Categories
Effektivitet Læring

Sådan blev jeg meget bedre til at blande kort

Before 2015, I decided to learn 12 new things during the new year. A new thing every month.

The first thing I threw myself over was to learn how to mix cards, since I’ve always been an idiot to mix short and slightly impressed with people who can merge the cards with a few quick moves.

Focus on efficiency and performance

Since I love efficiency and performance, I of course put a strategy on how to learn how to mix cards.

Specifically, I decided in advance to do the following for each of the 12 new things to learn in 2015:

  • I have a calendar month to learn every new thing, eg. January 2015 to learn how to mix cards.
  • In each month I dedicate 10 min. during the day to learn the new thing, whereby I have a total of approx. 5 hours (300 minutes) to learn the new thing.
  • Before I get started, I need to read about how to learn the new thing, and plan for how I want to grasp things.
  • One or more success criteria must also be defined, ie. goals for what to achieve during the set calendar month.

That’s how I made a plan

To learn how to mix cards, I read some different articles on the web about learning how to mix cards. The best article I could find was this one that reviews 6 techniques with videos, step by step descriptions and insider tips.

From this article I put my plan where I would address each of the six techniques one by one. Ie that I would start with overhand shuffle – and then I could make a decent version of this technique, then I would proceed to the next technique, etc.

The success criteria for mixing cards was therefore that I was able to make a decent version of all 6 techniques. Ie That was the goal of my learning in January.

Time spent, techniques and experiments

While writing this, we are in mid-February, so I have completed my attempt to learn how to mix cards. How it went exactly, I come to, since we first have to have a schedule of how much time I spent on the different techniques:

Date Activity
1.1 Overhand shuffle
2.1 Overhand shuffle + Hindu shuffle
3.1 Hindu shuffle
4.1 Hindu shuffle
5.1 Hindu shuffle + Weave shuffle
6.1 Weave shuffle
7.1 Weave shuffle
8.1 Weave shuffle
9.1 Sweetheart shuffle *
1.10 Sweetheart shuffle + Weave shuffle
1.11 Rifle shuffle
1.12 Rifle shuffle
1.13 Rifle shuffle
1.14 Rifle Shuffle + Table Rifle Shuffle
1.15 Table Rifle Shuffle + Strip Shuffle
1.16 Overhand Shuffle + Hindu Shuffle
1.17 Weave Shuffle + Rifle Shuffle
1.18 experiments **
1.19 Overhand shuffle, focus on speed
1.20 Overhand shuffle, focus on speed
1.21 Overhand shuffle, focus on speed
1.22 Overhand shuffle, focus on speed
1.23 Overhand shuffle + experiments
1.24 experiments
1.25 experiments
1.26 experiments
1.27 experiments
1.28 experiments
1.29 experiments
1.30 experiments
1.31 experiments

The worst thing was to make rifle shuffle, because it had to be made in the hands opposite the rifle shuffle that people usually make on the table (it did not come later in my plane, under the name of table rifle shuffle).

*) My boyfriend turned out to be able to some card tricks, so I spent some time trying to copy her trick.

**) The last 9 days of the month went with experiments where I tried to combine the different techniques and to make the cards fly between hands (just as there is always a game shark doing it in Lucky Luke).

That’s how it went

As the last 9 days went on with experiments, it hardly comes as any surprise that my plan was completed and managed to make decent versions of all 6 techniques.

There is no doubt that I have become much better and faster to mix shortly than before, which comes as no surprise when considering the starting point.

When I make simple techniques such as. table rifle shuffle, so I think there is control over my technique. But the harder techniques like rifle shuffle in the hands and weave shuffle I still do not seem to run super beautiful, fast and elegant.

Occasionally, I succeeded in getting the cards to fly between my hands in the best Lucky Luke style, but so often the last 9 days of experiments ended up making the classic card on the floor trick …

Difficulty:
2 stars – quite easy to learn

Result:
3 stars – much better than before, but not perfect.

Categories
Effektivitet Læring

Sådan lærte jeg at spille blokfløjte i løbet af en enkelt arbejdsdag


Det lyder umiddelbart helt skævt at man kan lære at spille et instrument i løbet af en enkelt arbejdsdag, men det er faktisk slet ikke så umuligt som det umiddelbart lyder.

