Category: Glæde

Categories
Glæde Minimalisme

Der er ikke mange dage til du dør! Får du nok ud af de dage du har tilbage?

Har du nogensinde tænkt over hvor mange dage du har at leve i? Hvor mange dage der er fra du blev født til du dør, gammel, slidt og mæt af dage.

Prøv engang at gætte på hvor mange dage du har at leve i. Både fra du blev født af og fra i dag af, med den alder du efterhånden har nået.

Hvad gættede du på? Jeg tør godt lægge en blank femkrone på, at du gættede forkert. At du gættede et antal dage, der er højere end hvad du rent faktisk har at gøre godt med.

Hvor mange dage du har at gøre godt med

Lad os sige, at du kan regne med at blive 90 år gammel (folk der læser min blog er nogle sunde sataner, der forhåbentlig lever rigtig længe). I så fald har du lidt over 32.000 dage at gøre godt med fra du bliver født til du dør.

Som tiden går, så bliver der selvfølgelig færre og færre dage tilbage. Selv er jeg 36 år, så hvis jeg kan regne med at blive 90 år gammel, så har jeg under 20.000 dage tilbage!

Den store, lunke leverpostejsuppe

At have så få dage at gøre godt med er en skræmmende tanke. En tanke, der får en til at skamme sig over, at de fleste dage ikke er til at skille ad fra hinanden.

Grunden til at vi ikke kan skille dagene ad er, at der ikke sker en skid. Når der ikke er den store forskel på ene og den anden dag, så glider det hele ud i en stor, lunken leverpostejsuppe 🙁

Tænk bare på dit eget liv. Kan du, lige her og nu og uden at kigge i kalenderen, fortælle præcis hvad du lavede i forrige uge?

Måske kan du huske en enkelt ting eller to, men næppe mere end det. Det er kun hvis du lavede noget andet end normalt, at du kan huske mere end det (hvis du fx. var ude at rejse).

Prøv også at huske hvad du lavede for en måned eller to siden. Kan du huske noget som helst derfra?

Når livet går hurtigt. Alt for hurtigt

Når der ikke sker en skid, så begynder livet at gå hurtigt. Alt for hurtigt. Så hurtigt, at det føles som om dagene flyver afsted og man er blevet et par år ældre før man har set sig om.

Det eneste man kan huske fra de sidste par år er nogle enkelte begivenheder. Resten er forsvundet i den store, lunke leverpostejsuppe.

Jo mere kedligt og ensformigt ens liv er, des hurtigere føles det som om livet går. Hvis der ikke er forskel på dagene, så tager den ene dag den anden og pludselig, så er der er gået en masse år og man er blevet en hel del ældre.

Fyld livet med oplevelser og action

Fordi det hænger sådan sammen, så gælder det om at få noget ud af livet, så det ikke pludselig er forbi før man har set sig om.

Det gælder om at turde fylde livet med oplevelser og action, hvis man vil have noget ud af dagene og få livet til at gå lidt langsommere.

Hvis man gør det, så er der også gode chancer for, at man bliver lykkeligere end man ellers ville være. Det er nemlig oplevelser og action der gør en lykkelig.

Det er faktisk direkte dumt at bruge sine penge på at købe hus, bil og alt muligt andet lort. I stedet, så bør man bruge pengene på oplevelser – og man kan godtnok få mange oplevelser for de samme penge som det koster at købe et hus eller en bil.

Hvorfor så mange af os er fanget i den store, lunke leverpostejsuppe

Men nok om hvordan man får mere ud af sine dage og hvorfor oplevelser og action til enhver tid trumfer hus og bil.

Lad os i stedet kigge lidt på hvorfor der er så mange af os, der er fanget i den store, lunke leverpostejsuppe.

Hvis man spørger folk omkring sig, så vil mange af dem sige, at det er fordi de bliver nødt til at arbejde og tjene penge. Hvis de ikke arbejder, så er der ikke penge til mad, bolig og hvad ved jeg.

Men er det nu også helt sandt?

Jeg vil vove den påstand, at næsten alle familier i dagens Danmark sagtens kunne leve for langt færre penge end de gør.

Hvem i alverden har sagt, at en familie skal have en bolig på over 100 m2. Hvem har sagt at man skal have bil, den nyeste mobiltelefon og røde bøffer morgen, middag og aften?

