En af mine første poster på bloggen var en hyldst til mine Fivefingers Sprint sko. Nu er det så tid til at glemme alt om dem og hylde nogle nye, bedre Fivefingers.
Det er med andre ord tid til at bøje sig i støvet for Fivefingers KSO Trek – og holde sig for næsen samtidigt.
Den store forskel
Der er to store forskelle på Fivefingers Sprint og Fivefingers KSO Trek:
- Fivefingers KSO Trek er mere lukkede og overdelen er lavet af 1,2mm Neopren, så man kan holde varmen når man fx. bruger dem til at løbe med om vinteren (de kan også sagtens bruges til at løbe i om sommeren – jeg har bl.a. haft dem med til Thailand og brugt dem til at løbe i dernede)
- Sålen er tykkere og mere kantet, så jeg ikke længere skrider ud når jeg løber og tager de skarpe hjørner i høj fart. Sålen gør også, at løb på skarpe sten bliver også en mere spislig oplevelse (rigtigt skarpe sten, grus o.lign. er ikke et i problem – uanset om skoene er den ene eller den anden slags Fivefingers)
Det er en kæmpe fordel at sålen er mere kantet, da det gør Fivefingers KSO Trek til en meget bedre løbesko end mine gamle Fivefingers Sprint (og det er selvom Fivefingers Sprint allerede var føltes bedre og hurtigere end traditionelle løbesko – når man først har prøvet at løbe med Fivefingers på, så føles traditionelle løbesko som at løbe med beton om fødderne).
En anden fordel ved mine Fivefingers KSO Trek er, at de er helt sorte og derfor væsentligt mere diskrete end mine gamle, knaldrøde Fivefingers Sprint. Faktisk er de så diskrete, at jeg har haft dem på til et pænt bryllup uden de fleste opdage noget som helst anderledes ved mit fodtøj.
Hold dig for næsen
Ligesom med alle de andre Fivefingers, så er der et stort problem ved Fivefingers KSO Trek: De stinker simpelthen af helvedes til efter at have været brugt et par gange og det hjælper ikke spor at give dem en tur i vaskemaskinen 🙁
Da jeg skulle bruge dem til brylluppet lagde jeg dem i blød i eddike for at fjerne lugten og vaskede dem bagefter og alligevel, så stank de igen efter at have været brugt et par gange.
Pisseærgeligt, da Fivefingers efter min mening er det optimale fodtøj, der er tusind gange mere rart at have på end almindelige sko. Hvis de ikke stank så meget, så ville jeg smide mine almindelige sko ud og kun bruge Fivefingers til at gå rundt i.
Fordi de stinker som de gør, så bliver mine Fivefingers kun brugt til at løbe i, da der forhåbentlig ikke er nogen der bemærker stanken når jeg passerer dem i høj fart 🙂
22 replies on “Fivefingers KSO Trek – er det verdens bedste løbesko?”
Hej
Jeg har for nylig opdaget en effektiv metode til at stoppe stanken fra sure sko:
Step 1) Hæld husholdningssprit 70% i dine sko inden du vasker dem i maskinen (begge dele på eget ansvar, men for mig har det ikke ødelagt noget, og skoene lugter friske og nye bagefter, og de bliver ikke sure med det samme igen, som de kan gøre det blot efter en vask)
Step2) Afsprit fødderne inden du tager sko på. Brug apotekets alkohol-gel fx.
Lad mig høre om det virker, hvis du prøver det!
Lyder som en god ide, men mon ikke man kan nøjes med at hælde husholdningssprit i dem natten over og så skylle dem inden de kommer i vaskemaskinen? (så man ikke risikerer at vaskemaskinen går kold/evt. rester af husholdsningssprit forurener en efterfølgende tøjvask)
Jeg tror ikke afspritning af fødderne vil have den store virkning, da jeg bruger skoene til at løbe i og derfor sveder en del i dem. Men måske hvis jeg blot skal bruge dem til at gå i.
Jeg vil skrive det på min todo liste, at jeg skal prøve at ligge skoene i blød i husholdningssprit og derefter gå nogle ture hvor jeg afspritter fødderne først.
Du kan sagtens skylle spritten af dem inden du vasker dem. Sagen er at spritten virker hurtigt, så bare giv dem 10 minutter og så skyl dem. Spritten er fordampet hurtigt alligevel.
Mht om det virker eller ej også at afspitte fødderne, så er jeg usikker, men tror altså at det virker. Forklaringen kan være at det ikke er sveden som lugter, men de bakteriers affald, som lever af sveden. Noget i den stil. Så hvis man sørger for “nul” bakterier fra start på turen kan det tænkes at de ikke rigtigt når op i antal inden du får skoene af igen. Der er ikke andet at gøre end at teste lidt på det hele.