Det gælder blot om at have en plan og bruge tiden fornuftigt. Gør man det, så kan man godt lære at spille blokfløjte på 8 timer – og det uanset man, ligesom jeg, er komplet umusikalsk og ikke spiller nogen instrumenter i forvejen (jeg har på et tidspunkt “spillet” en smule klaver i et par måneder, det er det)

Jeg spiller ikke perfekt. Faktisk langtfra, da min lyd ikke er jævn og den også skærer lidt i ørerne hist og her. Men ifht. indsatsen på blot 8 timer, så synes jeg at jeg spiller helt ok.

For 8 timer er virkelig ikke alverden. Det svarer jo ikke til mere end den tid mange mennesker bruger på at stene ligegyldigt fjernsyn i løbet en uges tid (som mine faste læsere ved, så hader jeg fjernsyn).

Det gælder om at have et mål

For at kunne nå at lære at spille blokfløjte på 8 timer, så gælder det om at have et mål og en helt konkret plan for hvordan målet skal nåes. Det viste jeg godt i forvejen, men det var først da jeg læste bogen The First 20 Hours at min tilgang blev helt formaliseret.

Da jeg besluttede mig for at lære at spille blokfløjte, så valgte jeg at mit mål skulle være at kunne spille Greensleeves så det var til at holde ud at høre på (det må i så selv vælge om det er eller ej).

Grunden til jeg valgte Greensleeves er, at jeg elsker den melodi og denne video gjorde den ikke virkede så skræmmende igen at spille på blokfløjte.

Udfra min formaliserede tilgang fra The First 20 hours besluttede jeg, at jeg ville have 20 timer til at nå målet. Dvs. jeg dedikerede 20 timer til det, men at jeg selvfølgelig ikke ville blive ved med at bruge tid på projektet hvis jeg nåede målet før tid (hvilket jeg gjorde, da det jo kun tog 8 timer at blive i stand til at spille Greensleeves).

Fra ingenting til Greensleeves i en fart

Efter at have fastlagt mit mål kiggede jeg på hvordan jeg skulle nå det. Dvs. jeg kiggede på hvilke trin jeg skulle gennem for hurtigt at nå fra mit ydmyge startniveau (en halv times tid hvor vores børn og jeg sammen prøvede at “spille” Twinkle Star) til at kunne spille Greensleeves så det var til at holde ud at høre på.

Efter at have konsulteret denne glimrende side fra WikiHow, så blev min plan fastlagt til at se sådan her ud:

1) Lære at lave en stabil lyd i 30+ skunder

2) Lære 7 nemme melodier, så jeg kunne lære spille de forskellige toner og kunne skifte relativt hurtigt mellem dem.

De 7 nemme melodier:

  • Mary had a Little Lamb
  • Jingle Bells
  • Little Jonathan
  • Beethoven 9th
  • Old MacDonald
  • ABC
  • Can Can

3) Lære Greensleeves

For at være helt klar, så købte jeg også lige en lækker blokfløjte fra BR til den nette sum af 50,- kr.

Hvad jeg præcis brugte tiden på

Det trin i planen der tog længst tid var at lære Greensleeves, da den var en del sværere end de 7 nemme melodier. Faktisk blev over halvdelen af de 8 timer brugt på denne del.

Hver gang jeg spillede var jeg i gang i en time, som jeg så havde opdelt i 3 bider af 20 min. med 5 min. pause mellem hver del (også kendt som pomodora teknikken).

Første dag spille jeg to timer i alt, men i løbet af anden time kunne jeg godt mærke det var lidt overkanten ifht. hvad jeg havde energi til. Så derefter spillede jeg kun en time om dagen – og undervejs lykkeds det også lige at tabe interessen, så projektet alt i alt endte med at tage lidt over en måned (uanset jeg kun brugte 8 timer i alt på det).

Her er hvordan jeg helt præcis brugte tiden, time for time:

1) Øve at lave en stabil lyd, Mary had a Little Lamb, Jingle Bells. Bemærk hvor hurtigt jeg kommer i gang med at spille basic melodier. Blokfløjte er et dejligt instrument som det er til at have med at gøre.

Til at starte med brugte jeg iPad appen Guitar Tuna til at checke at jeg lavede en stabil lyd.

2) Little Jonathan, Beethoven 9th, Old MacDonald. Beethoven 9th gav mig et stort moralsk boost, da det var fedt allerede at kunne spille andet end blot børnemelodier. Efter Beethoven 9th fik jeg dog en downer, da jeg synes Old MacDonald var møgsvær.

