Jeg har tidligere plabret løs om mine erfaringer med Five Fingers Sprint, men det viser sig, at der er meget mere at fortælle om dem.
Jeg har nemlig slet ikke fortalt om hvordan det er at løbe et halvmarathon iklædt Five Fingers og hvordan skoene fungerer på trekking tur i Thailand. Jeg har hellere ikke fortalt spor om hvad du skal passe på, når vinteren er overstået og du skifter de traditionelle løbesko ud med Five Fingers.
21,1 km i helvede
Efter at have løbet omkring 10 ture på 10-12 km besluttede jeg for at prøve kræfter med en halvmarathon iklædt Five Fingers (jeg løber rimeligt tit 20+ km ture i traditionelle løbesko, så distancen i sig selv er ikke værre end en tur til bageren søndag morgen).
Starten gik som en drøm, men allerede efter 3-4 km var der problemer. Da viste det sig, at ville skulle løbe ca. en kilometer henover massevis af små spidse sten. Av for pokker, det var ikke lige hvad jeg havde regnet med. Bestemt ikke nogen fornøjelse, men jeg kom igennem med sammenbidte tænder og i lidt lavere fart end jeg ellers ville have gjort.
Efter stenene gik det heldigvis derudaf igen. Men ved 14 km knækkede filmen fuldstændigt. Jeg fik møgondt under den ene hæl og opdager at jeg har muskler i benene, som jeg aldrig før har skænket en tanke. Det er helt sikkert sandt, at man bruger andre muskler når man løber barfodet/i Five Fingers end hvis man løber i traditionelle løbesko.
De efterfølgende og sidste 6 km af ruten var ren tortur. Det gik frygteligt langsomt og hvad værre er – en af mine ærkekonkurrenter overhalede mig få km før mål.
Hjemme igen opdager jeg grunden til smerterne i foden. Verdens hidtil største vabel var vokset frem under hælen. Bensmerterne var mere anonyme, men jeg gætter på de kom pga. jeg brugte muskler som jeg ellers ikke havde brugt alverden.
At jeg inden løbet har kunne løbe 10-12 km uden problemer og så knækker sammen efter blot 2 km mere skyldes nok først og fremmest tempoet. Det var fart over feltet de første 14 km og seriøse tegn på en tid under halvanden time (tiden inkl. smerter og tortur endte på 1:33:et eller andet).
Trekking i Thailand
Trods de mindre gode erfaringer med halvmarathon elsker jeg mine Five Fingers, så jeg tog dem også med på en længere tur til Thailand.
Her viste de sig at være de perfekte løbesko til det varme klima. Godt nok kom de endnu hurtigere til at lugte af gammel hest, men den åbne konstruktion gjorde at fødderne ikke blev helt så overophedet som hvis jeg havde brugt traditionelle løbesko.
Trekking var de også rigtig gode til. Ifht. hvis jeg havde haft almindelige sko på, så følte jeg mig som en ren bjergged, der racede op og ned af klipper og skråninger – jeg kom faktisk næsten lige så hurtigt frem som de lokale… der var iklædt flip-flop sandaler.
Eneste problem var da en igle fattede smag for skoenes åbne konstruktion og bed sig fast lige under tværremmen. Den forstod dog heldigvis godt, at den skulle af igen, da den blev brændt lidt bagi med en lighter.
Sæsonstart
Post Danmark har desværre præsteret at smide pakken med mine Five Fingers KSO Trek ud, så jeg har måtte klare mig med traditionelle løbesko mens det var koldt og mørkt udenfor 🙁
Ikke lige hvad jeg drømte om, så da blev bare en smule varmt kom mine Five Fingers Sprint fundet frem igen. På med dem og så afsted over stok og sten… av, for pokker, det var noget der kunne mærkes i benene bagefter.
Jeg havde vist misvedligeholdt mine Five Fingers muskler vinteren igennem, så de var slet ikke klar til løbe derudaf to dage lige efter hinanden (15 km i alt, heraf 9 km i højt tempo).
Lesson learned er at Five Fingers musklerne skal trænes op igen efter en vinter med traditionelle løbesko. Jeg har derfor valgt mest at gå rundt med dem på indenfor i et par uger, så jeg kan få gang i musklerne igen og snart komme ud race løs med dem på (det er desværre endnu ikke varmt nok til at jeg kan have dem på, når jeg bare går rundt udenfor).
Når det bliver vinter igen, så vil jeg være klar med et par Five Fingers KSO Trek, så jeg kan holde musklerne ved lige vinteren igennem og i det hele taget nyde hvor fede Five Fingers er ifht. traditionelle løbesko.
3 replies on “Flere erfaringer med mine Five Fingers Sprint”
Tak for artiklen. Jeg overvejer selv at investere i et par 5-fingers. Da jeg dog kun løber sparsomt, ved jeg midlertidigt ikke om det ikke er at skyde voldsomt over mål.
Fivefingers er også super fede at gå i. Man mærker naturen på en hel anden måde, når man har dem på.
Desværre kommer de meget nemt til at lugte virkeligt grimt. Hvis de ikke lugtede så grimt, så ville jeg smide mine almindelig sko ud og bruge Fivefingers hver dag.
Hvis man nøjes med hyggerunder på omkring 5 km eller almindelig hyggevandring så lugter de overhovedet ikke. Men nu har hunkønsvæsner jo også generelt fødder, der dufter af roser..
Bruger dem også på mit arbejde som sygeplejerske 8 timer i streg uden problemer.
Kun positive erfaringer hele vejen igennem.
Mht kølige dage, så er benvarmere geniale til at trække ned over det bare stykke ankel. Se evt. http://anneseidelin.dk/flashdance-i-fivefingers/
Lige for tiden er der ret gode tilbud på særlige modeller på alun.dk
Bedste hilsner og glade tæ’r, Anne.