Category: Krop og fysik

Categories
Krop og fysik

Raw food – kalorier, træthed og mangel på energi

For et par dage siden mødtes jeg med ham, som jeg prøver raw food af sammen med. Der var da gået 6 af eksperimentets 30 dage og der var ingen tvivl om, at vi var begge to ved at falde ned af stolen af mangel på energi 🙁

Klokken var ikke engang blevet halv ti før vi begge to sad og gabte – og inden da vi forlængst blevet enige om, at vi slet ikke havde performet på samme niveau som vi plejede i den sidste lille uges tid.

Kun en positiv oplevelse

Godtnok havde jeg løbet en anelse hurtigere end normalt et par dage tidligere, men det var også den eneste positive oplevelse der havde været siden vi startede på raw food.

Hvis man ser bort fra den ene løbetur, så havde vi begge været trættere end normalt i den sidste lille uge og bl.a. trænet dårligere end normalt (fx. mht. at løfte vægte).

At vi har været så trætte har bl.a. medført, at jeg har sovet mere end jeg plejer i den sidste lille uge. Normalt har jeg kunne nøjes med under 5 timers søvn i døgnet, men efter et par dage med raw food steg mit søvnbehov til ca. 7 timer i døgnet.

Vi har ikke følt os sultne

Ingen af os har godtnok følt os sultne på noget tidspunkt siden vi startede på raw food, men da vi mødtes var vi alligevel enige om, at vi måske var trætte og manglede energi fordi vi ikke får nok at spise.

Det er nemlig meget let at komme til at spise for lidt, hvis man lever af raw food.

Grunden til det er, at fx. rigtig mange grøntsager har en meget lav energitæthed. Der skal fx. 330 gram gulerødder til for at give os den samme energi som vi får fra 100 gram ris eller 47 gram oksekød (dvs. for at få det samme antal kalorier).

raw food, gram og energi(klik på tabellen for at se den i stort format)

Det lå derfor lige for at forestille os, at vi ikke får nok at spise selvom vi ikke har gået og været sultne på noget tidspunkt (selvom energitætheden er lav, så fylder maden jo stadig i maven).

Hvad og hvor meget jeg spiser

At vi måske ikke får nok at spise duer jo ikke, så i går tog jeg en dag, hvor jeg skrev ned præcis hvad og hvor meget jeg fik at spise.

Fra da jeg stod op om morgenen til jeg gik i seng om aftenen vejede og fotograferede jeg simpelthen alt hvad der røg indenbords (liste her).

banan raw food musli appelsiner
nødder og dadler raw food sushi, frokost rosiner og banan
frugt, dadler og nødder avocado og nødder raw food sushi, aftensmad
rødvin raw food kage


Senere smed jeg så alt maden ind i Fitday.com, så jeg kunne se præcis hvor mange kalorier jeg havde spist og hvordan fordelingen af kulhydrater, fedt og protein så ud.

Kommer jeg i kalorieoverskud?

Overraskende nok, så fik jeg i løbet af dagen flere kalorier indenbords end jeg behøver. Jeg har tidl. fundet ud af, at jeg behøver 2070 kalorier om dagen for at fungere, men i går ser det ud til, at der røg hele 2680 kalorier indenbords.

raw food kalorier tabel(klik på tabellen for at se den i stort format)

Underligt. Man kunne let forstå vi er trætte og mangler energi, hvis vi ikke får energi (kalorier) nok, men det er åbenbart ikke tilfældet.

Det ser tværtimod ud til jeg er i kalorieoverskud, så hvad mon så forklaringen er på at jeg er træt og har mindre energi end normalt?

En mulig forklaring

En mulig forklaring kan være, at kroppen skal vænne sig til en kost, der er helt anderledes end den paleo mad jeg normalt spiser.

Det ser ud til, at det er den forklaring mange raw foodere hælder til. At man skal igennem en detox periode, når man starter på raw food. En detox periode der ikke nødvendigvis er særlig rar, men nødvendigt før alt bliver fryd og gammen.

En anden forklaring

En anden mulig forklaring kan være, at kroppen har svært ved at optage energien ordentlig, da raw food indeholder rigtigt mange fibre.

Kan det være, at de mange fibre får maden til at fise lige igennem, før kroppen for en chance for at gøre noget ved den?

Det kan også være, at der virkelig er forskel på kalorier – præcis ligesom jeg tidligere har fundet ud af, at det ikke er vores indtag af kalorier der gør, om vi taber os eller ej.

En anderledes kalorieoverskud

En ting er ihvertfald sikkert: Kalorieoverskudet her har en hel anden virkning end for nogle måneder siden, hvor jeg tog en uge i bevidst kalorieoverskud (baseret på kød, æg og proteinshakes).

Dengang havde jeg ikke ingen problemer med træthed og mangel på energi, men det har jeg som sagt nu – og det samme har min ven, som jeg prøver raw food af sammen med.

Når man sammenligner energifordelingen fra dengang med nu, hvor vi prøver raw food af, så ser den iøvrigt også helt forskellig ud:

paleo energi diagram
Kød, æg og proteinshakes		 raw food energi diagram
Raw food

Måske har det også noget med sagen at gøre? Er det grunden til, at vi er trætte og mangler energi?

Categories
Krop og fysik

Raw food i 30 dage – smart eller helt hat og briller?

En af mine venner og jeg har i et stykke tid snakket frem og tilbage om raw food (vegetarisk kost, der ikke må varmes op over 42 C).

Vi har snakket frem og tilbage om hvorvidt man kan leve af raw food, om en sådan kost kan give os energi nok og om det vil være en fornøjelse at være raw fooder eller ej – og så selvfølgelig om raw food i det hele taget er særligt smart eller om det er helt hat og briller.

Der er kun en måde at finde ud af det på og det er at prøve det selv, så i går startede vi et eksperiment, hvor vi begge vil forsøge os med at leve af raw food i 30 dage.

Er raw food helt hat og briller?

Mit umiddelbare indtryk af raw food er, at det er hat og briller. Såvidt jeg kan se, så er det kedligt, besværligt og ikke spor sundt.
Godtnok påstår raw fooderne, at man fx. bevarer en masse vigtige og sunde enzymer når maden ikke varmes op, men spørgsmålet er om det reelt betyder noget. Såvidt jeg kan læse mig frem til, så ødelægges disse enzymer nemlig alligevel, når maden bliver nedbrudt i mavesækken.

Og oven i det, så kommer der så risikoen for man let kommer til at mangle div. vitaminer og aminosyrer, hvis man beslutter sig for at leve af raw food.

Slut med varm mad

Raw food må som sagt ikke varmes op over 42 C på noget som helst tidspunkt.

Det begrænser udfoldelserne i køkkenet noget, da en stor del af vores normale kost som bekendt bliver kogt, stegt eller bagt. Vi må derfor til at spise på en hel ny måde, når vi nu skal leve af raw food i 30 dage.

Vores udvalg af ingredienser bliver også begrænset fordi maden ikke må varmes op over 42 C på noget som helst tidspunkt. Det viser sig nemlig, at rigtigt mange madvarer er blevet varmet op under fremstillingen – selv madvarer, som man ikke umiddelbart forestiller sig blive varmet op (fx. havregryn, der dampes ved 100 C undervejs i fremstillingen).

Energi og vægttab

Nu hvor vi skal leve af raw food i 30 dage, så er jeg meget i tvivl om jeg kan få energi nok indenbords. Energitætheden i det meste raw food er nemlig temmeligt lav, så der skal en del mad på bordet hver eneste dag – ikke mindst fordi jeg normalt træner 5 gange om ugen og sover relativt lidt (hvorved jeg får et relativt stort energibehov).

