Contents
Heldigvis viste det sig, at den slankekur jeg fulgte var super effektiv. På bare 15 dage tabte jeg 7,2 kg (næsten et halvt kg om dagen) – og jeg tror sagtens, at jeg kunne have tabt endnu flere kg, hvis jeg havde fortsat med slankekuren.
Slankekuren kort fortalt
Jeg baserede min slankekur på Tim Ferriss anbefalinger. Kort fortalt, så anbefaler han, at man fuldstændig undgår kulhydrater og at man spiser den samme mad igen og igen. Tilgengæld må man så spise så meget man kan og har lyst til – og gerne flere end 3 gange dagligt.
Han anbefaler også, at man holder en fridag om ugen, så stofskiftet holdes i gang. Det er nemlig sådan, at hvis stofskiftet ikke har noget at arbejde med, så kører det langsommere. Og hvis stofskiftet kører langsommere, så forbrændes ens fedt langsommere og det tager længere tid at tabe sig.
En ugentlig fridag er også godt for moralen, så man ikke så let risikerer at falde for fristelsen og kaste sig over en håndfuld chokolader eller hvad man nu er forfalden til.
Morgenmad, frokost og aftensmad
For at sikre mig at jeg spiste det samme igen og igen, så besluttede jeg at spise det samme til hhv. morgenmad, frokost og aftensmad mens slankekuren stod på:
- Morgenmad: Røræg af æggehvider (med en anelse helt æg for smagens skyld), dåsebønner og frosne grøntsager.
- Frokost: Stegt kylling vendt i tex mex krydderi, stegte peberfrugter og stegte løg og frosne bønner.
- Aftensmad: Salat (samme slags hver dag, baby leaves fra netto), dåsetun (i vand) og en lille smule chilipulver og peber for smagens skyld.
Både morgenmad og frokost kunne jeg lave i store portioner til flere dage, så jeg ikke behøvede bruge tid på at lave mad hver gang jeg skulle spise.
At jeg lavede mad til flere dage ad gangen gjorde det også let at tilføje helt æg til min røræg af æggehvider. Jeg tillod mig smipelthen at smide et helt æg på panden sammen med æggehviderne, når nu portionen var så stor.
Når jeg stegte kylling og grøntsager til frokosten, så brugte jeg en anelse olivenolie. Mindre end en halv teskefuld til hhv. kylling og grøntsager (store portioner, hvor der var nok til ca. 3 dage).
Spisetider, vand og vitaminer
Som sagt, så gjaldt det om at spise flere gange om dagen. Ofte spredte jeg derfor frokosten ud over to omgange:
- Plan 1: Morgenmad kl. 7, frokost første gang kl. 10, frokost anden gang kl. 14, aftensmad kl. 17:30
- Plan 2 (hvis det passede dårligt at spise to gange frokost): Morgenmad kl. 7, frokost kl. 11:30, aftensmad kl. 17:30
Det er en rigtig dårlig ide at spise når det nærmer sig sengetid, så jeg undlod at spise noget som helst efter aftensmaden. Men på andre tidspunkter, så spiste jeg et par gulerødder hvis jeg var lidt sulten eller hvis jeg trængte til at sætte tænderne i noget for hyggens skyld (fx. mens min kone sad og spiste lækre og indbydende chokolader…).
Udover den faste føde, så gjaldt det om at drikke helt usandsynlige mængder vand. Jeg vil tro, at jeg har drukket mindst 3-4 liter dagligt i de dage jeg har været på slankekur. Udover vand drak jeg 1-2 glas rødvin hver aften, men ellers intet andet. Altså ingen kaffe, te, juice, sodavand, etc.
Hver aften spiste jeg også en almindelig vitaminpille, en d-vitaminpille, en b-vitaminpille og en pille med omega-3 fiskeolie. B-vitaminpillen mest fordi jeg havde små mangelsymptomer inden jeg begyndte på slankekuren.
Den ugentlige fridag
På den ugentlige fridag må man spise hvad man har lyst til, men man skal godtnok passe på ikke at gå for amok i mad og godter. Det gjorde jeg på min fridag (dag 9), hvilket betød jeg ikke tabte mig i 4 dage. Dagen efter fridagen var min vægt faktisk gået op med 1 kg og derefter var den 3 dage om at komme ned på samme niveau som før fridagen 🙁
Helt konkret, så gik jeg amok i flere kager, chokolader, en del frugt, McDonalds burgere og to omgange aftensmad. Alt, alt for meget mad – faktisk så meget, at jeg følte mig lidt syg i løbet af dagen.
Masser af unødvendig træning
Mens jeg har været på slankekur har jeg trænet 5 gange om ugen. 3 x crossfit (en slags fitness) i en time og 2 x løb (5 km i max tempo). I starten af den første uge (dag 6) fik jeg dog en mindre skade, så jeg måtte udskifte løbeturene med hård træning på gulvet derhjemme.
Nogen vil nok mene, at det er trænings skyld at jeg tabte mig 7,2 kg på 15 dage. Men det mener jeg ikke. Jeg trænede allerede 4-5 gange om ugen før jeg begyndte på slankekuren og der ændrede min vægt sig overhovedet ikke. Jeg er derfor overbevist om, at jeg ene og alene har tabt mig så meget pga. den mad jeg har spist (hvilket også ses af, at jeg har tabt mig på dage, hvor jeg ikke har trænet).