3) Mere Old MacDonald fordi jeg synes den var møgsvær. Derefter ABC, hvor jeg endelig indser hvordan hullerne i blokfløjten skal dækkes ordentligt (hvis ikke hullerne dækkes ordentligt så får man aldrig en ordentlig lyd)

4) ABC, Can Can og endelig Greensleeves. Dvs. sidste time med de nemme melodier og tidspunkter hvor jeg går i gang med at øve mig på mit mål: Greensleeves.

5-8) Greensleeves og atter Greensleeves. Jeg har især problemer med tonerne hvor hullet på undersiden af blokfløjten kun skal dækkes delvist. Igen er WikiHow siden en god hjælp til finde ud af præcis hvordan jeg skal dække hullet.

Ved at øve og øve kan jeg spille Greensleeves hurtigere og hurtigere, så melodien til sidst ikke bare består af løsrevne toner hist og her.

Categories
Effektivitet Krop og fysik Læring

Høj intelligens i en fart – sådan forøgede jeg min IQ med 8 point på 28 dage


I løbet af den sidste måned, så har jeg øget min IQ (intelligenskvotient) med 8 point! Jeg er med andre ord blevet en god sjat mere intelligent, men faktisk, så havde jeg regnet med at min IQ var blevet øget endnu mere.

De første skridt mod forøgelsen skete, da jeg for noget tid siden læste en post på bloggen The Bulletproof Executive. Her fortalte manden bag bloggen, Andrew Clark, hvordan han havde øget sin IQ vha. programmet I3 Mindware.

Super spændende, da det jo altid lokker at kunne blive mere intelligent – og endnu mere spændende blev det, da det lykkeds mig at få fat i et gratis anmeldereksemplar af I3 Mindware (normal pris $45 for en singleuser licens, $60 for en multiuser licens).

Contents

Sådan virker I3 Mindware

I3 Mindware, sporMåden I3 Mindware virker på kaldes n-back. Kort fortalt, så handler det om, at man skal holde styr på to samtidigt kørende spor af hhv. figurplaceringer og bogstavlyde. Når placeringer og lyde i de to spor bliver gentaget på bestemte tidspunkter, så skal man trykke på hhv. F og L på tastaturet.

I starten så skal man holde styr på gentagelser indefor de sidste 2 placeringer og lyde (level N2). Efterhånden som man bliver bedre, så øges mængden af placeringer og lyde man skal holde styr på, så man er sikker på, at man er presset hele tiden mens man bruger programmet.

Fordi man bliver presset hele tiden mens man bruger programmet, så øges ens korttidshukommelse, hvilket teorien siger fører til en forbedring af ens IQ (præcis ligesom en computer bliver hurtigere, hvis man hælder noget mere hukommelse i den).

Total koncentration påkrævet

Det kræver total koncentration at holde styr på de to spor. Kommer man blot et øjeblik til at tænke på noget andet, så taber man tråden og må desperat kæmpe for at få styr på sporene igen.

Det kan derfor anbefales at bruge høretelefoner og smide både telefon, resten af familie og alt muligt andet ud af hjemmet mens programmet kører. Selv nød jeg godt af at sove som jeg gør, så jeg bl.a. kunne bruge programmet mens resten af familien lå og sov 🙂

To måder at bruge programmet på

Man kan vælge at bruge programmet på to måder, da man kan vælge at køre enten 20 sessions af 20 runder eller 40 sessions af 10 runder. Kører man 20 sessions, så skal man køre en session om dagen, mens man skal køre to sessions om dagen, hvis man vælger at køre 40 sessions i alt. En session på 20 runder tager ca. en halv time, mens en session på 10 runder tager ca. 15 min.

Hvis man har svært ved at køre sessions hver dag, så kan man godt strække dem udover 30 dage. Gør man det, så er det dog vigtigt at der aldrig går mere end 1-2 dage mellem man kører sessions (og man må selvfølgelig heller ikke køre mere end 1 hhv. 2 sessions om dagen).

Jeg valgte at køre 40 sessions af 10 runder og det tog i alt 28 dage at komme igennem alle mine sessions.

Man bliver bedre og bedre

Efterhånden som man kommer igennem sine sessions, så bliver man bedre og bedre. Dvs. at man får en bedre og bedre korttidshukommelse (hvorved man virkelig kan se hvor meget deliberate practice betyder).