Såvidt jeg kan se, så er den lave energitæthed grunden til, at mange mennesker taber sig når de begynder at spise raw food. Det er ihvertfald ikke madens opbygning der er grunden til vægttabet, da fx. frugt indeholder masser af kulhydrater (det er kulhydraterne der får os til at blive overvægtige og fede – og ikke fedtet som vi ellers har gået og troet i jeg ved ikke hvor mange år).

Hvorvidt jeg også vil tabe mig bliver spændende at se, da jeg allerede er rimeligt trimmet pga. den paleo mad jeg normalt lever af (77,3 kg og en fedtprocent på 10).

95% raw food

I de næste 30 dage, så vil jeg som udgangspunkt gå efter at leve 95% af raw food.

Jeg vil ikke forsøge at leve 100% af raw food, da det fx. vil gøre det umuligt for mig at spise ude uden at være både besværlig og irriterende (hvem gider at invitere folk på middag, der nægter at spise maden og i stedet hiver deres egen madpakke op af tasken).

For mig, så svarer 95% raw food til at jeg må spise et ”normalt” måltid om ugen og drikke 2 kopper kaffe el.lign. om ugen.

Iøvrigt er det de færreste raw foodere, der lever 100% af raw food. I stedet, så spiser de fleste af dem fx. 50% eller 80% raw food – og så vegetarisk eller ”normalt” for resten.

Kostplaner og raw food ingredienser

Inden vi startede vores eksperiment kiggede vi lidt på forskellige raw food kostplaner, men jeg har besluttet mig for ikke at følge nogen af dem.

Grunden til det er, at jeg ikke er nogen gud i et køkken og at mange raw food opskrifter benytter ingredienser, som vi ikke lige har stående (selvom jeg selvfølgelig har købt ekstra ind af frugt, grøntsager, nødder og div. olier, etc.).

Jeg har i det hele taget et problem med mange af raw food ingredienserne, da de synes uforholdsmæssigt dyre ifht. normale ingredienser – ikke mindst fordi der er tvivl om hvorvidt det virkelig betyder noget om maden bliver varmet op eller ej.

Min plan for de næste 30 dage

I stedet for at følge en kostplan, så vil jeg lave raw food af hvad jeg nu har liggende/får købt ind af frugt, grøntsager, nødder o.lign. – og så selvfølgelig gøre mit til, at jeg ikke løber tør for ingredienser og derfor ikke kan få dækket min sult.

raw food bøgerDet er min plan at spise tre måltider om dagen og så tage en snack eller to når der er behov for det (efter træning og når jeg er sulten mellem måltiderne).

De fleste af mine måltider vil sikkert komme til at bestå af rå frugt og grøntsager, nødder, salater, råkost o.lign. – samt div. raw food opskrifter, som jeg vil forsøge mig med at lave (jeg har lånt lidt forskellige raw food kogebøger på biblioteket).

De fleste af mine snacks vil sikkert komme til at bestå af rå frugt og grøntsager, nødder, dadler, shakes o.lign.

Mht. drikkevarer, så vil jeg som udgangspunkt holde mig til vand og en kop rødvin i ny og næ (rødvin er ok iflg. de raw food bøger jeg har læst, mens fx. øl er totalt bandlyst).

Categories
Krop og fysik

Slankekur – giv din kostplan sparket og tag en ugentlig fridag

For lidt over et år siden, så var jeg på slankekur og tabte en helvedes masse kilo i en flyvende fart (7,2 kg på 15 dage).

Mens jeg var på slankekur fulgte jeg en kostplan, der sagde at jeg skulle spise det samme igen og igen de fleste af ugens dage. Kun en dag om ugen kunne jeg holde fri, gå amok og spise lige det jeg havde lyst til (den ugentlige fridag).

Det er ikke for stofskiftets skyld

Oprindeligt mente jeg, at den ugentlige fridag var en del af slankekuren for at holde mit stofskifte igang. Min teori var, at den mad jeg spiste det meste af tiden ville få stofskiftet til at gå ned i fart og derved medføre, at jeg tabte min langsommere end nødvendigt.

Den ugentlige fridag mente jeg var til for at modvirke dette. Fridagen skulle simpelthen give stofskiftet et spark i røven, så det kunne holdes oppe i fart og få mig til at tabe mig så effektivt som muligt.

Tag en fridag for ikke at falde i

Siden dengang, for lidt over et år siden, har jeg dog ændret mening omkring den ugentlige fridag. I dag mener jeg, at den ugentlige fridag mest er en del af slankekuren af psykologiske årsager.

Som jeg ser det nu, så er den vigtigste del af den ugentlige fridag, at den gør det lettere at overholde slankekuren. Den ugentlige fridag hjælper dig simpelthen med at undgå, at du falder i hvis der er en kasse fyldte chokolader indefor rækkevidde.

Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at det er sur røv at følge en kostplan der siger, at du skal spise det samme igen og igen og igen. Det tog ikke mange dage med den kost før jeg begyndte at få madfantasier og dagdrømme om både det ene og det andet.

Og når man først begynder at få madfantasier, så duer det ikke, at der er flere uger (eller måneder) til man igen må tage sig et par fyldte chokolader. Hvis der er så længe til, så er man temmeligt sikker på at falde i før eller siden – og det uanset hvor motiveret man er for at tabe sig.

Det er derfor alletiders, at man har en ugentlig fridag. Takket være den, så er der nemlig hverken uger eller måneder til man igen må spise det man har lyst til.

I stedet, så er der blot nogle få dage (max. 6 dage) til der er frit slag og man i løbet af en dag må spise lige det man har lyst til (inkl. fyldte chokolader og altmuligt andet lortemad).

Planlæg din ugentlige fridag

Inden man starter på slankekuren, så skal man beslutte sig for hvilken ugedag, der skal være ens fridag. Det kan fx. være at man vælger at holde den ugentlige fridag hver lørdag, så den kan kombineres med at man har fri fra arbejde og fx. skal ud og spise eller holde fest.

At man vælger en bestemt ugedag betyder dog ikke, at man ikke kan flytte fridagen en smule frem og tilbage. Sålænge der går mindst 5 dage mellem hver fridag, så vil det ikke være noget problem at flytte lidt rundt på den.

At fridagen kan flyttes gør det lettere at kombinere den med fx. fester, bryllupper og fødselsdage, hvilket er vigtigt hvis man skal være på slankekur i længere tid (hvilket jo kan være nødvendigt, hvis man skal tabe sig mere end jeg havde behov for).

Uanset hvordan og hvornår man holder sin ugentlige fridag, så bør man selvfølgelig planlægge den i forvejen. At holde fridag er ikke noget man beslutter sig for når man vågner om morgenen (hvis man gør det, så kan man ligeså godt smide kostplanen ud af vinduet og opgive slankekuren).

Behovet for en fridag ændrer sig

Da jeg fulgte slankekuren og nåede frem til min første fridag, så var jeg fuldstændig klar på at spise både det ene og det andet og havde allerede dagen før lagt planer om et besøg hos både bageren og McDonalds.

Men sådan er det ikke længere. Siden jeg afsluttede slankekuren og jeg mere eller mindre holdt mig til paleo mad, hvilket har fået min smagsløg til at ændre sig.

Jeg har ikke længere lyst til fx. søde sager. Faktisk så synes jeg i dag, at de fleste søde sager er alt for søde og ikke spor lækre at spise.

Fordi jeg har fået det sådan, så er min ugentlige fridag (som jeg stadig holder fast i) bestemt ikke noget madorgie. Snarere tværtimod. Somregel, så ender det med at jeg spiser et par pandekager og ikke meget mere end det.

Men dermed ikke sagt, at det altid ender sådan. Der er også nogle få fridage, hvor jeg fx. gnaver mig gennem masser af fyldte chokolader i rap – og fortryder det bagefter, når jeg får det lidt smådårligt i et par timer 🙁

Ikke kun pga. smagsløgnene

At jeg ikke går amok på min ugentlige fridag skyldes dog ikke kun at mine smagsløg har ændret sig.