Bliv ved og tab endnu flere kg
Hvis man ser bort fra dagene omkring min fridag, så tabte jeg mig nogenlunde jævnt gennem hele slankekuren. Jeg tror derfor sagtens man kan fortsætte slankekuren længere end de 15 dage jeg har fulgt den.
Spørgsmålet er dog hvor sund den er i det lange løb. Jeg har fx. ikke nogen anelse om man kommer til at mangle nogle vigtige stoffer, hvis man bliver ved i længere tid.
Desuden skal det nok også lige med, at det ikke altid har været lige sjovt at være på slankekur. Jeg har været trættere end normalt og til tider ret irritabel. Og jeg har bestemt også savnet almindelig mad som fx. brød, ris og pasta.
1,202 replies on “Effektiv slankekur: Sådan tabte jeg 7,2 kg på 15 dage”
hej !! er ikke så vild med bønner kan man bruge noget andet?
Du kan klare dig på grøntsager og kød, men pas på du får energi nok indenbords (der er meget lidt energi i de fleste grøntsager).
spiser du en hel dåse bønner om morgnen mads
Sådan ca., men hvis du holder dig til de angivne retter er der ingen grund til at begrænse sig. Det er nærmest umuligt at spise for meget af de angivne retter, så du kan trygt spise dig mæt og glad til alle måltider.
Hej, glæder mig til at starte på kuren, skal giftes om 2 måneder og er startet på slankekur alt for sent, vil gerne tabe mig 10 kg. 🙁
Så jeg håber jeg når målet, vil kæmpe!
Hvornår skal fridagen holdes?
Fx. hvis jeg starter mandag, kan fridagen holdes hver søndag, eller er det ligemeget hvilden dag på ugen fridagen holdes?
Og kan jeg tage koffeinpiller samtidig en gang imellem, bare for at øge energiniveauet? Eller vil det påvirke vægttabet?
Du bestemmer selv hvilken ugedag fridagen skal holdes på, men der skal gå mindst 5 dage mellem hver fridag: https://www.genvejen.dk/slankekur-giv-din-kostplan-sparket-og-tag-en-ugentlig-fridag/
Sort kaffe er ok mens du er på kuren, så jeg tror ikke koffeinpiller betyder noget ifht. dit vægttab. Eneste problem kan være at koffeinpillerne skjuler at du ikke spiser nok, hvilket der er en risiko for ifbm. kuren (da energitætheden er ret lav i grøntsager).
Husk derfor på at du nærmest umuligt kan spise for meget af de angivne retter. Du kan med andre spise dig mæt og glad til alle måltider.
kan man spise skyr om morgenen i stedet for? eller æg og skyr?
Skyr er et mælkeprodukt, så det skal du holde dig fra hvis du vil tabe dig hurtigt på samme måde som jeg gjorde det.
Hej Mads
Du har en meget inspirerende blog her og jeg har med interesse læst dine indlæg om at fjerne kulhydraterne fra maden for at tabe sig meget hurtigt. Jeg kan kun tilskrive mig den meget positive og effektive indsats, der sker ved at fjerne kulhydraterne fra maden. Jeg har selv tabt 15 kg på 3 måneder og har fået meget mere energi og overskud til f.eks. at træne. Jeg var overvægtig da jeg startede og har oplevet, at både mit blodtryk og kolesterolværdier er normaliseret i løbet af det sidste halve år. Det var en særdeles positiv sideeffekt jeg ikke havde regnet med.
Hej Mads!
Er blevet helt hook på at prøve det her nu! så har lige nogle spørgsmål! 🙂
Spiser du grønstagerne mens de er frosne? eller mener du det er frostposer som du lader tø op, eller varmer?
Tun’en hælder du vandet fra, eller lader du det værre på?
Og er det en hel dåse bønner pr. morgen, eller bare lidt fra den?
Og hvad med portionens størrelse.. hvor meget sådan cirka?
Håber ikke det er nogle for dumme spørgsmål, haha 🙂
Mvh Nicole.
Grøntsager er frosne, men bliver tøet op/varmet i mikroovnen. Men det betyder ikke noget hvordan de tilberedes.
Jeg hælder vandet fra tunen.
Det er nærmest umuligt at spise for meget af de angivne retter, så du kan trygt spise dig mæt og glad til alle måltider. Det betyder med andre ord ikke noget om du spiser en halv dåse bønner, en hel dåse bønner eller to dåser bønner om morgenen etc.
Hej Mads
Når du lavede røræg, brugte du så smør og mælk til at lave det? Eller har du en god opskrift til at lave det?
Vh. Kasper
En lille bitte smule olie til stegning og så ellers kun æg (mest æggehvider).
Mælkeprodukter er helt udelukket ifbm. slankekuren, da de indeholder lactose (mælkesukker).
Super tak..
Jeg har købt nogle bønner i Rema som hedder Røde Kidney bønner, er de fine nok?
De har
Energi 450kJ (110kcal)
Protein 6,5 g
Karbohydrat/Kulhydrat 16 g – heraf sukkerarter 4g
Fedt 0-1 g – heraf mættede fedtsyrer 0,1 g – enkeltmættede fedtsyrer 0,1g fleremættede 0,2g
Kostfiber 5,5 g
Natrium 0,55 g
De ser fine ud.