I starten skulle jeg stramme hjælmen for at klare level N3, mens det til sidst først skabte problemer at være på level N6 og N7. Dvs. at jeg gik fra at kunne holde styr på 6 ting i min korttidshukommelse til at kunne holde styr på 14 ting.

For at man kan se hvordan det går med at blive bedre, så præsenterer programmet en for en graf hver gang man er færdig med 20 hhv. 10 runder. Det er selvfølgelig min graf, som jeg har klistret ind herunder.

I3 Mindware, graf

Uanset jeg fører mig frem med level N6 og N7, så gælder det ikke om at nå nogen bestemt level i programmet. I stedet, så gælder det blot om at presse sig selv til kanten. Man burde derfor kunne forvente en forøget IQ uanset man fx. aldrig når højere op end fx. level N5.

Mindre forøgelse end forventet

Som sagt, så opnåede jeg at min IQ blev forøget med 8 point (standardafvigelse 15). Ganske godt, men ikke så godt som den 10-20 point forøgelse folkene bag I3 Mindware siger man skal forvente (man kan få pengene tilbage for programmet, hvis man ikke opnår en forøgelse på mindst 10 point).

Iflg. I3 Mindware, så er grunden til at jeg ikke opnåede en større forøgelse, at jeg havde et ret højt udgangspunkt. Iflg. folkene bag I3 Mindware, så er det simpelthen sådan, at hvis ens udgangspunkt er højt, så bliver forøgelsen mindre end hvis man starter med en mere gennemsnitlig IQ.

Måden jeg målte forøgelse var ved at tage de to IQ test som anbefales af folkene bag I3 Mindware. Først IQtest.dk inden jeg startede med at bruge programmet og derefter den såkaldte JCTI test, da jeg var færdig med alle mine sessions.

Categories
Effektivitet Læring

Bryd vanerne – præcis hvordan man ændrer dårlige vaner til gode vaner

For et par dage siden blev jeg færdig med en bog, der potentielt kan vise sig at være en af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst.

Det er bestemt ikke den første selvhjælpsbog jeg læser, men denne her gang drejede det sig om en bog, der virkelig kan tages action på.

Masser af selvhjælpsbøger fortæller at du bare skal gøre dit og dat og så bliver alt helt fantastisk. Men hvordan gør man lige det, hvis man er vant til at leve på en hel anden måde?

Jeg tror ikke på, at man blot kan ændre sig på viljestyrken alene. Det kræver motivation at ændre sig – og fordi vi er så vant til at leve på en bestemt måde, så kan det alligevel kan det være svært, uanset hvor motiveret man så end er.

Det er derfor den bog jeg lige er blevet færdig med er så vigtig. Den handler nemlig om vores vaner. Hvordan vores vaner definerer hvem vi og hvordan de styrer vores liv. Og ikke mindst hvordan vi ændrer vores vaner, dvs. udrydder de dårlige vaner og skifter dem ud med nye, gode vaner.

Mere om bogen jeg har læst

Bogen jeg læste hedder The Power of Habit af Charles Duhigg. Bogen handler som sagt om vaner, hvorfor de betyder så meget og hvordan man ændrer sine vaner.

Det meste af bogen er bygget op af en masse fortællinger om hvordan vaner fungerer, hvorfor vaner betyder så meget og hvordan en masse folk, firmaer, etc. har ændret vaner til det bedre.

Til sidst i bogen er der et kapitel, hvor det helt konkret beskrives hvordan man identificerer sine vaner og hvordan man ændrer dem. Det er ikke mindst dette sidste kapitel der gør, at dette potentielt er en af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst (og hvor er jeg glad for der er sådan et konkret, action orienteret kapitel til sidst. Det kunne mange andre forfattere virkelige lære noget af).

Cue, routine og reward

Iflg. The Power of Habit, så er vores vaner bygget op af tre dele: Cue, routine og reward.

  • Cue er det som starter vanen. Fx. at man ser ”ny mail” ikonet popper op i nederste højre hjørne af skærmen.
  • Routine er de handlinger der sættes i gang af cue’en. Hvis cue er at ”ny mail” ikonet popper op, så kan routine fx. være at man straks afbryder det man er i gang med for i stedet at checke mails.
  • Reward er den belønning man får for at lave sin routine. Hvis vi holder fast i ”ny mail” eksemplet, så kan reward fx. være, at man får en pause fra sit kedlige arbejde og en chance for at lave noget mere spændende for en kort stund.

