For et par dage siden var der en artikel i Politiken om folk der synes, at det er dårlig stil at bruge penge. Folk der mere eller mindre bevidst prøver at forbruge mindre.
Alletiders, da der er rigtigt mange fordele ved at forbruge mindre. Fordele, som alle og enhver bør høre om, så de forhåbentlig også kan blive antiforbrugere, spare penge og måske være med til at redde verden.
Modeprægede og bæredygtige antiforbrugere
Artiklen i Politiken opdeler antiforbrugerne i to grupper: De modeprægede og de bæredygtige antiforbrugere.
De modeprægede antiforbrugere er dem, der mest er med på vognen for antiforbrug er en trend. De føler sig cool fordi de har en ladcykel og fordi de shopper genbrug.
Helt sikkert et skridt i den rigtige retning, men desværre kan de modeprægede antiforbrugere meget vel holde op med være antiforburgere hvis/når nogen andet bliver moderne 🙁
De bæredygtige antiforbrugere er en helt anden type mennesker end de modeprægede antiforbrugere. De bæredygtige antiforbrugere er med på vognen fordi de virkelig tror på at det er vejen frem for dem selv og fordi de via antiforbrug hjælper til med at redde verden.
De bæredygtige antiforbrugere er ligeglade med trends og vil derfor sikkert blive ved med at være antiforbrugere for evigt – eller ihvertfald længe efter det ikke længere er moderne.
De bæredygtige antiforbrugere nøjes ikke kun med at forbruge mindre. De prøver også at bruge mindre energi (ved fx. at bo i mindre boliger), købe økologisk mad og melde sig til ordninger som fx. delebiler.
Hvilken slags antiforbrugere er vi?
Hvilken gruppe min kone og jeg hører til er et svært valg, for jeg synes ikke vi passer fuldstændig ind i nogen af dem. Ligesom de modeprægede antiforbrugere har vi en ladcykel og vi har også lige shoppet nogle genbrugsmøbler og et par genbrugstrøjer (fordi jeg gerne kun vil have tøj af merino uld).
Men vi har intet dyrt mærketøj og vi regner bestemt heller ikke med at holde op med at være antiforbrugere når det ikke længere er moderne.
Jeg synes derfor ikke vi passer helt ind i gruppen med de modeprægede antiforbrugere, men hvad så med de bæredygtige? Passer vi ind i den gruppe?
Umiddelbart nej. Vores lejlighed er temmeligt stor, vi nøjes ikke med at købe økologisk og vi er heller ikke er med i nogen deleordninger (mest fordi vi ikke har nogen store behov, som har potentiale til en deleordning).
Jeg synes derfor det er lidt for nemt at gøre som Politiken har gjort det og dele alle antiforbrugere op i kun to grupper. Men det overrasker mig ikke, da det jo er nemt at komme til at opdele folk på den måde – præcis ligesom mange af os let kommer til at gøre det med grupper af folk, som vi ikke kender så godt (folk i byerne, folk på landet, udlændige, etc.)
Hvorfor vi er antiforbrugere
Men nok om hvilken gruppe vi tilhører eller ikke tilhører. Lad os i stedet kigge på hvorfor vi er antiforbrugere – eller minimalister som jeg foretrækker at kalde det.
Det er ikke af nødvendighed. Vores økonomi har det godt og vi har en god sjat penge til overs hver måned, så det er ikke pengene der gør, at vi ikke går amok i shopping.
Grunden er i stedet, at vi føler os åndsvage når vi køber ting, der er helt unødvendige og som blot skaber bekymringer og problemer.
Det er derfor ikke kun fordi vi ikke har nogen kørekort, at vi ikke har nogen bil. Det er heller ikke fordi vi ikke har råd (selvom en bil koster ufatteligt mange penge hver måned). Det er først og fremmest fordi vi ikke synes vi har brug for en bil og fordi vi gerne vil undgå en masse bekymringer og problemer med reperationer, med at finde parkeringspladser og med at skulle af med et fast, stort beløb hver eneste måned i skatter, afgifter, forsikring og hvad ved jeg (det kan meget bedre betale sig for os at tage en taxa).
Vi har med andre ord fundet ud af, at det ikke gør en lykkelig at købe ting. Hvis man endelig skal bruge penge, så kan man bruge dem på en masse andre måder, der vil gøre en meget lykkeligere end hvis man havde købt en masse unødvendigt skrammel for pengene.