Og er der noget dressing eller noget man kan putte over den salat med tun og babyleaves, det bliver lidt tørt 🙂
Jeg brugte ikke selv nogen dressing. Men jvf. at det er de hurtige kulhydrater der er problemet, så sker der nok ikke det helt store ved at smide lidt olivenolie på salaten.
Okay super..
Men kan man godt lave en salat af noget iceberg, og agurk, og peberfrugt, også smide noget tun deri?
Alle grøntsager er ok, bortset fra tomater der reelt set er en frugt.
Hej,
Er der nogen som kan anbefale nogle bønner (helst ikke fra dåse) ???
Og mht snydedagen – hvor meget må/skal man gå amok for at holde forbrændingen i gang? Jeg har prøvet en lignende kur med snydedage og det gik ikke helt efter planen. Enten spiste jeg for lidt (en mars bar) eller også spiste jeg for meget … hvad spiser I andre på jeres snydedage? Mere for at få et indblik af, hvor lidt/meget man skal snyde, så det ikke går ud over vægttabet … rigtig god solskinsdag 🙂
Jeg bruger selv dåsebønner, men bønner der skal ligges i blød er også ok (og mere besværlige end dåsebønner).
Mht. snydedagen, så synes jeg man kommer til at spise mindre og mindre dårlig mad helt af sig selv. I takt med man bliver vant til paleo mad/stenalderkost, så smager søde sager, etc. bare ikke særligt godt længere.
Hvad kan man spise til morgen i stedet for dåsebønner?
Grøntsager, men husk på at energitætheden i grøntsager er meget lav. Dvs. der skal en ret stor mængde til, hvis du vil være sikker på at få energi nok (tilgengæld er det nærmest umuligt at spise for meget, hvis du holder dig 100% til de angivne retter).
Hej Mads
Tror du godt at man kan bytte om på frokost’en og aftens maden? Altså at spise stegt kylling med grønsager til aftens mad, og spise grøntsagerne til frokost?
Det kan du sagtens gøre.
Hej igen Mads 😉
Jeg ville lige høre om, det er ligemeget hvad jeg spiser hverdag, bare det ikke er hurtige kulhydrater! Jeg bryder mig ikke rigtig om bønner og tun! Kan jeg godt bare spise frikedeller? Altså hvor frikedellerne er lavet af rend øksekød, løg og lidt krydderi?
Sålænge du undgår hurtige kulhydrater, så skal du nok tabe dig. Det er en den måde jeg selv har levet 95% på i de sidste par år, hvilket er grunden til jeg ikke har taget på igen efter slankekuren.
Og jeg glemte lige at sige: kan jeg godt spise stegt kylling med grøntsager i 2 dage også efter spise frikedeller med løg og krydderier? 😉
Igen, så er det ok sålænge du undgår hurtige kulhydrater.
Tror du godt jeg kan ligge 2-3 fede hvidløg i min kød ret?
Ja.
Hej mads.
Ville bare gerne høre hvad det var for nogle hjemme træning øvelser du lavede efter du ik kunne løbe mere.
Jeg brækkede selv ryggen for 2.5måned siden og vil gerne igang med at tabe mig men kan ik holde til at løbe med min ryg så cykler 12km 3-4gange om dagen sammen med en hel del squats.
Jeg lavede først og fremmest masser af burpees – men jeg mener ikke træningen gjorde nogen forskel ifht. vægttabet. Mit udgangspunkt er at kosten er det afgørende ifht. vægttab (dvs. at undgå hurtige kulhydrater), mens motion er ligegyldigt ifht. vægttab: https://www.genvejen.dk/intet-vaegttab-motion-og-traening-er-spild-af-tid-hvis-du-er-overvaegtig/
Men dermed ikke sagt, at der ikke er en masse andre gode grunde til at dyrke motion.
Jeg er nu kommet igang med kuren, og det går squ ganske fint syntes jeg..
Jeg har siden jeg vejede mig første gang d. 12/7 til i dag d. 15/7 tabt mig ca. 1,5 kg 🙂
Nu har jeg været i gang i en hel uge, og jeg har tabt mig 2,8kg, så det går bestemt frem ad! 🙂
Så begynder jeg også imorgen. Håber på en 3 kilo på de 15 dage. Vil det være en god ide at have en cykel tur og løbe tur samtidigt med kuren hver dag, så man også holder sig i “form” mens kuren varer?
Eller skal jeg have eks. fredag som en hviledag fra motion.
Mængden af motion påvirker ikke dit vægttab alverden (https://www.genvejen.dk/intet-vaegttab-motion-og-traening-er-spild-af-tid-hvis-du-er-overvaegtig/) – men det skader aldrig at dyrke sport af en masse andre grunde.
Hej Mads… Nu er det vores tur til at forsøge os med at skære ned på kulhydraterne…men jeg kan ikke fordrage bønner og spiser af principielle årsager ikke tun. Jeg har tænt over følgende madplan;
Morgen; æg, salat af gulerødder, peberfrugt agurk og springløg – og så i stedet for bønner spise torskerogn – er det et ok alternativ til bønnerne?
