Sådan bliver du mere motiveret og mere effektiv fra den ene dag til den anden

I min sidste post fortalte jeg om motivation og hvorfor intern motivation er så meget bedre end extern motivation. Det store spørgsmål er så hvordan vi udvikler intern motivation, dvs. hvordan vi kan komme til brænde for noget og derved præstere så meget bedre end hvis vi blot bliver motiveret af en fast, månedlig pose penge.

Først og fremmest, så drejer intern motivation sig om at vi selv får lov til at bestemme. Dvs. at vi skal bestemme, eller ihvertfald have medindflydelse på, hvad vi skal lave, hvordan og hvornår vi skal gøre det og med hvem vi skal gøre det.

Hvis vi får trukket opgaverne ned over hovedet på arbejdet, så performer vi fx. meget dårligere end hvis vi får lov til selv at styre hvilke projekter der skal arbejdes med og hvordan de skal løses. Der er fx. flere firmaer, inkl. mægtige Google, der har haft success med at lade medarbejderne bruge 20% af deres tid på selvvalgte opgaver. Andre firmaer har haft success med at indført result-only-work-environment (ROWE), hvor det eneste det handler om er at opgaverne bliver løst.

Selvfølgelig er det ikke alle arbejdsopgaver vi selv kan bestemme over – og nogle arbejdsopgaver, som fx. at sidde i kassen i et supermarked, giver ikke de store muligheder for variation og selvstændighed. Men det betyder ikke, at det er umuligt at udvikle intern motivation og komme til at nyde den slags arbejdsopgaver mere end man ellers ville gøre.

Måden man gør det på er ved at lave arbejdsopgaven om til en udfordring. Hvis du sidder i kassen, så kan du fx. sige til dig selv, at du er med i en leg, hvor det gælder om at få X antal kunder gennem kassen hver time. Pludselig vil du så være mere optaget af legen end af hvor kedligt det er at sidde og sige bip-bip igen og igen.

Selv bruger jeg samme trick når jeg skal skrive en ny post. Det er nemlig ikke altid, at jeg synes det er alletiders at skrive – uanset jeg synes, at jeg har en masse at fortælle.

Helt konkret, så følger jeg Parkinson’s lov (opgaver tager den tid man giver dem) og giver mig selv 60 minutter til få skrevet en post. Med stopuret tikkende i baggrunden, så ved jeg, at jeg skal komme i gang og det gør jeg så. Det er simpelthen umuligt ikke at gøre det, når jeg kan se at posten skal være færdig om 59, 58, 57… minutter.