Et andet eksempel på cue, routine og reward kan fx. være at man ser noget slik (cue), at man spiser det (routine) og man så får et sukkerkick (reward).

Identificering af cue og reward

For at ændre sine vaner, så er man nødt til at identificere præcis hvad der ens cue og reward. Det er nemt at gætte på hvad det er, men det er ikke sikkert man gætter rigtigt. Det kan meget vel være, at det er noget helt andet der er cue og reward end man umiddelbart tror.

Hvis vi vender tilbage til ”ny mail” eksemplet, så kan cue som sagt være, at man ser ”ny mail” ikonet poppe op i nederste højre hjørne af skærmen. Men det kan også være at man keder sig på arbejdet omkring kl. 11 og derfor er tilbøjelig til at checke mails på netop det tidspunkt.

Den tilhørende reward kan være en pause i arbejdet og en chance for at lave noget mere spændende, men det kan også være at man savner socialt samværd, som en omgang maillæsning kan give lidt af.

For vingummieksemplet, så kan cue som sagt være man ser noget slik. Men det kan også fx. være, at man mangler energi hen ad formiddagen fordi man ikke spiser nok morgenmad.

Reward for vingummieksemplet kan være at man får et sukkerkick. Men det kan også være, at reward er chancen for at tage en pause i arbejdet mens man spiser et par stykker slik.

Bogen indeholder forskellige tips til hvordan man eksperimenterer sig frem til at kunne identificere sine cues og rewards. At eksperimentere sig frem på den måde tager let et par dage eller mere, men såvidt jeg kan se, så er det den bedste løsning ifht. at gætte sig frem (og derved have en vis risiko for at gætte helt forkert).

Ændring af en dårlige vane

Når man har identificeret cue og reward, så kan man gøre noget ved ens routine, dvs. selve den dårlige vane.

Det gælder her om at udskifte en dårlige routine med en ny og bedre routine. Man kan iflg. bogen ikke blot droppe en dårlig vane (routine) uden at sætte noget nyt i stedet.

Hvis vi igen vender tilbage til ”ny mail” eksemplet, så kan det fx. være at man har identificeret cue til at være at man keder sig på arbejdet omkring kl. 11 og reward til at være, at man får chancen for at lave noget mere spændende.

I så fald, så kan en ny og bedre routine fx. være, at man rykker rundt på sin todo liste, så man starter med de kedlige opgaver og derfor kan se frem til stadig mere spændende opgaver efterhånden som dagen skrider fremad.

For vingummieksemplet, så kan det være at man har identificeret cue til at være at mangler energi hen ad formiddagen og reward til at være, at man får et sukkerkick.

I så fald, så kan en ny og bedre routine fx. være, at man spiser et stykke frugt i stedet for noget slik. Og samtidigt så kan man bruge sin nye viden om ens cue til fx. at begynde at spise noget mere/bedre morgenmad.

Categories
Effektivitet Glæde Læring

Skal man følge med i nyhederne?

De fleste danskere bruger hver dag en masse tid på at følge med i nyhederne. Nogen læser en avis, andre ser en nyhedsudsendelse eller to og atter andre er nyhedsjunkies, der konstant skal ind på politiken.dk og blive opdateret.

Men er det en god ide sådan at bruge tid på at følge med i nyhederne?

Bare fordi alle gør det, så er der jo ikke nogen garanti for at det er skide begavet.

Jeg undgår bevidst nyheder

Selv prøver jeg bevidst at undgå nyheder. Jeg gør en aktiv indsats for ikke læse aviser, for ikke at se nogen nyhedsudsendelser og for ikke at åbne nogen nyhedshjemmesider.

Inden du tænker, at jeg er spilitterravende åndsvag og lukker min blog for evigt, så lad os prøve at se på hvad du egentlig får ud af følge med i nyhederne.

Hvad du får ud af at følge med

Når du læser aviser, ser nyhedsudsendelser, etc., så bruger du en masse tid på at høre om hvad der sker ude i verden. Men det meste af det du hører har nul relevans for dig selv, din familie og dit liv i det hele taget (det betyder fx. ingenting for dig, at der er kastet en bombe i et eller andet, for dig, komplet ligegyldigt og fjernt land).

Nogen nyheder er selvfølgelig relevante for dig, men de er få og der er langt mellem dem. Faktisk vil jeg vove og påstå, at der ikke er nogen nyheder i en gennemsnit avis eller nyhedsudsendelse, der har nogen som helst relevans for dig.

