Categories
Effektivitet

Motivation og disciplin – hvad er hvad og hvorfor er den ene noget opreklameret lort

For nogle måneder siden læste jeg i en blog post, at discplin er noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden.

Iflg. blog posten, så findes disciplin slet ikke. Hvad vi kan og gør afgøres ikke af vores disciplin eller mangel på samme, men af hvor motiverede vi er.

Spændende og noget, der har kæmpestore perspektiver for hvordan vi bør indrette os og leve vores liv, hvis der noget vi gerne vil opnå.

Manden har jo ret

Siden jeg læste blog posten, så har jeg tænkt en masse over om forfatteren har ret eller ej. Og som tiden er gået, så er jeg blevet mere og mere overbevist om at han har ret – disciplin er virkelig noget opreklameret lort, der er uden hold i virkeligeheden. Det er virkelig vores motivation, der afgører det hele.

Prøv selv at tænke på hvorfor du gør et eller andet og hvorfor du kan klare nogen ting og ikke andre. Er det fordi du er disciplineret eller er det fordi du er motiveret til at gøre det?

(hvis der er noget du ikke kan få til at hænge sammen med din motivation eller mangel på samme, så er du velkommen til at skrive en kommentar herunder – jeg skal så gøre mit yderste for at overbevise dig om, at det er din motivation og ikke din disciplin der styrer showet).

Jeg synes fx. det er dødens pølse at lave mad, så der går ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen hvis jeg skal lave noget mere avanceret end bacon og æg (lav motivation, jeg brænder slet ikke for at lave mad og det er let for mig at falde tilbage på min kone, der er sindsygt god til at lave mad og som elsker at rode i køkkenet). Men når jeg er ude og løbe, så kan jeg blive ved og ved selvom det gør pisseondt (høj motivation, det er noget jeg brænder for).

Inddirekte motivation

Det er ikke altid, at man umiddelbart kan se hvorfor man er motiveret til at gøre et eller andet.

Hvordan kan det fx. være, at rigtigt mange dag ud og dag ind kan kæmpe sig gennem uendelige mængder dødsyge arbejdsopgaver, som de overhovedet ikke brænder det mindste for at få ordnet?

Det kan de formodentlig fordi alternativet er at blive fyret og pludselig stå med en del færre penge mellem hænderne (uanset jeg ikke mener, at det er så slemt at blive fyret).

Ud med de dårlige undskyldninger

Når nu det har vist sig, at det hele er et spørgsmål om motivation og ikke disciplin eller mangel på samme, så er der nogle undskyldninger, der ikke længere holder vand.

Pludselig kan man ikke længere undskylde sig med, at man ikke har selvdisciplin nok til at klare et eller andet. Pludselig bliver man nødt til at indrømme, at det er fordi man ikke er motiveret nok til at fingeren ud og gøre noget ved det!

Hvis du ikke kan følge en slankekur, men igen og igen indleder et nært forhold til en flødeskumskage, så er det ikke fordi du mangler selvdisciplin. Det er fordi du ikke er motiveret nok til at tabe dig.

Det sammen gælder alt muligt andet – hvad enten det er at overvinde en dårlig vane, klare en opgave eller noget helt tredie, så er spørgsmålet ene og alene om du er motiveret nok eller ej.

Bliv mere motiveret

Men hvad skal man så gøre, hvis motivationen halter?

Lad os fx. sige, at du gerne vil tabe dig, men det ikke er motiverende nok for dig, at du bliver slank og lækker om et par måneder eller tre.

Hvis det er sådan verden hænger sammen, så må du motivere dig selv på en anden måde. Det kan du fx. gøre ved at:

  • Starte en konkurrence med folk omkring dig. Det gjorde en af mine venner og jeg fx., da vi besluttede at se hvem der først kunne få sig en six pack.
  • Fortælle alle og enhver om hvad du gerne vil opnå. Hvis alles øjne hviler på dig, så skal jeg nok garantere at bliver mere motiveret til at få fingeren ud og få gjort noget ved det. Der er med andre ord en grund til at jeg i sin tid fortalte alle om mine six pack planer og annoncerede min plan her på bloggen.
  • Finde motivationen et andet sted. Hvis du ikke bliver motiveret nok af snart at blive slank og lækker, så må du se om der er noget andet, der kan motivere dig. Det kan fx. være at tabe dig, så du får mere energi til at drøne rundt og lave en masse spændende ting med dine børn.
  • Endelig gælder det selvfølgelig også om at undgå, at du er omgivet af ting, der begrænser din motivation. Hvis du er omgivet af fede mennesker, så vil din motivation til at tabe dig nok være lavere end hvis du er småfed og alle omkring dig er slanke og pæne.