Jeg tror også det betyder noget, at jeg ikke lever 100% af paleo mad resten af tiden (jeg er nok omkring 90% paleo).

Da jeg ikke længere har noget behov for at tabe mig, så spiser jeg fx. hvad der bliver sat på bordet når jeg er ude. Og hvis min kone hive en portion varme boller ud af ovnen, så tager jeg også et par af dem uden at skamme mig – og det uanset om det så er min ugentlige fridag eller ej.

Categories
Effektivitet Krop og fysik

Polyphasic sleep og hvordan jeg sover meget mindre end alle jeg kender


De sidste 4-5 år har jeg sovet meget mindre end alle jeg kender. Når andre mennesker er gået omkuld, så har jeg været oppe og været ligeså effektiv som jeg ville være, hvis det var højlys dag.

Engang sov jeg 7-8 timer i døgnet ligesom de fleste andre mennesker. Men ligesom så mange andre, så synes jeg ikke, at der var tid nok til at nå alt det jeg gerne ville.

Igennem længere tid prøvede jeg ihærdigt at gå senere i seng og stå tidligere op, så jeg kunne sove mindre og på den måde få mere ud af døgnets 24 timer. Men uden held. Uanset hvor ihærdigt jeg prøvede, så gik jeg før eller siden omkuld af træthed og måtte vende tilbage de sædvanlige 7-8 timers søvn, som det så ud til jeg behøvede 🙁

Contents

2 timers søvn i døgnet

Men det er altsammen fortid. På et eller andet tidspunkt lykkeds det mig nemlig at støve hemmeligheden bag at sove mindre op på nettet – og så blev der ellers åbnet op for, at jeg i den grad kunne skrue ned for mit søvnbehov og nøjes med at sove helt utroligt lidt.

Takket være den hemmelighed jeg opdagede i sin tid, så har jeg i de sidste 4-5 år kunne nøjes med helt ned til 2 timers søvn i døgnet – og det uden at være træt og ude af stand til at foretage mig noget.

Ikke at jeg hele tiden har nøjes med 2 timers søvn i døgnet. Som jeg vil fortælle om længere nede i denne (lange) blog post, så er der flere grunde til, at det er en dårlig ide at nøjes med 2 timer søvn.

I stedet, så har jeg mere eller mindre konstant gennem de sidste 4-5 år sovet lidt under 5 timer i døgnet.

Det er faktisk kun når vi har været ude at rejse eller jeg har været syg, at jeg har sovet ligesom alle andre mennesker.

Hemmeligheden bag at sove mindre

Hemmelighed bag at sove mindre kaldes polyphasic sleep, hvilket betyder, at man deler sin søvn op i mindre bidder eller perioder (modsat den almindelige måde at sove på, monophasic sleep, hvor man sover en gang i typisk 7-8 timer).

Der findes forskellige afarter af polyphasic sleep, der gør det muligt at nøjes med at sove helt ned til 2 timers søvn – hvis man ellers er motiveret nok og i stand til at vænne sig selv og kroppen til at sove på den måde.

Den måde jeg sover på kaldes normalt for biphasic sleep, da man opdeler sin nattesøvn i 2 perioder og en evt. middagslur midt på dagen.

Hver af de to perioder en længde på en multiplikation af 1,5 time, dvs. fx. 1,5 time, 3 timer eller 4,5 timer. Det er super vigtigt at perioderne er en multiplikation af 1,5 time. Hvorfor det er sådan, vil jeg vende tilbage til lige om lidt.

Uberman

Den mest kendte version af polyphasic sleep kaldes uberman. Uberman fungerer ved at man sover 20 minutter præcis hver 4. time. Man kan fx. sove 20 minutter kl. 6, kl. 10, kl. 14 etc., hvorved man samlet kommer til at sove blot 2 timer i døgnet.

Ligesom med de 1,5 time lange søvnperioder i biphasic sleep, så er det super vigtigt at søvnperioderne i uberman er præcis 20 minutter lange (og igen, så er det noget jeg vil vende tilbage til længere nede i denne blog post).

Søvnen skal opdeles

Hemmeligheden bag at sove mindre er altså, at man skal opdele sin søvn i mindre bidder. Efter mange ihærdige forsøg, så må jeg konkludere at man ikke bare kan nøjes med at gå senere i seng og stå tidligere op. Man kommer ikke udenom at opdele sin søvn, hvis man vil sove mindre og stadig være i stand til at fungere effektivt og ikke blot lalle rundt som en anden zombie.

Søvncykluser, søvnstadier og REM søvn

Søvnforskningen har vist, at vi allesammen sover i søvncykluser på ca. 1,5 time. Hver 1,5 time, så bevæger vi os gennem flere forskellige søvnstadier, hvoraf REM søvnen (drømmesøvn) synes at være den vigtigste.

I hver søvncyklus, så går vi først ned i dyb søvn og senere, til sidst i søvncyklusen, har vi ca. 20 minutter REM søvn.

At vi sover i søvncykluser af 1,5 time har fået nogen forskere til at mene, at det ikke er længden af vores søvn der er afgørende for hvor udhvilede vi er når vi vågner. I stedet, så mener de, at det er antallet af søvncykluser der er afgørende.

Det betyder med andre ord, at det fx. er bedre at sove 6 timer (4 søvncykluser af 1,5 time) end 7 timer, hvor den sidste (femte) søvncyklus afbrydes.

At værdien af vores søvn synes at fungerer på den måde er hvad vi udnytter, når vi i biphasic sleep opdeler vores i søvn i perioder af 1,5 time.

En mere effektiv søvn

I hver søvncyklus har vi ca. 20 minutters REM søvn, hvilket som sagt synes at være den vigtigste del af vores søvn.

Når vi optimere vores søvn og går efter at sove mindre, så ændrer vi på hvor meget REM søvn vi sover ifht. de andre søvnstadier. REM søvnen tager simpelthen en større andel af ens søvn, når man sover mindre vha. polyphasic sleep.

Faktisk er det sådan, at folk der sover uberman (6 x 20 minutter, i alt 2 timer i døgnet) næsten kun sover REM søvn.

Når en uberman sovende person ligger sig ned og falder i søvn, så rammer han efter meget kort tid REM søvnen, mens almindeligt sovende mennesker skal sove over 1 time før de når REM søvn (jvf. REM søvn optræder i de sidste ca. 20 minutter af en søvncyklus).

At andelen af REM søvn øges når man skærer ned på sin søvn antyder, at ens søvn bliver mere effektiv (da REM søvn synes at være den vigtigste del af søvnen). Den tid man sover udnyttes altså bedre og mere effektivt end den ellers ville have været gjort.

At søvnen udnyttes bedre mener jeg er grunden til, at det rent faktisk fungerer at sove mindre vha. polyphasic sleep.

Polyphasic sleep fungerer faktisk

Uanset forklaringen af hvorfor polyphasic sleep virker, så er der mange der synes det lyder helt vanvittigt og urealistisk at sove på den måde (det er ihvertfald min oplevelse, når jeg fortæller folk om det).

Men utroligt nok, så fungerer det faktisk. I de sidste 4-5 år har jeg mere eller mindre konstant sovet under 5 timer i døgnet vha. biphasic sleep.

Når min kone går i seng omkring kl. 22, så går jeg også i seng og sover 1,5 time. Derefter ringer mit vækkeur og jeg står op og tusser rundt indtil kl. ca. 3. På det tidspunkt går jeg i seng igen, så jeg kan vågne samtidigt med min kone og vores børn når vækkeuret ringer kl. 6 – 3 timer senere.

Oven i de 4,5 timers søvn jeg får om natten, så sover jeg en middagslur på 20 minutter efter frokost (typisk omkring kl. 12). Middagsluren betyder, at jeg i alt sover lige under 5 timer i døgnet.

