Categories
Grej

Fivefingers SeeYa – de letteste og hurtigste løbesko jeg nogensinde har prøvet!

For et par uger siden fik jeg et par nye sko, da Alun.dk var så venlige at lade mig teste Fivefingers SeeYa – en ny Fivefingers model, der er særligt målrettet folk der vil løbe ekstra hurtigt!

Forskellen på Fivefingers SeeYa og de andre Fivefingers modeller er først og fremmest vægten. SeeYa er fjerlette – ikke kun ifht. almindelige løbesko, men også ifht. andre Fivefingers som fx. de Fivefingers KSO Trek jeg normalt løber i.

Faktisk, så vejer et par Fivefingers SeeYa kun 285 g – hele 115 g mindre end mine KSO Trek og hele 415 g mindre end et par almindelige løbesko (størrelse 44).

Profil på sålen så man ikke skrider ud

Fivefingers SeeYa og Fivefingers KSO TrekDet er ikke kun vægten der rykker for SeeYa. Det samme gør sålen.

I sin tid startede jeg min Fivefingers karriere med et par Fivefingers Sprint. Et stort skridt fremad ifht. at løbe med almindelige løbesko, men jeg havde et problem: Sålen var simpelthen alt for glat og uden nogen form for profil. Så glat, at jeg skred ud, når jeg fx. løb på grus og skulle tage et skarpt sving.

At jeg skred ud var grunden til at jeg skiftede mine Sprint ud med et par Fivefingers KSO Trek (der har en relativt voldsom sål med relativt meget profil). Det glæder mig derfor at se, at Fivefingers SeeYa også har en vis profil på sålen. Nok til jeg stadig har til gode at skride ud trods flere test løbeture 🙂

Fivefingers SeeYa til sommer, men ikke til vinter

Udover sålen, så er en væsentlig forskel på SeeYa og KSO Trek overdelens tykkelse. På Fivefingers SeeYa er der ikke meget stof at gøre godt med, mens der på KSO Trek er et tykt lag neopren overalt.

Det tykke lag neopren på KSO Trek gør at man kan bruge dem om vinteren uden at fryse, men det betyder også, at de er møgvarme om sommeren (ikke så varme, at man ikke kan have dem på, men nok til at man bemærker det og sveder lidt ekstra).

Jeg tror tilgengæld mine Fivefingers SeeYa bliver alletiders når det bliver rigtig varmt i vejret, da der som sagt ikke er meget stof at gøre godt med. Faktisk er der så lidt stof, at de er en anelse kolde at have på her i marts måned (ikke for kolde til at have på, da det faktisk ikke er værst at få kølet fødderne lidt når man løber hurtigt :))

Om vinteren, når det bliver koldt og sneen falder, vil mine Fivefingers SeeYa ganske sikkert være helt ubrugelige. Det er derfor en god ide at kombinere dem med et andet par Fivefingers, præcis ligesom jeg har tænkt mig at gøre det med mine Fivefingers KSO Trek.

Mindst ligeså behagelige som andre Fivefingers

Fivefingers SeeYaEfter at have brugt mine Fivefingers SeeYa flere gange, så er jeg ikke i tvivl om de er ligeså behagelige som de andre Fivefingers modeller jeg har prøvet. Faktisk er de måske endnu mere behagelige, da den sparsomme mængde stof etc. gør at følelsen af at være barfodet er endnu større.

Når det blev varmt nok, så ville jeg sikkert bruge mine SeeYa til både at gå og løbe i, hvis det ikke var fordi min erfaring siger mig at Fivefingers uværgeligt kommer til at lugte af ged indefor overskuelig tid.

Det ender derfor nok med, at jeg kun kommer til at bruge dem til at løbe i.

Der skal ske noget af et mirakel for at de ikke kommer til at lugte ligesom meget som mine andre Fivefingers. Uanset hvad jeg gør, så er det ufatteligt så meget mine KSO Trek lugter.

Pas på med blot at løbe derudaf

Hvis du vil købe dig et par Fivefingers SeeYa eller et andet par Fivefingers, så skal du huske, at man ikke bare kan tage dem på og løbe derudaf.

Man skal først vænne sig til dem, så hvis du aldrig har brugt Fivefingers før, så er det en rigtig god ide at nøjes med at gå i dem i de første par uger.

Har du tilgengæld brugt Fivefingers i årevis (ligesom jeg), så burde du kunne tage dem på og løbe derudaf med det samme. Jeg kunne ihvertfald sagtens løbe en lille tur på 5 km første gang jeg havde dem på.

Her kan du købe Fivefingers SeeYa

Du kan købe Fivefingers SeeYa og alle mulige andre Fivefingers modeller hos Alun.dk. Både mine SeeYa og mine KSO Trek kommer derfra.