For en uges tid siden afsluttede jeg et eksperiment, hvor jeg undersøgte om jeg kunne tabe mig selvom jeg spiste 5000 kalorier om dagen i 7 dage.
Eksperimentet gik som forventet. Jeg tabte mig 1,5 kg i løbet af de 7 dage – ganske fint, men slet ikke noget, der kan sammenlignes med min effektive slankekur, hvor jeg tabte mig 7,2 kg på 15 dage.
Efterfølgende har jeg undret mig en del over hvorfor jeg tabte mig væsentligt mere ved den effektive slankekur (næsten 0,5 kg om dagen) end ved kalorie eksperimentet (lidt over 0,2 kg om dagen), så det vil jeg kigge lidt nærmere på her.
Teorien bag mine vægttab
Min og paleo verdenes teori er, at det er kulhydrater der gør os fede. Hvis vi indtager for mange kulhydrater bliver vi federe og hvis vi indtager en mere begrænset mængde kulhydrater, så holder vi vægten eller taber os – alt afhængigt af præcis hvor mange kulhydrater der ryger ned og hvor fysisk aktive vi er.
Alt for mange mennesker i Danmark indtager for mange kulhydrater, hvilket er grunden til de fleste af os langsomt bliver federe i takt med vi bliver ældre.
Tilbage til eksperimentet og slankekuren
Under eksperimentet indtog jeg helt sikkert færre kulhydrater end jeg gjorde under slankekuren. Under eksperimentet var der nemlig dømt æg, kød og proteinshakes og intet andet. Grøntsager, der indeholder en smule kulhydrater, var bandlyst under eksperimentet, mens jeg spiste en relativt stor daglig portion af grøntsager under slankekuren.
Forskellen i mængden af kulhydrater er hvad der får mig til at undre mig. Hvordan kan det værre, at jeg tabte mig mere under slankekuren end under eksperimentet, når jeg nu indtog færre kulhydrater under eksperimentet.
Det passer jo ikke sammen med teorien bag mine vægttab, men lad os se på hvad der kan være grunden til forskellen:
- Jeg dyrkede ikke noget sport overhovedet under eksperimentet, mens jeg under slankekuren dyrkede masser af både løb og crossfit.
Når man dyrker sport, så kan man spise væsentligt flere kulhydrater uden at tage på. Al den sport jeg dyrkede under slankekuren kan derfor meget vel have udlignet forskellen mellem mængden af kulhydrater under hhv. eksperimentet og slankekuren – eller måske ligefrem gjort, at jeg reelt blev påvirket af færre kulhydrater under slankekuren end under eksperimentet. - Under slankekuren havde jeg en cheat day, hvor jeg kunne spise præcis hvad jeg ville (så der røg både burgere, kager og temmeligt mange chokolader ned).
Hvis man har en cheat day, så siger teorien, at man holder stofskiftet i gang og man derved kan fortsætte med at tabe sig med samme hastighed som man gjorde i starten af slankekuren (under normale slankekure, så tror kroppen efter nogle dage at den sulter og stofskiftet sættes derfor ned i fart, hvilket fører til et langsommere vægttab). - Der var forskel på mine æg. Under slankekuren holdt jeg mig nærmest kun til æggehvider, mens jeg under eksperimentet indtog 8 hele æg hver morgen (med bacon til selvfølgelig). Såvidt jeg kan se, så burde det dog ikke have gjort den store forskel, da der iflg. Fitday.com kun er 1-2 g forskel i indholdet af kulhydrater.
- Da jeg startede eksperimentet vejede jeg mindre og havde mindre fedt på kroppen end da jeg startede slankekuren (76,5 kg ved eksperimentets start ifht. 81,1 kg ved slankekurens start). Jeg havde formodentlig også mindre væske i kroppen der blev oppebåret af kulhydrater – der er nemlig tabet af denne væske der er grunden til man taber sig relativt hurtigt i starten af en slankekur.
- Endelig kan grunden være, at det rent faktisk betyder noget hvor mange kalorier man indtager. Under eksperimentet indtog jeg jo 5000 kalorier om dagen, mens jeg helt sikkert indtog væsentligt mindre under slankekuren.
Umiddelbart tror jeg selv, at de forskellige udgangspunkter (min vægt, fedtprocent og væskemængde da jeg startede) og mængden af sport er de væsentligste årsager til de forskellige resultater.
At det er mængden af kalorier der skulle være årsagen tvivler jeg på, da jeg jo tabte mig begge gange. Hvis mængden af kalorier virkelig betød noget, så burde jeg kun have tabt mig under slankuren – og taget på under eksperimentet.
Den allerbedste slankekur
Uanset de forskellige resultater, så tabte jeg mig som sagt begge gange – og det uden på nogen måde at gå og være sulten, hvilket ellers plejer at være standard for de fleste normale slankekure.
Problemet med både eksperimentet og slankekuren er blot, at de er utroligt kedlige. Begge gange har jeg spist det samme hver dag i hhv. 15 og 7 dage – og tror mig, det bliver meget hurtigt meget kedligt. Så kedligt, at jeg begge gange begyndte at fantasere om andre slags mad efter nogle dage.
Et spændende alternativ er derfor at spise paleo mad. Paleo mad (eller stenalderkost) betyder, at man kan spise lige hvad man har lyst til og ligeså meget man har lyst til, hvis man bare lige husker at snige sig helt uden om ris, pasta, brød og kartofler, samt åbenlyst sukker som fx. slik og sodavand.
På den måde indtager man væsentligt færre kulhydrater end man ville have gjort ved en ”normal” kost – og det betyder så, at det burde være pærelet at tabe sig eller ihvertfald holde vægten (igen afhængigt af hvor mange kulhydrater der præcis ryger ned).