Når vi har været på ferie eller jeg har været syg, så har jeg sovet mere, men det hører til sjældenhederne. Det meste af tiden i de sidste 4-5 år har jeg nøjes med at sove lige under 5 timer i døgnet.

En ekstra middagslur

Engang imellem, så tager jeg en ekstra middagslur på 20 minutter. Typisk, så sker det når jeg har trænet mere igennem end jeg plejer.

For nylig er jeg fx. gået fra at træne 3 gange om ugen til 5 gange om ugen. Det har kunne mærkes og jeg har været mere træt end normalt. Jeg har derfor taget en ekstra middagslur 2-3 gange om ugen i de sidste 3-4 uger (jeg går til den når jeg træner, det er fx. ikke noget hyggeløb, når jeg er ude at løbe).

Efterhånden som kroppen vænner sig til den øgede mængde træning, så regner jeg med at droppe de ekstra middagslure. Det er nemlig ikke første gang, at jeg har oplevet et øget søvnbehov. Da jeg for lidt over et år siden begyndte at gå til crossfit, så behøvede jeg også pludselig at sove mere i nogle uger.

Problemerne med uberman

Det er ikke kun biphasic sleep der fungerer. Uberman fungerer også, omend det er væsentligt sværere at vænne sig til og få til at hænge sammen med en almindelig hverdag (forestil dig, at du præcis hver 4 time skal finde et sted at sove 20 minutter – og at det i de første mange måneder er helt umuligt at rykke eller undvære en eneste af disse søvnperioder).

Men at det er besværligt betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Rundt om på nettet kan man finde flere eksempler på folk, der har sovet uberman i adskillige måneder i træk.

Grunden til at folk stopper med at sove uberman er ikke, at deres krop giver op og simpelthen ikke kan holde til at sove så lidt. Grunden til at folk stopper er derimod, at det er mere eller mindre umuligt at få uberman til at hænge sammen med en almindelig hverdag, hvor alle omkring kun sover om natten.

Mine erfaringer med uberman

Da jeg prøvede uberman, så gjorde jeg det 17 dage i træk. Det var helt usandsynligt hårdt at vænne sig til at sove så lidt, men efter en hård tilvænningsperiode, så fungerede det glimrende. På trods af jeg kun sov 2 timer i døgnet, så følte jeg mig præcis ligeså frisk som jeg gjorde det, da jeg sov 7-8 timer om natten ligesom de fleste andre mennesker.

Ligesom mange andre, der har prøvet uberman, så stoppede jeg fordi det var umuligt at få det til at fungere sammen med en almindelig hverdag. Konstant måtte jeg sidde og planlægge hvor jeg skulle sove i løbet af dagen og min kone blev også temmeligt træt at, at jeg gik kold på upassende tidspunktet og ikke tilbragte ret meget tid med at sove ved siden af hende (hun har heldigvis accepteret, at jeg sover biphasic sleep. Det hjælper en del, at jeg går i seng samtidigt med hende og står op samtidigt med hende).

Frisk og udhvilet

Nogen vil måske mene, at man umuligt kan være ordentligt udhvilet og frisk hvis man sover mindre end 7-8 timer i døgnet.

Men faktisk så har det vist sig, at man, efter en tilvænningsperiode, er ligeså frisk hvis man sover polyphasic sleep som hvis man sover 7-8 timer ligesom de fleste andre mennesker.

Sidste år havde TV2 et program, der hed Praxis. Her testede de på et tidspunkt polyphasic sleep og fik deres forsøgsperson grundigt undersøgt både da han sov normalt og efter nogen uger med polyphasic sleep (1 periode af 3 timers søvn om natten og 2-3 middagslure på 20 minutter hver).

Alle undersøgelserne viste, at han fungerede ligeså godt med polyphasic sleep som han gjorde, da han sov på samme måde som de fleste andre mennesker. Et par af testene gav faktisk et bedre resultat end de gjorde før han begyndte på polyphasic sleep.

Hvorfor alle ikke sover polyphasic sleep

Når nu polyphasic sleep rent faktisk fungerer, så kan man let komme til at undre sig over, at der ikke er flere der sover på den måde.

Tænk bare på hvor mange mennesker, der klager over at være stressede og have for lidt tid til alt det de gerne vil. Hvorfor sover alle disse mennesker ikke polyphasic sleep, så de kan få mere tid i hverdagen?

Det tror jeg der er flere grunde til.

Den første og måske væsentligste grund er simpelthen, at polyphasic sleep er ukendt land for de fleste. Det er simpelthen ikke noget, som de fleste mennesker aner hvad er.

En anden væsentlig grund er, at polyphasic sleep kræver tilvænning. En tilvænning, der kan være benhård at komme igennem og som får mange til at falde fra, før de har vænnet sig selv og deres krop til at sove mindre.

Den hårde tilvænning til polyphasic sleep

Når man begynder at sove polyphasic sleep, så skal man vænne kroppen til det. Kroppen fatter nemlig ikke øjeblikkeligt, at den skal optimere søvnen, så man kan nøjes med 2 timer, 5 timer eller hvor meget (lidt) søvn man nu går efter.

Når man begynder at sove polyphasic sleep, så er de første par dage til at komme igennem uden de store problemer. Det kan godt være at man er temmeligt træt på 2. eller evt. 3. dagen, men det er ikke noget, som det er umuligt at komme igennem.

Problemerne opstår først for alvor på 3. eller evt. 4 dagen, hvor man i den grad er i søvnunderskud, da kroppen stadig ikke har fattet, at den skal optimere søvnen.

På det tidspunkt, så vil de fleste opleve, at de er ved at falde om af træthed og at de bevæger sig sløvt rundt som en anden zombie, der er ude af stand til at foretage sig noget som helst fornuftigt.

Det er på det tidspunkt, at de fleste mennesker kaster håndklædet i ringen og vender tilbage til deres normale søvnmønster, hvor de sover en masse timer i et stræk om natten.

Det er forbudt at sove over sig

Når man er så træt som man vil uværgeligt vil blive under tilvænningen til polyphasic sleep, så skal der ikke meget til at man ignorerer vækkeuret og kommer til at sove over sig – og hvis det først har sovet over sig, så kan man ligeså godt starte forfra med tilvænningen (det ser ud til, at kroppen glemmer alt om at optimere søvnen hvis man sover over sig blot en enkelt gang under tilvænningen)

Da jeg i sin tid skulle vænne mig til at sove polyphasic sleep, så gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at undgå at sove over mig. Fx., så brugte jeg min mobiltelefon som alarm og for ikke at komme til at slukke alarmen i søvne, så rullede jeg den ind i masser af tape, som jeg måtte kæmpe med at rive op, når telefonen ringede…

polyphasic sleep mobiltelefon

Ud på den anden side

Men alting får en ende. Hvis man ellers kan lade være med at sove over sig, så kommer man før eller siden ud på den anden side, hvor kroppen har optimeret søvnen og man kan holde til at sove polyphasic sleep uden problemer.

Hvor lang tid det præcis tager at komme igennem tilvænningen svinger fra person til person, men der synes at være en tendens til de tager ca. en uges tid.

Man er ikke i tvivl om hvornår man er kommet igennem tilvænningen. På et eller andet tidspunkt, så vil det pludselig ikke længere være et problem at stå op når vækkeuret ringer – og når man står op, så vil man ikke længere føle sig som en zombie. I stedet, så vil man føle sig mindst ligeså frisk og udhvilet som man gjorde det, da man sov igennem om natten.

Husk at stramme hjælmen

Under tilvænningen til polyphasic sleep og måske også bagefter, så skal man virkelig huske at stramme hjælmen.

Man vil være sindsygt træt undervejs. Så træt, at man let er til fare for sig selv og sine omgivelser.

Det er derfor komplet uforsvarligt at køre bil, etc., når man er ved at vænne kroppen til at sove mindre (at køre bil når man er træt kan være ligeså farligt som at have drukket, inden man sætter sig bag rattet).