Minimalisme giver frihed til oplevelser og action

Hvis man prøver at leve mere minimalistisk, så vil man med stor sandsynlighed opleve, at man får langt flere penge mellem hænderne. Måske så mange penge, at man kan nøjes med at arbejde halvdelen af året og være ude at rejse resten af tiden.

Det er ingen skam at være minimalist og bruge færre penge og have relativt få ting. Snarere tværtimod. Det viser, at man har set lyset og set hvad der gør en lykkelig.

Jo mere minimalistisk jeg selv bliver, des mere glad og fri føler jeg mig. Hvis det ikke var for resten af min familie, så tror jeg, at jeg havde solgt lejligheden og begyndt at leve i en rygsæk.

Hvad det er, der afholder folk fra at fylde livet med oplevelser og action

Det er med andre ord ikke arbejde og penge, der afholder folk fra at fylde livet med oplevelser og action.

I stedet, så tror jeg det er frygt der gør forskellen. Rigtig, rigtig mange mennesker er pissebange for at træde ved siden af og gøre noget nyt og anderledes.

Det kræver mod at droppe drømmen om fast arbejde og egen bolig og i stedet satse på et spændende liv, der er fyldt med oplevelser og action.

Mere mod end det er de fleste forundt. Ikke mindst fordi det kræver, at man tør gå sige egne veje og sige nej til den slagne vej.

Categories
Glæde Minimalisme Økonomi

To ting alle drømmer om, men som du aldrig må købe

Når man tænker over det, så er det klart, at rigtig mange af os får så mange penge ind på kontoen hver måned, at vi kan købe næsten hvad som helst.

Hvis vi bare undlader at købe to bestemte ting, så har vi masser af plads i økonomien til at købe både det ene og det andet – og at gøre det igen og igen, måned efter måned i de næste mange år.

Hvorfor vi kan købe både det ene og det andet

Vi kan købe både det ene og det andet fordi de fleste ting faktisk er ret billige ifht. hvor mange penge vi har at gøre godt med.

Sålænge vi ikke er nogle dumme shoppere, der smider om os med penge og køber den ene ligegyldige tåbelighed efter den anden, så har de fleste af os penge til alt hvad vi behøver og en hel del mere end det.

De to helt bestemte ting, du aldrig må købe

Sålænge vi ikke er nogle dumme shoppere, så er det nemlig ikke de ting vi køber i dagligdagen, der kan vælte vores økonomi.

Det er to helt andre ting, der er sindsygt farlige for vores økonomi: Boligkøb og bilkøb.

Hvis vi ellers kan lade være med at købe en bolig og en eller flere biler, så er der ingen grænser for hvor meget andet vi kan købe måned efter måned i de næste mange år.

Hvorfor boligkøb og bilkøb er så sindsygt farligt

At boligkøb og bilkøb kan slå bunden ud af din økonomi skyldes, at der er tale om helt andre beløb end hvad det koster at gå på indkøb i dagligdagen, at købe en ny mobiltelefon, etc.

Du kan fx. få en ny mobiltelefon hver 6 måned i de næste 25 år for de samme penge som en ny, billig bil koster*.

For det samme som en ny bolig vil koste dig i renter og afdrag alene, så kan du fx. tage hele familien ud at rejse 2 gange om året, hvert år i de næste 50 år.**.

Hvad du skal købe for at blive lykkelig

Ikke alene kan du få ufatteligt meget for det samme beløb som en bolig eller bil koster – der er også stor sandsynlighed for du vil blive lykkeligere af at bruge dine penge på den måde!

Det er nemlig sådan, at man samlet set bliver lykkeligere af flere små køb fremfor et stort køb.

Egentlig ikke så overraskende, når man tænker på, at det ikke er dagene derhjemme i vores alt for store og alt for dyre bolig som vi husker. De dage vi husker (og som gør os lykkelige) er dagene, hvor vi mødte andre mennesker og oplevede noget nyt og spændende.

###

Som en fodnote skal det lige med, at vi bor i en andelslejlighed på Vesterbro i København – men hvis der er nogen der kan skaffe os en passende, billig lejelejlighed på Vesterbro, så lover jeg at vores andelslejlighed får sparket. Vi har heldigvis ikke nogen bil.

*) Vi regner med en ny mobiltelefon koster 2.000 kr og at en ny, billig bil koster 100.000 kr.
**) En rejse for hele familien regner vi med koster 20.000 kr. Boligen sætter vi til at have en købspris på 2.000.000 kr og vi regner så med at renter og afdrag samlet set løber op i det samme som købsprisen.