Hvis der endelig skulle være en enkelt nyhed et eller andet sted, der er relevant, så skal du nok høre om den uanset hvad. Din omgangskreds vil nemlig helt sikkert snakke om den, hvis den er så super relevant.

Der er med andre ord ingen grund til at bruge en masse tid på at følge med i nyhederne, hvis du spørger mig.

Er nyheder er skadelige?

Men en ting er, at det er spild af tid at følge med i nyhederne. Noget andet – og meget værre – er, at nyhederne er skadelige for hvordan du går og har det og hvad du tør og ikke tør gøre.

De fleste nyheder fokuserer nemlig på drama og dårligt nyt, da det sælger bedre end historier om at det egentlig går meget godt både herhjemme og rundt omkring i verden.

Alt den dårligdom kan ikke undgå at gøre en i dårligt humør og skabe en frygt, der ofte er komplet irrationel.

Når nyhederne fx. med stor iver fortæller om et flystyrt, så får det folk til at være bange for at flyve – selvom de egentlig burde være meget mere bange for at køre rundt i bil.

At man i nyhederne kun hører om dårligt nyt fra uha-uha (det fjerne udland) betyder også, at mange bliver bange for at rejse ud og opleve verden. Når man kun hører om verden i nyhederne, så kan man nærmest ikke undgå at tro, at alt andet end Mallorca er pissefarligt.

Følger du med i nyhederne?

Hvad synes du? Følger du med i nyhederne? Hvorfor gør du det/gør du det ikke?

Categories
Læring

Kan du stadig nå at blive den bedste i verden?

I min sidste post skrev jeg løs om at talent og mangel på samme. At det er en skrøne at noget er født med bestemte talenter og andre ikke. I stedet viste det sig, at det hele er et spørgsmål om træning og atter træning.

Men betyder det så, at vi allesammen kan blive verdensstjerner, hvis vi ellers strammer hjælmen og træner som svin hver eneste dag?

Desværre ikke. Uanset hvor meget vi træner, så kan vi ikke hale ind på dem, der er startet tidligt og som har trænet igennem fra de var små børn.

Lad os fx. sige, at du er 20 år gammel og beslutter dig for at blive den bedste i verden til tennis. Desværre har du aldrig spillet tennis før, så du starter med 0 timers træning. Tilgengæld kæmper du for det og træner 40 timer om ugen hver eneste uge (uanset jeg tvivler på det er menneskeligt muligt at træne effektivt i så mange timer om ugen).

Når du er 25 år har du trænet 10000 timer, hvilket burde betyde du er i verdensklasse.

Det ville du nok også være, hvis du havde valgt noget andet end tennis. Noget, hvor konkurrencen ikke er så hård. Det viser sig nemlig, at 10000 timers træning ikke er en mirakelkur indefor alle felter. Hvis konkurrencen er lav indefor et felt, så kan det være 5000 timer er nok – og hvis konkurrencen er hård, så kan det være at der skal mange flere timer end 10000 til.

Tennis er et af de felter, hvor konkurrencen er benhård. Der vil dine 10000 timers træning være vand imod hvor meget din modspiller allerede har trænet, hvis han fx. er startet som 4 årig.

Hvis din modspiller er startet som 4 årig og trænet 20 timer hver eneste uge siden da, så vil han som 25 årig have trænet over 21000 timer – eller mere end dobbelt så meget som dig.

Du kan derfor lige så godt opgive drømmen om at blive verdensstjerne, hvis du allerede er oppe i årene.

Men det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan blive rigtig god. Selv om du starter sent, så vil du med 10000 timers træning kunne blive en fantastisk tennisspiller. En tennisspiller der er meget, meget bedre end de fleste andre i verden.

Categories
Læring

Talent betyder ingenting, det er bare en god undskyldning

En af vores allesammens favorit undskyldninger er talent eller mangel på samme. At vi ikke har talent er grunden til, at vi ikke er gode til at spille golf eller at det ikke går særligt godt med at spille violin og vi derfor bliver nødt til at stoppe.

Men er det virkeligt rigtigt? Er vi allesammen født med visse talenter, der gør vi er gode til nogen ting og ikke til andre? Er Tiger Woods fx. så heldig, at han er født med et fantastisk talent for golf?