Om det bliver forsvarligt at køre bil efter man har vænnet sig til polyphasic sleep er et åbent spørgsmål. Jeg kan ikke selv køre bil, så jeg har slet ikke haft behov for selv at overveje om det er en god ide eller ej.

Er polyphasic sleep en god ide?

Om det er en god ide for dig at sove polyphasic sleep må komme an på hvad du står i og hvilke behov du har.

Polyphasic sleep er noget, som det er svært at vænne sig til, så det er vigtigt at der er den fornødne motivation til at sove mindre.

Hvis du keder dig i hverdagen og ikke har noget bestemt at bruge den ekstra tid til, så er der ingen grund til at forsøge sig med at sove mindre. Og i så fald, så tror jeg heller ikke det vil lykkeds dig at komme igennem tilvænningen (pga. manglende motivation).

Har du tilgengæld pissetravt, så er polyphasic sleep alletiders måde at få en masse ekstra tid foræret – om end det nok skal med, at polyphasic sleep ikke ligefrem er anbefalet af søvnforskere og andet godtfolk. Snarere tværtimod.

Categories
Krop og fysik

Hvordan man kan tabe sig hurtigt og undgå at tage på igen

slankekur statusPå det seneste er der flere, der har skrevet kommentarer til min slankekur og spurgt hvordan det er gået siden da.

Har jeg kunne holde vægten eller har jeg taget på igen?

10 måneder senere

Det er nu over 10 måneder siden jeg afsluttede min slankekur og til min store glæde, så er jeg stadig ligesom trimmet som da jeg afsluttede slankekuren.

Billedet her til højre er fra i går eftermiddags. Min vægt er lige nu 77,2 kg – en noget højere vægt end da jeg afsluttede slankekuren (3,3 kg mere), men tilgengæld er min fedtprocent lige nu kun 9%, hvilket er lavere end de 10% jeg endte på, da jeg afsluttede slankekuren.

Det gør derfor ikke noget, at jeg vejer 3,3 kg mere nu end da jeg afsluttede slankekuren. Jvf. min fedtprocent, så er der nemlig ingen tvivl om den øgede vægt skyldes større muskler og ikke ekstra fedt på sidebenene.

Lad være med at kigge på vægten

Det er i det hele taget ikke særligt smart kun at kigge på vægten, når man skal vurdere om man skal tabe sig eller ej.

I stedet for at kigge på vægten, så bør man kigge på hvordan man ser ud i spejlet og evt. også hvordan ens fedtprocent har det (fedtprocenten kan man fx. måle vha. en fedttang).

Tænk bare på bodybuildere. Hvis de har trænet som svin, så kan de let veje over 100 kg selvom de ikke er højere end os andre, men det betyder jo ikke, at de trænger til at gå på slankekur.

Hvorfor jeg ikke har taget på igen

Rigtigt mange mennesker tager på igen, når de er færdige med at være på slankekur. Faktisk er det sådan, at måske helt op til 95% vender tilbage til deres oprindelige vægt eller mere, når de er færdige med at være på slankekur.

Hvordan kan det så være, at jeg har kunne tabe mig uden at tage på igen?

Det er der en væsentligt grund til. I modsætning til så mange andre, så vendte jeg ikke tilbage til mine gamle kostvaner da jeg afsluttede slankekuren. I stedet, så begyndte jeg at spise paleo mad (stenalderkost) og er blevet ved med det lige siden.

Der er nemlig ikke nogen vej udenom. Hvis man vil opnå et varigt vægttab, så må man blive ved med at spise ordentligt efter at man har afsluttet sin slankekur og tabt sig det ønskede antal kilo.

Hvis man ikke gør det, så kan man være ret sikker på at alle kiloene ligeså stille vender tilbage igen.

Undgå kulhydrater, ikke kalorier

Før min slankekur, så spiste jeg det samme som de fleste andre mennesker i Danmark. Musli og brød til morgenmad, kød, grøntsager og ris eller pasta til frokost og aftensmad.

Umiddelbart en glimrende og sund kost, hvis det ikke lige var fordi den indeholdte så mange kulhydrater.

Det viser sig nemlig, at det er kulhydraterne man tager på af.

Hvis man undgår at indtage for mange kulhydrater, så kan man indtage uendeligt mange kalorier uden at tage på af det.

Jeg talte ikke kalorier under min slankekur og har heller ikke gjort det siden da. Det eneste tidspunkt jeg gjorde det, var da jeg indtog over 5000 kalorier om dagen i en uge – og der tabte jeg mig stadig væk, da jeg gjorde hvad jeg kunne for at indtage så få kulhydrater som muligt.

Det er derfor helt hat og briller, at vi igen og igen får at vide, at vi skal skære ned på hvor mange kalorier vi indtager hvis vi vil tabe os og stoppe fedme epidemien.

Det er ikke det, som det handler om. Hvis man vil tabe sig, så behøver man ikke skære ned på hvor mange kalorier man indtager. Hvis bare man undgår at indtage for mange kulhydrater, så skal man nok tabe sig.

Det bliver nemmere at tabe sig

At man kan ignorere antallet af kalorier og nøjes med at skære ned på ens indtag af kulhydrater, gør også, at det bliver lettere at tabe sig og holde vægten bagefter.

Det er nemlig nu engang nemmere at kunne spise sig mæt ved hvert måltid end at skulle sulte sig selv – uanset det så er noget lidt andet man spiser end den ”almindelige” kost i Danmark med masser af brød, ris, pasta og kartofler.

Categories
Krop og fysik

Whole30 – en benhård paleo challenge

Rundt om på nettet findes der en del folk, der mener at paleo mad (stenalderkost) er et sandt mirakel.

Hvis du spørger dem, så er paleo mad ikke kun et mirakel ifht. at smide en masse overflødig fedt og tabe sig.

Paleo mad er også et mirakel ifht. at få det bedre og blive sprængfyldte med energi!

Grunden til de tænker sådan er, at de mener en stor del af vores “almindelige” kost er den rene gift for kroppen. De mener, at man skal gøre alt for at undgå ting som fx. kornprodukter (grains), bælgfrugter (legumes) og mejeriprodukter (dairy).

For at vi allesammen kan prøve at få det bedre og få mere energi, så har disse folk lavet en challenge (udfordring): Whole30, hvor man i 30 dage skal leve 100% hardcore paleo efter deres principper og ideer.

Paleo mad til daglig

Jeg har været paleo i en del måneder, men jeg plejer at køre det lidt mindre striks en den kostplan de foreslår.

Generelt undgår jeg selvfølgelig ris, pasta, kartofler og brød, men det sker da rimeligt ofte, at jeg fx. spiser nogle bønner og kommer mælk i kaffen. Det sker også sometider at jeg tager en pizza eller et stykke kage (sjældent, men det sker nogen gange).

Men det lyder jo spændende at prøve det af at være 100% hardcore paleo, så for lidt over en måned siden skar jeg alle de forbudte ting væk fra min kost og startede på Whole30 challengen.

Challengen gennemført

Siden da er der gået nogle uger og jeg har gennemført challengen (godtnok kun i 25 dage og ikke de anbefalede 30 dage, da jeg 5 dage før afslutningen skulle ud og rejse med nogle venner og ikke ville undvære at prøve nye, eksotiske retter)

Det er selvfølgelig lidt trist at jeg mangler 5 dage ifht. de anbefalede 30 dage, men jeg tror ikke det har gjort den store forskel ifht. de resultater og erfaringer jeg har gjort mig (hvis du mener noget andet, så må du meget gerne fortælle hvorfor i en kommentar herunder).

En hård nyser

Lad mig ligge ud med at sige, at Whole30 challengen er en hård nyser. Det er noget helt andet end at leve af paleo mad som jeg gør det til daglig.