Frokost; torskerogn, haricot verts, grøn salat med samme som morgenmad – ok?
Aften; som din frokost
Hvordan ser det ud? Jeg har læst og læst men kan altså ikke helt hitte det der med hurtige/langsomme kulhydrater…
(Og beklager hvis du har svaret på alt det her før – men efter 3. Blog side måtte jeg give op)
Vh.
Må indrømme at jeg ikke lige har overblik over indholdet i torskerogn på dåse, men hvis det er ren rogn så burde det være ok.
Resten ser fint ud.
Hej 🙂
Jeg er ked af hvis du har svaret på det her mange gange!!
Jeg har været på rigtig mange slankekure og der er desværre ikke nogle der har hjulpet. Jeg vil gerne tabe mig 6 kg. Tror du denne kur kan hjælpe mig, når jeg har prøvet mange andre kure og de har ikke hjulpet?
på forhånd tak
P.S. Jeg er ikke vild overvægtig mangler bare lide de sidste 6-7 kg tror du det er derfor??
Jeg var jo heller ikke vildt overvægtig da jeg fulgte slankekuren, så mon ikke den også virker for dig.
Er det muligt at splitte sin fridag udover to dage, så du kun bruger det på aftensmad i de to dage, og så følger kuren resten af tiden i de to dage?
Det kan man godt. Men det er potentielt lidt farligt, da det måske så bliver lidt sværere at sætte grænserne for hvordan det er fridag og hvornår det ikke er det. Er en omgang kaffe og kage efter aftensmaden fx. en del af fridagen eller ej?
Well…
Hvis man vender tilbage til de samme spisevaner bagefter , så spilder man sin tid. Big
Time!
Jeg har selv være på kuren, har dog lavet min egen version af den, og det virker for mig. På de første 4 uger tabte jeg 8,4 kg.
Men kurer er kun gode for hurtige vægttab ( de er ikke vedvarende) desværre.
Jeg har derfor gjort det til en livsstil med denne kur (i udvidet version altså) og så undgår jeg at tage på igen.
Enig. Det er en væsentlig grund til at jeg har holdt mig til paleo mad/stenalderkost siden slankekuren (og derfor ikke har taget på igen selvom der er gået over 2 år).
Kan man bruge andet end tun?
Næsten alle slags kød og fisk er ok.
Hejsa 🙂
Jeg undre mig over fridagen, om det også er okay at tage en tur i byen til noget druk, eller er det selvmord mod kuren?
Og hvordan ligger de tabte kilo sig? Sker der meget den første uge eller kommer det først senere?
Du kan godt tage på druk på fridagen, men det forvolder formodentlig en del mere skade en blot at spise en håndfuld chokolade m.m.
Og husk også at tænke på dagen efter fridagen, hvor du formodentlig vil have det af helvede til pga. du har været på druk. Kan du der klare dig uden reparationspizza etc.?
De fleste på slankekur taber sig hurtigst i starten.
Hej Mads 🙂
Jeg har nu læst omkring din kur og er blevet meget inspireret.
Jeg er i den situation, at jeg skal tabe nogle kilo meget hurtigt! For at være præcis har jeg 18 dage 🙂 Jeg vejer 71 kg og er 170 høj.
Vil du anbefale denne kur? Hvilken træning vil du anbefale?
Jeg er ikke super rutineret i fitness, men jeg er næsten klar på alt, så længe jeg kan passe et fysisk job. Dvs at jeg ikke ønsker at være fuldstændig drænet for energi.
Har du nogle gode råd? Jeg er en smule desperat!
På forhånd tak-
Pernille 🙂
Selvom der er gået over 2 år siden slankekuren, så mener jeg stadig den er super effektiv. Så jeg vil stadig anbefale den.
Træning mener jeg ikke har den store indflydelse på vægttab: https://www.genvejen.dk/intet-vaegttab-motion-og-traening-er-spild-af-tid-hvis-du-er-overvaegtig/
Så mit bedste råd er at følge slankekuren her 100%. Gør du, så skal du nok tabe dig.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve din kur, dog er virkelig afhængig af cola (light/zero), og tænkte på, om det er virkelig så slemt at drikke det?
Da jeg tidligere har fundet ud af, at mine mave ikke ret godt kan tåle kulhydrater prøver jeg så vidt muligt at holde mig fra det.
Da jeg har taget omkring 7 kilo på det sidste halve år, vil jeg selvfølgelig rigtig gerne af med det igen. Hvor lang tid kan man holde til at være på din kur? 🙂
Cola, uanset om det er light/zero eller ej, er noget rigtig skidt ifht. vægttab (og ifht. en masse andre ting). Så det skal du helt sikkert holde dig fra hvis du skal tabe dig i en fart.
Kuren baserer sig på Tim Ferriss anbefalinger og på nettet findes der folk der har fulgt dem i adskillige måneder i træk.
Hej Mads.
Denne slanke kur er helt sikkert effektiv, og modsat andre vil jeg ikke sige at den er usund, dog er en stor del af vægt tabet muskelmasse og væske – hvilket på sigt kun er tiltalende for de færreste.