10000 timers træning

Desværre ikke. Det viser sig igen og igen, at det ikke er talent der kræves for at komme i verdensklasse. Det der kræves er træning og atter træning. Man siger nu, at det kræver 10000 timers hård træning at blive den bedste indefor sit felt. Det er faktisk rigtig lang tid. Meget længere end man umiddelbart tror. Faktisk, så svarer 10000 timer til 20 timer hver eneste uge i 10 år!

At det kræver så meget tid er den væsentligste grund til, at der er så få der kommer i verdensklasse. De fleste falder simpelthen fra undervejs, da det er ufatteligt hårdt og surt at træne så meget i så lang tid.

Tiger Woods og Mozart

Men hvad så med Tiger Woods. Har han virkelig ikke noget medfødt talent? Desværre nej, hverken han eller Mozart kan bruges som undskyldning for hvorfor man ikke er god til en eller anden ting.

Både Tiger Woods og Mozart havde fædre, der brændte for at lære dem hhv. golf og musik og begges fædre havde masser af tid til at gøre det i. På den måde startede de med at træne som svin allerede fra de var helt små, hvorved de hurtigt kom meget foran deres jævnaldrene og derved så ud som om de havde et fantastisk, medfødt talent.

Allerede inden han blev 2 år gammel startede Tiger Woods fx. med at spille golf morgen, middag og aften, hvilket som tiden gik blev til en helvedes masse timers træning. Hvis vi siger, at han spillede golf 20 timer om ugen fra han var 2 år, så havde han som 12 årig allerede spillet 10000 timer – mange flere timer end de fleste golf spillere nogensinde når op på uanset om de har spillet i 20, 30 eller flere år.

Talent betyder ingenting

Medfødt talent har med andre ord ingen betydning hvis man ser bort fra, at nogen er født med en bedre egnet krop end andre. Uanset hvor meget du træner, så kan du fx. aldrig blive basketspiller i verdensklasse hvis du ikke er særligt høj.

Men det betyder ikke, at vores gængse verdensopfattelse mht. talent og mangel på samme vil blive udryddet indefor overskuelig fremtid. Det er talent en alt for god undskyldning til.

Categories
Læring

Det hemmelige trick til at lære noget helt nyt

Hvis du har skulle lære noget helt nyt, så ved du sikkert hvor svært det kan være at komme i gang. Hvordan er det lige du skal gribe det an og er det i det hele til at overskue hvad det er du skal i gang med?

Nogen gange kan det være så svært at komme i gang, at det hele går i stå og du aldrig nogensinde kommer i gang med alt det nye du gerne vil lære.

Møgærgeligt – især fordi det faktisk slet ikke er så svært at finde ud hvordan du bør gribe tingene an. Takket være internettet, så har du nemlig alle de informationer du har brug for lige ved hånden (især hvis du strammer dig an og søger på engelsk i stedet for dansk).

Men et er at finde de informationer du har brug for. Noget helt andet er at gøre noget ved dem, dvs. at bruge informationerne til rent faktisk at lære noget nyt og komme videre i livet.

Efter min smag, så sker det lidt for ofte, at folk nøjes med at finde informationerne de har brug for og så aldrig kommer videre.

Prøv at starte med at få gjort noget – uanset om du er sikker på det er det helt rigtige du gør eller ej. For uanset hvad du gør, så er det med stor sandsynlighed bedre end slet ikke at få gjort noget.

Det koster selvfølgelig tid, energi og måske også penge at gøre noget – men omkostningerne bliver næppe større end hvad det på sigt koster dig ikke at gøre noget. Og desuden har du allerede investeret i projektet i og med du har overvejet det og fundet de nødvendige informationer – en investering du vil tabe på gulvet, hvis du ikke gør noget.

Lad os fx. sige, at du skal lære noget nyt, der kan gøre dig til en bedre og mere værdifuld medarbejder. Det vil koste dig noget at lære det, men disse omkostninger opvejes af du bliver en mere værdifuld medarbejder, der kan få højere løn og som har mindre risiko for at blive sparket ud (uanset der ikke er nogen grund til at være bange for at blive fyret).

Sålænge det ikke skader andre og forårsager store, uoprettelige skaber på fx. din økonomi, så vil jeg vove og påstå at det altid er bedre at få gjort noget end at lade være.

Hvis du får gjort noget fra starten af, så vil du heller ikke blive så påvirket af negative tanker a la ”kan ikke”, ”tør ikke”, ”ved ikke”, etc. Der er derfor mindre risiko for at du ender med at komme med en eller anden dårlig undskyning og opgive det hele.