Jeg synes fx. ikke det er noget problem at undvære ris, pasta, etc. til daglig – faktisk så synes jeg i dag, at det meste mad smager bedre alene eller med salat fremfor med fx. ris eller pasta.

Men det betyder ikke, at jeg ikke sometider får lyst til fx. et stykke brød. Når min kone laver hendes guddommelige boller, så kræver det godtnok disciplin at sige nej tak og tage en gulerod i stedet (hvilket jeg blev nødt til under challengen’en. Til daglig ville jeg nok have taget en bolle – paleo eller ej).

At undvære mejeriprodukter var heller ikke rart. Især ikke når der nu findes så meget god kaffe, der indeholder en god sjat mælk (cappuccino, cafe latte, etc.).

Allerværst var det dog nok at skulle undvære chokolade. Jeg siger aldrig nej til mørk chokolade, da det er med på min paleo menu hvis det ellers er stærkt nok (mindst 80%).

Heldigvis var der en af mine venner, der lavede os en lækker raw kage baseret på nødder, dadler og kakao. Den tog toppen af mine chokoladefantasier – og røg ned i store mængder selvom der var en smule honning i (honning er officielt forbudt under challengen, så man kan sige jeg faldt lidt i her, da jeg først lagde mærke til honningforbuddet senere, da jeg skulle skrive denne post :().

Har jeg fået det bedre og fået mere energi?

Uanset madfantasier, så lykkeds det som sagt at gennemføre challengeen, så det store spørgsmål er så om jeg har fået det bedre og fået endnu mere energi (jeg var i forvejen rimeligt trimmet, så jeg har ikke bekymret mig om challegen’en slankede effekt).

Desværre synes jeg ikke der er sket nogen store, positive ændringer. Faktisk så synes jeg, at effekten en stor del af tiden har været direkte modsat. Fra slutningen af den første uge og ca. 10 dage frem havde jeg en masse hovedpine – og da den endelig gik væk, så følte jeg mig præcis ligesom før jeg begyndte på challengen (men jeg havde det nu også temmeligt godt i forvejen).

Lidt ærgeligt, når der nu er så mange på nettet der er ved at gå til i jubel over hvordan de har fået det af at følge challengenen.

Hvorfor der ikke er sket en skid

Gad vide hvorfor der er så mange der har fået det bedre, når nu jeg ikke har oplevet nogen som helst positive ændringer?

Umiddelbart så tror jeg, at det kan skyldes at masser af mennesker lever af lort til daglig (grillbar snask, kemiske færdigretter og alt, alt for meget sukker i form af fx. sodavand og slik).

Challengen gør jo at man dropper alt det lort – og det kan jeg let forestille mig vil gøre, at man pludselig får det meget bedre og bliver fyldt med energi i forhold til normalt.

Hvis man tilgengæld allerede spiser sundt og er på toppen, så gør challengen ikke den store forskel. Præcis ligesom jeg oplevede det.

Fremtidens kost

Fordi jeg ikke oplevede nogen store, positive ændringer ved at følge Whole30 challengen, så er jeg nu gået tilbage til min normale paleo mad.

Jeg spiser igen bønner og kommer gerne mælk i kaffen – og hvis lysten melder sig, så tager jeg en pizza eller et stykke brød (det sker som sagt sjældent).

Ved at leve på den måde, så har jeg det godt og har masser af energi – og samtidigt så ved jeg, at jeg aldrig nogensinde behøver bekymre mig om at blive fed og væmmelig.

Categories
Bolig Krop og fysik

Ondt i ryggen eller lænden? Så skal du bare ligge dig til at sove på gulvet

Næste alle japanere sover på en tynd madras (futon) på gulvet – og rygterne vil vide, at de har langt færre problemer med ryggen end vi danskere har.

Spændende. Så spændende, at konen og jeg d. 1/9 droppede vores madrasser, så vi kunne prøve at sove på gulvet i hele september måned.

I stedet for at ligge blødt på vores kombination af boxmadrasser med en topmadras ovenpå, så smed vi vores topmadras ned på gulvet og lagde os til at sove der.

Godt for ryggen at sove på gulvet

Sove på gulvetHer, en måned senere, er det så tid til at vurdere om det var en god ide at sove på gulvet eller ej.

Selv synes jeg ikke, at jeg har kunne mærke nogen forskel – men jeg har selvfølgelig heller aldrig ondt i ryggen. Hverken da jeg sov i vores seng eller nu, hvor jeg sover på gulvet.

Min kone har tilgengæld kunne mærke stor forskel. Før havde hun sometider ondt i ryggen (lænden), men efter vi begyndte at sove på gulvet er problemet blevet meget mindre.

Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning at sove på gulvet, men det er slet ikke så hårdt som man umiddelbart skulle tro. Giv det et par dage og så er det ligeså komfortabelt som at sove i en almindelig seng.

Vi sover videre på gulvet

Fordi det har været så godt for min kones ryg at sove på gulvet, så regner vi med at fortsætte på den måde.

Men det duer ikke at have topmadrassen liggende på gulvet på samme måde som vi har haft den liggende i den sidste måned.

Når vores topmadras ligger på gulvet, så bliver den lynhurtigt møget til og snavset som bare fanden. Topmadrassen ligger også i vejen når man skal ind og ud af soveværelset, have fat i noget tøj i skabene, etc. (omend den let kan placeres i hjørnet, når vores madrasser ryger ud).

Det er iøvrigt heller ikke nogen god ide at have en madras liggende direkte på gulvet i længere tid, da der på sigt kan opstå svamp på undersiden af madrassen. Pisse usundt – og det bliver bestemt ikke bedre af svampen kan brede sig til gulvet og ødelægge det.

Vores fremtidige soveplaner

Fordi det ikke duer at sove videre på samme måde, så er det vores plan at få lavet en træramme, så vi kan få en passende størrelse træplade lidt op i højden. Ingen af os har desværre hænderne skruet på til den slags, så vi skal lige finde en, der kan lave en sådan træramme for os.

Indtil da vil vi bruge den alternative løsning med at rulle madrassen sammen om dagen, hænge den op på væggen el.lign., så den ikke bliver så snavset og der ikke opstår svamp på undersiden.

I længden tror jeg dog vi bliver trætte af at pakke madrassen sammen igen og igen – ikke mindst fordi jeg har en tendens til at tage en middagslur hver dag (endnu en fornøjelse ved at arbejde hjemmefra).

Men hvem ved? Måske bliver vi glad for al den plads vi sparer, når vi ruller madrassen sammen.

Det er ihvertfald ikke nogen hemmelighed, at man i de fleste japanske hjem ruller madrasserne sammen om dagen og gemmer dem i et skab el.lign. På den måde sparer man ikke alene en masse plads – man kan også meget lettere bruge soveværelserne som opholdsrum om dagen.

Categories
Krop og fysik

Hvorfor kulhydrater fører til fedme og diabetes – og hvad du kan gøre ved det

I løbet af de seneste par måneder har jeg fundet ud af, at man kan spise lige så meget man vil og alligevel holde en toptunet figur med sixpack og det hele.

Hvis bare man nøjes med at spise paleo mad (stenalderkost) og undgår kulhydrater, så kan man spise over 5000 kalorier om dagen og alligevel tabe sig hver eneste dag.

Men hvorfor er det lige, at paleo virker og hvorfor er det, at vi skal passe på med at indtage for mange kulhyrater? Det vil jeg kigge nærmere på her, i denne blog post.

Alt, alt for mange kulhydrater

Grunden til at paleo virker er, at paleo mad indeholder væsentligt færre kulhydrater end vores almindelig kost her i Danmark (fx. så undgår paleo folk ris, pasta og kartofler, der alle tre er eksempler på madvarer der er fyldt med kulhydrater).

Takket være vores almindelige kost her i Danmark og uhyggelige mængder snacks og søde sager, så er der alt, alt for mange mennesker der indtager alt, alt for mange kulhydrater hver eneste dag – mange flere kulhydrater end vores kroppe er bygget til at kunne optage og forbruge.