Jeg smed selv 13 kilo på 6 uger med denne kur, så jeg har kun gode erfaringer og vil anbefale den til alle der ønsker at tabe sig (dog vil jeg fortsat gøre opmærksom på at en del muskel masse forsvinder undervejs).
Og blot for at knytte en bette kommentar, så dropper du jo ikke kulhydrater når du spiser grøntsager? 😉
Enig. Det kun de hurtige kulhydrater man dropper – og det er heldigvis også dem det gælder om at slippe for.
Jeg er nu på 4. dagen og har tabt næsten 2 kg 🙂
Hvorfor taber man egentlig meget muskelmasse – og er det også din erfaring, Mads? Hvad kan man evt. gøre for at undgå at tage muskelmasse?
Det er jo fedt og fedtdepoterne jeg helst vil af med 🙂
Et godt udgangspunkt er at spise nok. Man kommer let til at spise for lidt når man dropper de hurtige kulhydrater, så hvis du føler dig mere træt end normalt el.lign. så kan det være et tegn på du ikke spiser nok (det er nærmest umuligt at spise for meget hvis du holder dig til de angivne retter).
hej Mads. vildt glad for at ha faldet over din side. jeg er så klar. jeg træner meget, og der sker ikke nok. i fitness siger de at jeg skal spise mere protein,men det gør ikke noget ved min vægt, føler mig måske ikke helt så oppustet sidst på dagen. jeg har levet af stenalder kost i perioder. sker ikke nok.har dog holdt min vægt, så tænker at prøve dit, og komme ned i kilo. jeg vil køre den fuldt ud.. mega spændt.
ååååhh…. det virker jo…
4 hele dage er gået og 2 kilo er væk…..:o)
men hold nu op hvor jeg savner min kaffe m. mælk.
må man bruge salt og pebber på sin mad?
Salt og pebber er fint.
Er det korrekt at insulin efter madindtag,
Peaker efter 2 timer?
Vh H. Obel
Det aner jeg faktisk ikke. Beklager.
Hej
Liget er hurtigt spm. De 90g pinto var det før eller efter de var kogt?
Og hvad er kcal i 90 gram? Ka det passe det er 300?
Jeg har ikke selv gjort mig i pintobønner, så forhåbentlig er der nogen andre der kan svare her.
Men jeg mener ikke der er nogen grund til at bekymre sig om antallet af kalorier: https://www.genvejen.dk/glem-alt-om-at-taelle-kalorier-sadan-spiser-jeg-5000-kalorier-om-dagen-og-taber-mig-samtidigt/
Hej Mads
Håber der stadig er gang i denne blog selvom sidste indlæg er skrevet for længe siden?
Tak for inspiration. Er i dag startet på slankekuren for at booste mit vægttab. Håber i første omgang at tabe 4-5 kg. Og vil prøve at skrive lidt om mit forløb her for at bevare motivationen.
Har et spørgsmål: er det ok at bruge lidt usødet soyamælk i kaffen? Prøver virkelig at skære ned på forbruget men en kop om dagen ville være skønt. Ved du om soyamælke produkterne er lige så forbudte som almindelige mælkeprodukter?
Ps. jeg er vild med bønnerne :-).
Godt at høre du er vild med bønnerne, men soyamælk er ikke godkendt hvis du skal tabe dig i en fart vha. denne slankekur.
Sidste indlæg på bloggen er iøvrigt relativt nyt. Det er kun ca. en måned siden jeg gjorde et forsøg på at gøre mig selv til grin på blokfløjte, https://www.genvejen.dk/sadan-laerte-jeg-at-spille-blokflojte-i-lobet-af-en-enkelt-arbejdsdag/
hej. vi går igang med denne kur. er det ikke lige meget at vi vender om på 2 af måltiderne så vi får tun til middag og kylling til aften? det passer nemlig bedre ind 🙂 og hvad tun i vand og i olie så står på dåserne at ingen af dem indeholder kulhydrater så det vel okay at bruge den i olie hvis man bedre kan lide det ?
I kan sagtens bytte om på måltiderne. Jeg brugte selv tun i vand, men umiddelbart vil jeg mene at tun i olie også er ok (jeg har ikke helt overblik over præcis hvad der er i tun i olie).
Hej Mads,
Jeg har tænkt mig at prøve din kur i 15 dage. Må jeg gerne bytte rundt på frokost og aftensmad? Det er nemmere at lave kylling om aftenen end til frokost, hvor en salat klart er at foretrække.
Mvh
Britta
Det kan du sagtens gøre.
Manthai der er ikke noget der heder “hurtige” kulhydrater, det heder enten mættet eller umættet kulhydrater
Det hedder hurtige kulhydrater: https://www.genvejen.dk/hurtige-og-langsomme-kulhydrater-samt-glycedemic-index-gi-og-glycedemic-load-gl/
Det er fedt der kan være mættet hhv. umættet.
Har nu været godt igang med kuren i seks dage. Vægttab omkring de 2 kilo. Synes det går forrygende. Men jeg skulle lige vænnemig til omlægningen. De første dage var lidt hårde:
Jeg fik heftig hovedpine på 2 dagen og er ikke i tvivl om det skyldes udrensning og nul sukker abstinenser, da jeg har udrenset tidligere og kan huske hvordan det var.