Categories
Effektivitet Glæde Læring

Skal man følge med i nyhederne?

De fleste danskere bruger hver dag en masse tid på at følge med i nyhederne. Nogen læser en avis, andre ser en nyhedsudsendelse eller to og atter andre er nyhedsjunkies, der konstant skal ind på politiken.dk og blive opdateret.

Men er det en god ide sådan at bruge tid på at følge med i nyhederne?

Bare fordi alle gør det, så er der jo ikke nogen garanti for at det er skide begavet.

Jeg undgår bevidst nyheder

Selv prøver jeg bevidst at undgå nyheder. Jeg gør en aktiv indsats for ikke læse aviser, for ikke at se nogen nyhedsudsendelser og for ikke at åbne nogen nyhedshjemmesider.

Inden du tænker, at jeg er spilitterravende åndsvag og lukker min blog for evigt, så lad os prøve at se på hvad du egentlig får ud af følge med i nyhederne.

Hvad du får ud af at følge med

Når du læser aviser, ser nyhedsudsendelser, etc., så bruger du en masse tid på at høre om hvad der sker ude i verden. Men det meste af det du hører har nul relevans for dig selv, din familie og dit liv i det hele taget (det betyder fx. ingenting for dig, at der er kastet en bombe i et eller andet, for dig, komplet ligegyldigt og fjernt land).

Nogen nyheder er selvfølgelig relevante for dig, men de er få og der er langt mellem dem. Faktisk vil jeg vove og påstå, at der ikke er nogen nyheder i en gennemsnit avis eller nyhedsudsendelse, der har nogen som helst relevans for dig.

Hvis der endelig skulle være en enkelt nyhed et eller andet sted, der er relevant, så skal du nok høre om den uanset hvad. Din omgangskreds vil nemlig helt sikkert snakke om den, hvis den er så super relevant.

Der er med andre ord ingen grund til at bruge en masse tid på at følge med i nyhederne, hvis du spørger mig.

Er nyheder er skadelige?

Men en ting er, at det er spild af tid at følge med i nyhederne. Noget andet – og meget værre – er, at nyhederne er skadelige for hvordan du går og har det og hvad du tør og ikke tør gøre.

De fleste nyheder fokuserer nemlig på drama og dårligt nyt, da det sælger bedre end historier om at det egentlig går meget godt både herhjemme og rundt omkring i verden.

Alt den dårligdom kan ikke undgå at gøre en i dårligt humør og skabe en frygt, der ofte er komplet irrationel.

Når nyhederne fx. med stor iver fortæller om et flystyrt, så får det folk til at være bange for at flyve – selvom de egentlig burde være meget mere bange for at køre rundt i bil.

At man i nyhederne kun hører om dårligt nyt fra uha-uha (det fjerne udland) betyder også, at mange bliver bange for at rejse ud og opleve verden. Når man kun hører om verden i nyhederne, så kan man nærmest ikke undgå at tro, at alt andet end Mallorca er pissefarligt.

Følger du med i nyhederne?

Hvad synes du? Følger du med i nyhederne? Hvorfor gør du det/gør du det ikke?

Categories
Feature Glæde Minimalisme Økonomi

Lev 5 år længere – og få over 100.000 kr for det

Hvis du er indstillet på at tage en hård beslutning, så kan du på mindre end en time føje 5 år til dit liv og få penge for at gøre det.

Det eneste du skal gøre er at smide fjernsynet ud. Det er alt hvad der kræves, for hvis du regner efter, så viser det sig virkelig hvor meget det koster i både tid og penge at have fjernsyn.

Lev længere

Lad os først kigge på hvor meget tid du kan spare ved at smide fjernsynet ud. Voksne i dagens Danmark ser i gennemsnit fjernsyn 2,8 timer om dagen. Det svarer til lidt over 42 dage om året, dvs. næsten halvanden måned.

Halvanden måned er som bekendt 6 uger eller præcis det samme som mange af os har af ferie om året. Du kan med andre ord fordoble din ferie hvis du smider fjernsynet ud (hvis du altså p.t. ser fjernsyn i nogle timer om dagen ligesom gennemsnittet gør det).