Hvorfor kulhydrater fører til fedme

Uanset hvor mange kulhydrater vi indtager, så omdanner kroppen det altsammen til glucose. Vha. hormonet insulin transporteres glucosen rundt i kroppen og ud i muskler og organer. Der kan glucosen fungere som brændstof ligesom fedt og protein kan det.

Det lyder jo umiddelbart meget smart. Problemet er bare, at der er grænser for hvor meget glucose der kan optages af kroppens muskler og organer.

Hvis vi indtager for meget glucose, så vil der være noget i overskud som kroppen skal gøre noget ved. Og det kroppen gør ved overskydende glucose er, at den gemmer det som fedtceller.

Grunden til at kroppen gemmer den overskydende glucose som fedtceller er, at det i tidernes morgen var smart at gøre sådan. På den måde kunne man nemlig opbygge et forråd af energi til senere, hvor der måske ikke var så meget mad tilgengængelig.

Desværre er et sådan forråd ikke til megen gavn i dag, da der jo aldrig er mangel på mad længere. I dag er der vist ikke nogen af os, der går sultne i seng og et forråd at fedtceller er derfor ikke længere smart – snarere tværtimod.

Insulinresistens og diabetes

At den overskydende glucose bliver til fedtceller er et stort problem, men det bliver værre endnu.

Det er nemlig sådan, at cellerne i kroppen ikke bryder sig spor om at der sejler for meget glucose rundt i kroppen.

Hvis der konstant er for meget glucose i kroppen, så øges cellernes insulinresistens. Når cellernes insulinresistens øges, så øges mængden af glucose der bliver til fedtceller fremfor brændstof og man kommer derved ind i en fedme spiral der hele tiden bliver værre og værre.

Til sidst kan kroppen helt opgive at producere de mængder insulin der skal til for at transportere de voldsomme mængder glucose. Og når det først sker, så er man godt på vej til at få diabetes (sukkersyge).

Det er med andre ord vores alt for store indtag af kulhydrater, der er en væsentlig årsag til et stadig stigende antal diabetes tilfælde. At det hænger sådan sammen kommer nok ikke bag på nogen – mere overraskende er det nok, at der er undersøgelser, der peger på at paleo mad kan mindske risikoen for diabetes eller endog helbrede sygdommen.

Lidt om sukkermonstrene

Nu vil nogen måske pege på, at der findes folk, der indtager masser af kulhydrater uden at blive fede og uden at udvikle sukkersyge.

Det kan der være to årsager til:

  • Et stofskifte, der forbrænder kulhydrater hurtigere end gennemsnittet. En god guideline er at man skal holde sig på 100-150 g kulhydrater om dagen hvis man vil holde vægten og 50-100 g kulhydrater om dagen hvis man vil tabe sig, men fordi vores stofskifte er forskelligt fra person til person, så findes der selvfølgelig folk der kan tåle både flere hhv. færre kulhydrater.
  • Sport og motion. Hvis du dyrker sport og motion, så brænder dine muskler masser af kulhydrater af og du kan derfor tåle at indtage flere kulhydrater om dagen end de mængder jeg nævnte ovenfor. Men selvom du dyrker sport og motion, så er det let at komme til at indtage for mange kulhydrater, da al den aktivitet øger din sult og får dig til at spise mere end hvad du ellers vil gøre (løsningen på dette problem er selvfølgelig at spise mere paleo mad og undgå at belønne dig selv snacks og søde sager).

Sandsynligheden for at du tilhører den første gruppe er rimeligt minimal og du dyrker næppe heller nok sport til tankeløst at kunne fylde dig med kulhydrater hver eneste dag.

Jeg vil derfor varmt anbefale at du smider kulhydraterne ud med badevandet og begynder at spise paleo mad – og det uanset om du skal tabe dig eller du blot vil holde vægten.

Categories
Krop og fysik

Hurtigt vægttab – hvorfor jeg taber mig så hurtigt som jeg gør

For en uges tid siden afsluttede jeg et eksperiment, hvor jeg undersøgte om jeg kunne tabe mig selvom jeg spiste 5000 kalorier om dagen i 7 dage.

Eksperimentet gik som forventet. Jeg tabte mig 1,5 kg i løbet af de 7 dage – ganske fint, men slet ikke noget, der kan sammenlignes med min effektive slankekur, hvor jeg tabte mig 7,2 kg på 15 dage.

Efterfølgende har jeg undret mig en del over hvorfor jeg tabte mig væsentligt mere ved den effektive slankekur (næsten 0,5 kg om dagen) end ved kalorie eksperimentet (lidt over 0,2 kg om dagen), så det vil jeg kigge lidt nærmere på her.

Teorien bag mine vægttab

Min og paleo verdenes teori er, at det er kulhydrater der gør os fede. Hvis vi indtager for mange kulhydrater bliver vi federe og hvis vi indtager en mere begrænset mængde kulhydrater, så holder vi vægten eller taber os – alt afhængigt af præcis hvor mange kulhydrater der ryger ned og hvor fysisk aktive vi er.

Alt for mange mennesker i Danmark indtager for mange kulhydrater, hvilket er grunden til de fleste af os langsomt bliver federe i takt med vi bliver ældre.
Tilbage til eksperimentet og slankekuren

vægttab, æg og baconUnder eksperimentet indtog jeg helt sikkert færre kulhydrater end jeg gjorde under slankekuren. Under eksperimentet var der nemlig dømt æg, kød og proteinshakes og intet andet. Grøntsager, der indeholder en smule kulhydrater, var bandlyst under eksperimentet, mens jeg spiste en relativt stor daglig portion af grøntsager under slankekuren.

Forskellen i mængden af kulhydrater er hvad der får mig til at undre mig. Hvordan kan det værre, at jeg tabte mig mere under slankekuren end under eksperimentet, når jeg nu indtog færre kulhydrater under eksperimentet.

Det passer jo ikke sammen med teorien bag mine vægttab, men lad os se på hvad der kan være grunden til forskellen:

  • Jeg dyrkede ikke noget sport overhovedet under eksperimentet, mens jeg under slankekuren dyrkede masser af både løb og crossfit.
    Når man dyrker sport, så kan man spise væsentligt flere kulhydrater uden at tage på. Al den sport jeg dyrkede under slankekuren kan derfor meget vel have udlignet forskellen mellem mængden af kulhydrater under hhv. eksperimentet og slankekuren – eller måske ligefrem gjort, at jeg reelt blev påvirket af færre kulhydrater under slankekuren end under eksperimentet.
  • Under slankekuren havde jeg en cheat day, hvor jeg kunne spise præcis hvad jeg ville (så der røg både burgere, kager og temmeligt mange chokolader ned).
    Hvis man har en cheat day, så siger teorien, at man holder stofskiftet i gang og man derved kan fortsætte med at tabe sig med samme hastighed som man gjorde i starten af slankekuren (under normale slankekure, så tror kroppen efter nogle dage at den sulter og stofskiftet sættes derfor ned i fart, hvilket fører til et langsommere vægttab).
  • Der var forskel på mine æg. Under slankekuren holdt jeg mig nærmest kun til æggehvider, mens jeg under eksperimentet indtog 8 hele æg hver morgen (med bacon til selvfølgelig). Såvidt jeg kan se, så burde det dog ikke have gjort den store forskel, da der iflg. Fitday.com kun er 1-2 g forskel i indholdet af kulhydrater.
  • Da jeg startede eksperimentet vejede jeg mindre og havde mindre fedt på kroppen end da jeg startede slankekuren (76,5 kg ved eksperimentets start ifht. 81,1 kg ved slankekurens start). Jeg havde formodentlig også mindre væske i kroppen der blev oppebåret af kulhydrater – der er nemlig tabet af denne væske der er grunden til man taber sig relativt hurtigt i starten af en slankekur.
  • Endelig kan grunden være, at det rent faktisk betyder noget hvor mange kalorier man indtager. Under eksperimentet indtog jeg jo 5000 kalorier om dagen, mens jeg helt sikkert indtog væsentligt mindre under slankekuren.