Så har jeg rendt i fast rutefart til toilettet så jeg var ved at få pip 🙂 skyldes ikke mindst de fire liter vand jeg drikker hver dag. Hvilket overraskende kom helt af sig selv. Jeg bilder mig ind at jeg har kunnet mærke at min nyre har været på lidt ekstra arbejde med de mange proteiner 🙂
Skulle lige vænne mig til det tunge morgenmåltid men nu sætter jeg allermest pris på det. Kan tydeligt nærke virkningerne som langtids mæthedsfornemmelse og langt bedre kontrol over blodsukkeret.
Det med lang mæthedsfornemmelse kom for alvor først på femte dagen. I det hele taget synes jeg, at fra femtedagen var min krop så tilpasset til kuren at det går som leg og jeg for alvor kan nyde det.
Jeg er pjattet med bønnerne. Alle slags. Men har valgt ikke at spise det samme hver eneste dag. Jeg skifter grøntsager kød og bønnetyper men holder mig strikt til principperne om ingen eller meget få kulhydrater. Og det bedste: jeg er ude af min sukker afhængighed, har fået mere energi, er gladere, har ikke mistet ydeevne når jeg træner og føler det er let for mig at tabe mig langt om længe fordi jeg ikke skal veje og taste kalorier ind.
Så jeg kan kun sige til andre. Hop på og hæng ud. Det virker. Det tager nogle dage for krop og sind at vænne sig til det men pludselig er man over bøvleriet.
Nu til mit spørgsmål:
Må man skifte bønner ud med linser(alle slags)? Og hvad med kikærter?
Linser er helt fint og det er kikærter også hvis du ikke går amok i dem.
Da jeg i sin tid hoppede på paleo/stenalderkost slap jeg heldigvis udenok hovedpine og andre gener, men en af mine venner døjede med hovedpine i lidt over en uge. Han holdt dog ud og tabte derved ~15 kg på ret kort tid. Så det er ikke et ukendt fænomen at få hovedpine i starten.
Hej igen Mads
Og tak for svar tidligere.
Lige et spørgsmål mere. Er ved at sætte mig lidt ind i kostprincipperne for paleo og stenalderkost. Flere steder står der at man ikke skal spise bælgfrugter… Altså bønner?
Hvad tænker du om det? Gør du heller ikke det? Hvorfor må man ikke? Og hvordan harmonerer det med denne kur?
Bør jeg feks også undgå bønner og i stedt gå over til noget andet? Linser? Kerner?
Det er rigtigt at hardcore paleo ikke tillader bønner, men det er ikke noget jeg selv tager særligt tungt. Jeg spiser selv en del bønner, da det er en nem og billig måde at få energi indenbords.
For mig er det vigtigste ikke om det er paleo, men om det er lowcarb (og i så fald gerne LCHF – lowcarb/highfat).
Til mine forrige spørgsmål… Hvad gør bønnerne godt for i denne kur, når de ikke indgår i paleo mad?
Bønner er en nem og billig måde at få energi indenbords.
Jaaa det virker! 2,7 kg på min første uge.
Glæder mig til fedt fattig yoghurt naturel og bær og lidt. rugbrød i morgen og lidt mørk chokolade. Men pasta og ris og kartofler er nemt at undgå.
Jeg er sluppet af med min sukkertrang så er lidt nervøs for at sætte den over styr i morgen. Hvad er dine erfaringer med at regulere blodsukkeret både på og efter en hviledag?
Hvad mener du med at “regulere blodsukkeret både på og efter en hviledag”?
Hej Mads,
Jeg mente om du kunne mærke, om du fik sukkertrang igen i dagene efter din hviledag, fordi du på din hviledag pludselig spiste sukker og kulhydrater?
Jeg fik kulhydrater og også lidt sukker (pandekager og mørk chokolade 70-85%) – men gik ikke amok i al mulig dårlig mad. Bagte faktisk stenalderbrød udelukkende af kerner, nødder og æg. Jeg fik taget 200 gram på – og er spændt på at se, hvor meget jeg får tabt mig her i uge 2. Jeg håber på 1,5 kg.
Må man gerne spise nødder og kerner (men ingen kornprodukter) i løbet af slankekuren?
Det gjorde jeg ikke, men jeg i forvejen relativt sund og med gode madvaner.
Hvis slankekuren skal gå stærkt, så skal man holde sig fra nødder.
Mit vægttab er stagneret. Jeg har stået stille på vægten eller gået lidt op siden fredag.
Jeg frygter at jeg spiser for store portioner?
Og så har jeg de sidste tre dage spist en mos af rodfrugter bestående af jordskokker gulerod og pastinak sammen med fisk og grønne bønner til aftensmad. Og nu blir jeg pludselig i tvivl om jeg overhovedet må spise rodfrugter eller om jeg skal holde mig til grøntsager der vokser over jorden?
Om morgenen spiser jeg to æg, lidt røde bønner og lidt grønt salat og er mæt i fire til fem timer. Jeg spiser kun tre gange om dagen fordi jeg føler mig så mæt. Jeg tager kun en portion men spiser store portioner… Fyldt tallerken.
Hvad kan jeg gøre galt?
