Categories
Effektivitet

Køb ind på den halve tid – sådan skriver du en effektiv indkøbsliste

Uanset hvor røvsygt det er, så er der vist ikke ret mange af os, der slipper for at bevæge os ned i supermarkedet og købe ind.

Men heldigvis kan man selv gøre en del for ikke at skulle derned i tide og utide – og for ikke at bruge så meget tid, når man nu er dernede.

Effektiviser din indkøbsseddel

Essencen af at slippe for at bruge så meget tid i supermarkedet er, at man effektiviserer sin indkøbsseddel. Dvs. at man ikke blot nøjes med at skrive en indkøbseddel, men også fokuserer på hvordan man gør det.

Kom så lidt i supermarkedet som muligt

Først og fremmest, så gælder det om at komme så lidt i supermarkedet som muligt. Hvis man kan nøjes med at købe ind en gang om ugen, så sparer man en helvedes tid ifht. hvis man fx. køber ind flere gange om ugen.

For at sikre sig, at man kun skal købe ind en gang om ugen, så skal man gøre hvad man kan for at få det hele med når man er nede i supermarkedet. Dvs. ens indkøbsseddel skal være komplet, så man får købt alt hvad man har brug for og ikke glemmer noget som helst.

Måden vi selv gør det på er, at vi har en seddel liggende i køkkenet, som vi skriver op på hver gang vi opdager noget vi mangler. Det duer ikke at prøve at huske det hele lige før man skal ned og købe ind. Hvis man prøver på det, så kan man være rimeligt sikker på at glemmet et par ting eller tre.

Samtdigt skal man ligge en plan for hvad man skal spise i den kommende uge, så man kan skrive alle de ingredienser man mangler på indkøbssedlen. Hvis man ikke laver en sådan plan og får skrevet alle ingredienserne på indkøbssedlen, så risikerer man let at mangle både det ene og det andet til madlavningen i løbet af ugen.

Den effektive indkøbsliste

Når det er tid til turen i supermarkedet, så er det ikke nok blot at proppe den dejligt komplette indkøbsseddel i lommen.

Inden man går skal man lige bruge et par minutter på at tune indkøbssedlen, så turen i supermarkedet kommer til at gå så hurtigt som muligt.

Måden man tuner en indkøbsseddel på er, at man sorterer den ifht. supermarkedets indretning.

Det gælder simplethen om, at man skitserer supermarkedet ovenfra og derefter skriver alle de ting man skal købe på, alt efter hvor de befinder sig i butikken (som vist på billedet herunder, hvor den oprindelige indkøbsliste (venstre) er blevet sorteret efter supermarkedets indretning (højre)).

effektive indkøbslister

Når man har sorteret sin indkøbsseddel på den måde, så slipper man for at skulle bevæge sig rundt på må og få i butikken, hvorved man sparer en masse tid (ikke mindst hvis der er mange mennesker og det er en kamp at komme frem og tilbage mellem indkøbsvogne og hylende unger).

Hvordan jeg køber effektivt ind

Det er efterhånden et års tid siden jeg begyndte at sortere mine indkøbslister og jeg har ikke kigget mig tilbage siden da. Det er simpelethen så meget mere effektivtet at købe ind på den måde – og samtidigt bliver risikoen for jeg glemmer noget meget mindre fordi jeg kan gå gennem listen fra en ende af (i stedet for at hoppe rundt i den på må og få).

Tilgengæld, så halter det stadig lidt med at nøjes med at købe ind en gang om ugen. Men forhåbentlig bliver vi også en dag gode til at ligge en madplan 🙂