Umiddelbart tror jeg selv, at de forskellige udgangspunkter (min vægt, fedtprocent og væskemængde da jeg startede) og mængden af sport er de væsentligste årsager til de forskellige resultater.

At det er mængden af kalorier der skulle være årsagen tvivler jeg på, da jeg jo tabte mig begge gange. Hvis mængden af kalorier virkelig betød noget, så burde jeg kun have tabt mig under slankuren – og taget på under eksperimentet.

Den allerbedste slankekur

vægttab, paleo madUanset de forskellige resultater, så tabte jeg mig som sagt begge gange – og det uden på nogen måde at gå og være sulten, hvilket ellers plejer at være standard for de fleste normale slankekure.

Problemet med både eksperimentet og slankekuren er blot, at de er utroligt kedlige. Begge gange har jeg spist det samme hver dag i hhv. 15 og 7 dage – og tror mig, det bliver meget hurtigt meget kedligt. Så kedligt, at jeg begge gange begyndte at fantasere om andre slags mad efter nogle dage.

Et spændende alternativ er derfor at spise paleo mad. Paleo mad (eller stenalderkost) betyder, at man kan spise lige hvad man har lyst til og ligeså meget man har lyst til, hvis man bare lige husker at snige sig helt uden om ris, pasta, brød og kartofler, samt åbenlyst sukker som fx. slik og sodavand.

På den måde indtager man væsentligt færre kulhydrater end man ville have gjort ved en ”normal” kost – og det betyder så, at det burde være pærelet at tabe sig eller ihvertfald holde vægten (igen afhængigt af hvor mange kulhydrater der præcis ryger ned). 

Categories
Krop og fysik

Glem alt om at tælle kalorier – sådan spiser jeg 5000 kalorier om dagen og taber mig samtidigt

Update: Da jeg planlagde dette eksperiment lykkeds det mig at bytte om på kj (kilojoule) og kalorier for en del af menuen (de 3 daglige proteinshakes).

Jeg har derfor ikke indtaget 5074 kalorier om dagen, men “kun” 3752 kalorier om dagen. 3752 kalorier om dagen svarer dog stadig til et dagligt kalorieoverskud på 1682 kalorier, hvilket på en uge bliver til et samlet kalorieoverskud på 11774 kalorier. Iflg. den gængse teori, så burde jeg altså have taget lidt over 1,5 kg på (hvilket jeg ikke gjorde, jeg tabte mig derimod).

Tælle kalorier, baconI løbet af den sidste uge har jeg tabt mig 1,5 kg. Ikke særligt imponerende, hvis det ikke lige var fordi jeg:

  • Har indtaget over 5000 kalorier om dagen i alle 7 dage.
  • Har spist usandsynlige mængder af bl.a. æg og bacon.
  • Ikke har lavet noget som helst sport pga. en god, lille skade.

Iflg. den gængse teori om kalorier, så burde jeg faktisk have taget på af at indtage 5000 kalorier om dagen. 5000 kalorier om dagen svarer nemlig til over det dobbelt af hvad jeg har brug for (2070 kalorier/dagligt*), hvorved jeg har haft et dagligt kalorieoverskud på 2930 kalorier.

Iflg. den gængse teori, så svarer 3500 kalorier til en vægtforøgelse på 0,5 kg, så jeg alt i alt burde jeg efter ugen var omme have taget næsten 3 kg på.
Men jeg har ikke taget 3 kg på. Jeg har tværtimod tabt mig 1,5 kg!

Hvordan kan det lade sig gøre?

Grunden til jeg har tabt mig ligger i forlængelse af min oprindelige slankekur og teorien bag paleo mad. Kort fortalt, så siger teorien, at det er vores overdrevne indtagelse af kulhydrater der gør vi tager på. Indtagelse af fedt og protein betyder tilgengæld ingenting ifht. hvor meget vi vejer.

Vi kan med andre ord indtage masser af fedt og proteiner uden at bekymre os om at tage på, hvis bare husker samtidigt ikke at indtage for mange kulhydrater.
Det er jo nogle helt andet end den gængse teori om kalorier, så for mig var der ikke andet at gøre end at lave et lille eksperiment.

I den sidste uge har min daglige menu derfor set sådan her ud:

Iflg. Fitday.com, så svarer alt dette til en daglig indtagelse af 239,6 g fedt, 27,7 g kulhydrater og 346,9 g protein. I alt 5074 kalorier om dagen.
Tælle kalorier, Fitday diagram

  • 8 æg
  • 200 g bacon
  • 700 g kylling
  • 3 proteinshakes (fra Bodylab)
  • 2 spsk. soyasauce (til at marinere kyllingen i)
  • 2 spsk. olivenolie (til stegning af æg og kylling)
  • 1 glas rødvin (for hyggens skyld)

Rygterne vil vide, at hvis man indtager under 100 g kulhydrater dagligt så taber man sig – og jo mindre man indtager, des hurtigere taber man sig. Hvis man fx. kommer under 50 g kulhydrater dagligt, så begynder det at gå rigtigt stærkt.

Jeg har kun indtaget 27,7 g kulhydrater om dagen i den sidste uge, hvilket jeg mener er forklaringen på jeg har tabt mig i stedet for at tage på.

Hvis jeg havde spist 5000 kalorier frugt, havregryn eller andre kulhydratfyldte madvarer, så er jeg rimeligt sikker på jeg havde taget på i stedet for at tabe mig.

Et præcist vægttab

Tælle kalorier, bacon og ægAt jeg har indtaget den samme mængde mad hver dag og ikke lavet noget som helst sport betyder, at jeg har tabt det helt jævnt henover ugen.

Hver dag er der simpelthen røget 200 g fedt af – og det ville der sikkert være blevet ved med i noget tid endnu, hvis det ikke var fordi jeg havde stoppet kuren (jeg stoppede fordi jeg ikke har behov for at tabe mig og iøvrigt er røvtræt af æg og kylling – bacon bliver man derimod aldrig træt af :))

Hvis jeg havde lavet sport i løbet af ugen, så tror jeg, at jeg havde set et større, men også mere svingende vægttab.

Det store problem

Det er jo altsammen meget godt, hvis det ikke lige var fordi resultaterne af mit eksperiment går stik i mod al gængs teori om kalorier og vægttab.

De fleste man spørge vil til enhver tid sige, at hvis man skal tabe sig, så skal man indtage færre kalorier. Men det passer jo ikke. Jeg har indtaget mange flere kalorier end jeg plejer og alligevel har jeg tabt mig.

Betyder det så, at den gængse teori om kalorier og vægttab er helt ude i skoven? Det kunne godt virke sådan.

Måske er den gængse teori opstået fordi, at hvis man indtager færre kaloerier, så er der også stor sandsynlighed for man indtager færre kulhydrater, hvilket så fører til man taber sig.

Hvem ved? Det er ihvertfald noget jeg planlægger at undersøge nærmere.

###

Tælle kalorier, kylling*) Et væsentligt lavere behov end normalt, da jeg i ugens løb mest har siddet ved computeren o.lign. og ikke har lavet noget som helst sport. Normalt vil mit energibehov snarere være 2673 kalorier om dagen, hvilket stadig kun er lige over halvdelen af de 5000 kalorier jeg har indtaget dagligt.

PS: Som du kan se, så har jeg ikke spist nogen som helst grøntsager og frugter i løbet af ugen. Der kunne jeg godt frygte ville føre til vitaminmangel o.lign. på sigt, så jeg tør ikke spå om de sundshedsmæssige konsekvenser af i længere tid at spise på samme måde som jeg netop har gjort.