Det er nærmest umuligt at spise for meget hvis man holder sig til de angivne retter, så jeg tror ikke du spiser for store portioner. Men rodfrugter er ikke tilladt hvis det skal gå stærkt med at tabe sig, så ud med dem – og så ganske rigtig holde sig til grøntsager der vokser over jorden fremover.
Derudover er det meget normalt at vægten stagnerer i nogle dage under en slankekur. Prøv at give det et par dage.
Endelig mener jeg selv det er en dårlig ide kun at kigge på vægten. For hvis du fx. træner og tager muskler på, så kommer du også til at veje mere selvom du ikke er blevet tykkere. I stedet for vægten, så anbefaler jeg at man ser på hvordan man ser ud i spejlet og om man er tilfreds med det (selv har jeg ikke vejet mig i flere måneder. Hvis jeg kan se min sixpack (som jeg stadig har 2+ år efter jeg var på denne slankekur), så ved jeg den er i vinkel 🙂
Kan man vælge kikærter i stedet for linser? Kan man nøjes med grønne bønner til alle retter, når man ikke umiddelbart kan lide de øvrige bønner?
Linser indeholder mange kulhydrater, minder vel nærmest om kartofler og ris i indhold, må man virkelig spise det ..? Hvordan skal fordelingen være mellem de tre grupper mad? Lige meget af hver del?
Linser er bedre end kikærter – og linser er ok, da det ikke kommer an på mængden af kulhydrater alene, men også om der er tale om hurtige eller langsomme kulhydrater: https://www.genvejen.dk/hurtige-og-langsomme-kulhydrater-samt-glycedemic-index-gi-og-glycedemic-load-gl/
Jeg ville ikke nøjes med grønne bønner til alle retter, da det øger risikoen for at spise for lidt, så man ikke har energi til noget som helst.
Hvad mener du præcis mht. fordelingen mellem de tre grupper mad?
Tak for svar. Du spørger til, hvad jeg mener med fordelingen af de tre grupper mad. Som jeg forstår det skal man vælge lidt fra alle tre grupper: altså æg eller kød, linser eller bønner og grøntsager. Er det ikke rigtigt forstået? Jeg spørger til fordelingen. Du henviser til en kur, hvor de skriver i anbefalingen: Mix og match , konstruer hvert måltid med en fra hver af de følgende tre grupper.
Dvs. jeg kan ikke spise kød alene eller grønt alene, men er der regler for, at jeg skal have mere kød end grønt, eller omvendt?
Må man spise baked beans og er det det samme som røde bønner? Eller kan du anbefale nogle faste bønner, som jeg evt. kan spise i tomatsovs af hakket tomat og løg fx?
Der er ikke nogen faste regler for hvordan du fordeler maden i de tre grupper.
Baked beans er i tomatsovs, så den duer ikke da tomater reelt set er en frugt.
status på uge 2 – vægttab i alt 3,2 kg.
Jeg er ganske godt tilfreds, selvom jeg “kun” har tabt 500 gr. i uge 2. Og gik lidt i stå undervejs. Jeg har også fået finjusteret kosten lidt – så jeg er meget fortrøstningsfuld med, at jeg taber mig fint igen i næste uge.
Fx. er det ud med rodfrugterne. Og ind med de grønne grøntsager.
Er blevet ret glad for de positive sidegevinster – generelt mere energi. Blødere og flottere hud (?!). Maven har efterhånden tilpasset sig. Jeg føler mig langt mere mæt på denne kostomlægning end jeg har gjort på nogen som helst andre. og bedst af alt – jeg har ikke sukkertrang men langt mere stabilt blodsukker og det gør en verden til forskel ´for mig i forhold til ikke at falde i og kaste mig over søde sager.
Jeg tillader mig til gengæld at komme en lille smule mælk i kaffen. Men har dog skåret ned på kaffe-forbruget generelt og går helt uden om “latte”.
Jeg spiser heller ikke helt det samme til alle måltider – men varierer kød og grøntsager og spiser derfor forskellig slags fisk (mest), kød og æg. Jeg spiser altså grønt og kød/fisk/æg morgen, middag og aften.
men nul frugt, sukker, sødemidler, kartofler, ris, pasta eller kornprodukter. På min fridag spiser jeg hjemmebagt stenalderbrød af nødder og kerner.
Jeg føler slet ikke jeg lider nogen afsavn, så for mig er det en forbløffende nem og motiverende kostplan at følge med et sikkert vægttab.
hæng på derude og god weekend 🙂
Godt at høre.
I din bog har du forslag til måltider, og en af dem er med bacon – er det ikke først, når man er på stenalderkost, at den må indføres? Og du foreslår, at man kan spise chili con carne, men der er hakket tomat i opskriften, som du fraråder??
Jo, det er først når man kommer til stenalderkosten – eller hvis man har mod på at det tager lidt længere tid at tabe sig end det ellers ville have gjort (for man kan fx. sagtens tabe sig selvom man spiser masser af bacon: https://www.genvejen.dk/glem-alt-om-at-taelle-kalorier-sadan-spiser-jeg-5000-kalorier-om-dagen-og-taber-mig-samtidigt/)
Hej Mads. Tak for et spændende website og jeg glæder mig til at komme igang med den effektive slankekur.
Du skriver ikke meget omkring drikkevarer. Hvordan ligger det med indtagelse af kaffe, the, et glas vin eller en øl?