Jeg har skrevet husholdningssprit på indkøbssedlen, så hvis de har det i Netto får jeg det testet i denne uge! (og så smider jeg selvfølgelig en post om det på bloggen)
spændende at høre hvordan det går. Til fødderne ville jeg ikke bruge husholdningssprit men i stedet dette: http://www.webapoteket.dk/produkter/apotekets-alcogel-desinficerende-gel-230-ml-m/pumpe
Så har jeg prøvet det af. Skoene har været en tur i husholdningssprit og de 6 gange jeg har været ude at løbe har jeg brugt desinficerende gel på fødderne først, inden jeg tog skoene på.
Desværre har det ikke haft den store virkning. Skoene lugtede godtnok mindre end normalt efter de havde været en tur i husholdningssprit, men efter at have været brugt et par gange lugtede de præcis ligeså slemt som de plejer at gøre 🙁
Ærgeligt, men det var forsøget værd.
øv
Synes at have hørt noget om at man skal passe på med at løbe i dem (måske kun de andre “tyndere”), hvis man har det med at lande på hælen hele tiden..
det er noget med at man får trampet de røde blodlegemer i stykker, da der løber meget blod i hælen/trædepuden..
og det går så ud over leveren (tror jeg det var).. hvis man får ødelagt for mange af dem, med en lang løbetur (flere ture)
Hygge K.
Hvis man løber korrekt i Fivefingers, så lander man på forfoden (modsat traditionelle løbesko, hvor man lander på hælen)
Tror umiddelbart det er sundere at løbe i Fivefingers end traditionelle løbesko, da Fivefingers giver et mere naturligt løb (ligesom hvis man løber i bare tæer) – men hvis du har et link el.lign. til det potentielle problem med fivefingers og røde blodlegemer, så må du endeligt gerne skrive det i en kommentar.
Det med de røde blodlegemer er kun relevant, hvis man løber meget længe og lander meget tungt på sine hæle. DVS det er relevant for brugere af almindelige løbesko også med en solid affjedring – ses dog meget sjældent.
Kan man ikke finde ud af at lande på mellemfod eller forfod, skal man slet ikke løbe i fivefingers, så får man en masse skader. Det kræver en anden teknik, til gengæld er min erfaring, at der så slet ikke kommer flere skader.
Se evt http://anneseidelin.dk/mine-erfaringer-med-fivefingers/
@Mads: er dine neoprensko stadig vandtætte? Mine holdt kun vand et par uger – øv!
Tak for fed blog, Anne.
Har aldrig tænkt på om mine Fivefingers KSO Trek er vandtætte eller ej. De gange jeg har haft dem på i vand, så har jeg fjollet så meget rundt, at der også er kommet vand ind ovenfra, gennem hullet hvor man stikker foden ned i skoen.
Må fjolle lidt mere, så jeg ikke mærker mine våde kolde tæer 🙂
Hej, ved ikke om du har løst dit duft problem, men har du prøvet med Rodalon?
Mine løbetrøjer bliver hver 3. måned lagt i blød i rodalon, så svedlugten forsvinder fuldstændig. Selvom de bliver vasket efter hver gang, så begynder svedluget at blive gennemtrængende, hvilket rodalonen fjerner fuldstændig.
br. nc
Det har jeg ikke prøvet, men det lyder faktisk som en potentielt rigtig god ide. Det er skrevet på todo listen.
Mine Speed lugter slet ikke! Har nu brugt dem dagligt i en måned. Er der andre modellerend KSO Trek der er LUGTENDE? Tænker nemlig på at anskaffe et par almindelige KSO!
Mærkeligt. Alle andre jeg har snakket med siger deres fivefingers lugter af hest.
Hest eller ged;) OK jeg snuser intenst næste gang jeg har været på langtur. Jeg har selv haft hest i nogle år og har aldrig syntes at det var en ubehagelig lugt. Efter hvad jeg kan google mig frem til, så må det have noget med den eksakte model at gøre.
Har haft flere forskellige modeller og jeg synes de har lugtet allesammen…
Har du strømper på i dine Fivefingers, Nick? Når jeg har det tager strømperne så godt som al lugten, og det er tilstrækkeligt at spraye dem lidt med aluns sko-deo en gang i ugen og måske give dem en tur i vaksemaskinen en gang i måneden (jeg bruger mine KSO’er som hverdagssko)
Ja i dag har jeg faktisk løbet i de der iriji (tror jeg de hedder) som er med bokse til tæerne! Heller ingen ubehagelig lugt! Så måske er det kun den exakte model;)
Mmm… hedder de måske noget andet end iriji? Jeg kan ihvertfald ikke finde nogen med det navn – og jeg er nysggerig efter at se hvad bokse til tæerne er for noget.
Jeg har ikke problemet, når jeg bruger fingersokker – kun når jeg har bare tæer i mine fivefingers 🙂