg kunne styre min computer fra iPad’en, så jeg ikke længere behøver tage min bærbar med rundt. Tilgengæld skal computeren så stå tændt dag ud og dag ind, så spørgsmålet er om fordelene opvejer ulemperne.
  • Læsning. Jeg læser rigtig, rigtig meget, så med en iPad vil jeg kunne læse blogs, PDF filer, etc. andre steder end ved skrivebordet. Desuden er det rarere at læse på en iPad end en computerskærm.
  • Elektroniske bøger. Hvis det viser sig, at det er rigtig rart at læse på en iPad, så vil jeg potentielt kunne læse bøger elektronisk fremfor i fysisk form. Det vil dog også kræve, at jeg kan tage noter i bøgerne og understrege ting i dem – og at læsningen er ligeså komfortabelt som læsningen af en rigtig bog er. Elektroniske bøger vil desuden gøre det lettere for mig at tage bogsamlingen med mig, når jeg er ude af hjemmet.

Om mine foreløbigt seks grunde er nok grunde til at købe en iPad ved jeg ikke helt. Som du kan se, så er der nemlig ikke nogen af grundene der virkeligt rykker og gør iPad’en til et sikkert køb.

Men uanset hvad, så er der kun gået 13 dage siden ønsket om en iPad opstod (30/8-2010). Der er med andre ord 17 dage til jeg må købe mig en – uanset hvor gode grunde jeg så ellers kan komme med.