Mange hilsner
Klaus
Kaffe og te er i orden hvis det er uden mælk, sukker, etc.
Vin er også fint (jeg drak selv 1-2 glas rødvin om aftenen under hele slankekuren). Tilgengæld er øl udelukket.
Hej Mads,
røræg af 3 æg
2 håndfulde rejer
jalapenos
og en dåse tun i vand
med noget fromage frais 0.2 % (blandet med karry og all-round krydderi)
lyder det som et godt måltid også potionstørrelse til denne kur/levestil?
eller er der noget du ville ændre?
på forhånd tak
med venlig hilsen Rasmus
Bortset fra formage frais er det hele fint. Alle former for mælkeprodukter er udelukket ifbm. denne slankekur, da de indeholde lactose.
Det er nærmest umuligt at spise for meget hvis du holder dig til de angivne retter, så glem alt om portionsstørrelser og spis indtil du er mæt og glad.
Jeg har fulgt kuren i godt en uge, og vægttab stod til måske 3 kg på en uge, men så tager man jo på af snydedag, og vægttabet landet på ca. et kg. Jeg vil derfor skære ned på snydedagen eller helt fjerne den. At den skulle sætte forbrændingen i vejret, det er svært at sige, når man tager på og ikke kommer tilbage i vægt før måske 4 dage efter, og så er der snart snydedag igen.
Er det ikke muligt at indlæggene herinde kan stå i rækkefølge, det er aldrig til at finde nyeste indlæg, heller ikke selv om man klikker på link.
Hvad mener du med om indlæggene kan stå i rækkefølge? Er det kommentarerne eller blog indlæggene?
Så spørger jeg lige igen: Jeg har fulgt kuren i godt en uge, og vægttab stod til måske 3 kg på en uge, men så tager man jo på af snydedag, og vægttabet landet på ca. et kg. Jeg vil derfor skære ned på snydedagen eller helt fjerne den. At den skulle sætte forbrændingen i vejret, det er svært at sige, når man tager på og ikke kommer tilbage i vægt før måske 4 dage efter, og så er der snart snydedag igen. Har du en mening om det – altså at man snyder for at sætte gang i forbrænding, men nok bruger op til 5 dage på at smide det ekstra ca. kilo igen?
Angående hvad jeg skrev om at få indlæg i rækkefølge, det er aldrig til at finde nyeste indlæg, heller ikke selv om man klikker på link.
Man starter ved gamle indlæg og skal bevæge sig ned af alle indlæg for at ramme de nyeste spørgsmål og svar. Og derefter kommer spørgsmål og svar fra forrige år. Var det ikke smart med nyeste spørgsmål øverst fx, så man ikke skal lede?
Min holdning er i dag at fridagen mest er med af psykologiske årsager, https://www.genvejen.dk/slankekur-giv-din-kostplan-sparket-og-tag-en-ugentlig-fridag/
Rækkefølgen af kommentarer kan jeg godt se kan være lidt forvirrende, men jeg har ikke lige en løsning jeg kan trylle ud af ærmet (da rygterne vil vide jeg har travlt med et par andre projekter, bl.a. Flaskeposten.dk)
Hej.
Jeg vil nu starte på den her kur.
Lige nu vejer jeg 102 kg og jeg er 180 cm høj.
Jeg har et mål om at senest 1 maj veje 70 kg.
Lyder det realistisk.
Af motion, har jeg hverdag tænkt mig at gå en tur på en halv time – 1 time 🙂 Fra 2,5 km – 5 km om dagen altså.
Det lyder lidt urealistisk at tabe 32 kg på 3,5 måned. Det ville jeg umiddelbart give 6 måneder, uden jeg tør love noget, da folk er forskellige etc.
Motion betyder ikke noget ifht. vægttab: https://www.genvejen.dk/intet-vaegttab-motion-og-traening-er-spild-af-tid-hvis-du-er-overvaegtig/ (men dermed ikke sagt at det ikke er en god ide med motion. Det er det bestemt, da der er masser af andre fordele ved motion).
Er der regler for, hvornår på ugen man må holde sin fridag?:-)
Det har jeg skrevet lidt om her: https://www.genvejen.dk/slankekur-giv-din-kostplan-sparket-og-tag-en-ugentlig-fridag/
Hey jeg har tænkt jeg at starte kuren her i imorgen men tænkte på at peppe kyllingen lidt op med en anelse pesto og evt. Chili vil det gøre nogen mærkbar forskel?
Chilli er fint, men pesto duer ikke medmindre du virkelig nærlæser ingredienserne.
Hej mads jeg vil gerne prøve din kur med har lige et spørgsmål nu arbejder jeg om natten må jeg gerne spise når jeg kommer hjem om morgen ved 7 tiden ? inden jeg skal i seng?
Det er ok, hvis du holder dig 100% til de angivne måltider.
Hej.. Kan du ikke skrive, hvilket mærke du købte og hvor? F.eks de frosne grøntsager, samt bønnerne.. Går ud fra at de frosne bønner også fik en tur i microen?
Alting fra Netto, bortfra bønnerne der var fra den lokale grønthandler (bemærkede ikke hvad mærke det var og de var udsolgt dernede, da jeg ville købe nogle i går).