Pomodora – den super effektive tomat teknik

I min evige jagt efter at blive mere effektiv faldt jeg for et par dage siden over en teknik der kaldes pomodora (italiensk for tomat). En simpel teknik, som jeg tror vil være super effektiv. Så effektiv, at jeg straks er begyndt at bruge den ifht. den måde jeg organisere mit arbejde på.

Pomodora kort fortalt

Kort fortalt, så består pomodora teknikken i at man opdeler ens arbejde i enheder af 25 minutter (pomodoraer). 25 minutter, da det er lang nok tid til at man kan få noget fra hånden – og samtidigt ikke så længe, at ens tanker begynder at flyve alle mulige andre steder hen.

Hver gang man er færdig med en pomodora (dvs. man har arbejdet effektivt i 25 minutter) tager man en pause på 5 minutter, hvor man laver noget helt andet. Det er vigtigt, at man i pauserne laver noget, der ikke kræver den store tanke virksomhed – og at det absoult intet har at gøre med det arbejde man er i gang med. Man kan fx. bruge pauserne på at drikke eller spise lidt, gå en tur på toilettet eller strække lidt ud.

Efter hver fjerde pomodora har man en noget længere pause på 15-30 minutter. Igen gælder det om ikke at tænke store tanker og lave noget, der absolut intet har at gøre med det arbejde man har gang i. Den relativt lange pause kan man fx. bruge på at gå en tur.

En typisk arbejdsdag vil bestå af 10-12 pomodoraer, da der som bekendt også skal være tid til frokost og lidt, formodentligt ligegyldige, men alligevel obligatoriske, møder.
Til at styre hvor lang tid der er gået i de enkelte pomodoraer og pauser anbefales det, at man bruger et almindeligt minutur som vi kender dem fra køkkenet.
Ophavsmanden til pomodora brugte et tomatformet minutur, deraf navnet pomodora.

Dagens første og sidste pomodora

Man kan med fordel bruge dagens første pomodora på at planlægge dagens arbejde og gøre klar, dvs. finde blyanter og papir, tænde computeren etc. (men ikke checke mails, nyheder og alt muligt andet ligegyldigt).

Hvis man har arbejdet med pomodora teknikken i længere tid, så kan man, under planlægningen af dagens arbejde, prøve at estimere hvor mange pomodoraer hver opgave vil tage. På den måde vil man få mere styr over hvad man kan forvente at få lavet i løbet af dagen – og typisk vil man også finde ud af, at man sagtens kan nå opgaverne indefor den planlagte tidsramme (jvf. Parkinsons lov om at ting tager den tid man giver dem).

Dagens sidste pomodora kan man bruge på at kigge på hvordan dagen er gået og hvad man kan gøre bedre fremover. Man kan fx. se om der er nogen fremgang i hvor meget man får noget per dag, fx. ved at se på om antallet af udførte pomodoraer øges (efterhånden som der bruges mindre og mindre tid på ligegyldige aktiviteter som fx. de fleste møder, gentagende email checks o.lign.).

Hvis man bruger den sidste pomodora på denne måde, så vil jeg også regne med, at man på sigt vil få indsigten til at kunne vurdere hvilke opgaver der giver den største værdi ifht. arbejdsindsatsen. Det kan fx. være at det viser sig, at en opgave der typisk tager 2 pomodoraer giver meget større værdi end en anden opgave der typisk tager 6 pomodoraer – og i så fald kan man overveje, om det overhovedet kan betale sig at udføre opgaven der tager 6 pomodoraer.

Men den tid, den glæde. Jeg er som sagt kun lige begyndt at bruge pomodora til at organisere mit arbejde, så jeg er endnu ikke nået til at kunne vurdere mine opgaver på den måde. Men jeg ser bestemt frem til det, da jeg tror fuldt og fast på 80/20 reglen.

Hvis du også synes pomodora teknikken lyder helt fantastisk, så kan du læse mere om den her. Jeg vil især fremhæve side 34 i guiden, da indeholder en tabuleret liste over pomodora reglerne.

###

En enkelt sidebemærkning. Jeg læste om pomodora teknikken på min nye iPad, hvilket er en stor fornøjelse ifht. at læse på en computerskærm. Det iPad’en mangler ifht. papir opvejes af, at jeg ikke behøver printe alting ud og det er lettere at tage materialerne med sig rundt.

Jeg læste pdf filen med iPad applikationen PDF Expert, der giver mulighed for at highlighte tekst, skrive noter, etc.