Hvis du, som jeg, er 35 år gammel og satser på at leve 50 år mere, så vil du få 2100 dage ekstra at leve i, hvis du smider fjernsynet ud. 2100 dage er det samme som 5,7 år!

Tjen penge

Det er dyrt at have fjernsyn. Der skal betales både licens og, for rigtig mange, kabeltv.

Licensen kan man desværre ikke slippe for. Uanset hvor hul i hovedet det er, så skal man betale licens hvis man har en computer. Jeg har svært ved at forestille mig, at der er ret mange der ikke har en computer, så licens er reelt set bare endnu en skjult ekstra skat 🙁

Men kabeltv kan vi gøre noget ved – og det er noget der batter, når vi regner på hvad kabeltv løber op i gennem årene.

En kabeltv pakke koster mindst 200 kr om måneden, hvilket svarer til 2400 kr om året. På 50 år bliver det til 120.000 kr – eller en lille ny bil (hvis man er til den slags, det er jeg ikke).

Helt galt bliver det hvis du har Canal Digital, Viasat eller lignende. Her slipper du typisk 300-400 kr eller mere om måneden, hvilket på sigt bliver til endnu flere penge.

Undvære fjernsynet

Kan du ikke undvære fjernsynet, så drop i det mindste at have kabeltv. Vi har levet uden kabeltv i tæt på et år og det har ikke været noget afsavn.

Nogle af de bedste programmet findes alligevel på DR, DR2, DR HD og TV2, så hvorfor have flere kanaler end dem?

Eneste problem ved DR, etc. er at de bedste programmer sendes sent, sent om natten, da masserne skal fodres med ligegyldige quizshows i bedste sendetid. Heldigvis er problemet dog ikke større end det kan løses med en harddisk optager.

Denne post var kraftigt inspireret af en post på Riskology bloggen

Categories
Arbejde Glæde Økonomi

Sådan vælger du det rigtige arbejde – og får prestige og penge uanset hvad du vælger

Når det gælder valg af uddanelse og job, så er der vist rigtig mange, der kun kigger efter mulighederne for masser af prestige og penge. Men er det nu klogt? Er det ikke vigtigere at kigge på hvor glad man vil blive for et arbejde?

Jeg tror helt bestemt, at glæden er det vigtigste når det gælder valg af arbejde. Hvis bare man er glad for det man laver, så skal man nok få penge og prestige hvis det er det man ønsker.

Lad os fx. sige, at du er rigtig, rigtig glad for at lave mad. Faktisk er madlavning noget af det eneste, som du virkelig brænder for. Tror du så ikke, at du vil blive en meget bedre kok end fx. læge – og det uanset hvad dine forældre eller alle mulige andre i omgangskredsen synes du bør lave.

Som kok kan du opnå præcis ligeså meget prestige og god løn som du kan som læge. Det gælder blot om at blive den bedste – eller ihvertfald en af de bedste.

Sådan bliver du den bedste

Sandsynligheden taler for, at hvis du er rigtig glad for noget, så er du også rigtig god til det. At være god til noget er et rigtig godt udgangspunkt for at vælge arbejde. Faktisk vil jeg sige, at du ikke skal vælge et arbejde, hvis du ikke er både rigtig god til det og glad for det.

Hvis du er både rigtig god og glad for et arbejde, så vil du brænde for det og hurtigt blive bedre og bedre. Meget hurtigere end vedkommende, der ikke er spor glad for det samme arbejde.

Fordi du hurtigt bliver bedre og bedre, så er der alle muligheder for at du når toppen indefor dit fag og bliver den bedste. Og når du først er den bedste, så følger penge og prestige automatisk med – næsten uanset hvilket arbejde det drejer sig om.

Nogen vil nok mene, at man kan udvikle glæde for et arbejde undervejs, men det tror jeg ikke på. Det er efter min mening meget sværere at udvikle glæde for et arbejde end det er at lade en eksisterende glæde føre til et arbejde.

Der findes altid et arbejde

Uanset hvad du interesserer dig for, så tror jeg, at der findes arbejde der passer til dine interesserer og det du er glad for at lave. Hvis du bare tør tænke lidt utraditionetl, så er mulighederne i vore dage nærmest uendelige.

Lad os tage et eksempel. Hvis det eneste du interesser dig for er porcelænstallerkner, så kan du tænke traditionelt og fx. vælge at blive sælger i en boligudstyrsbutik, vurderingsmand for et auktionshus eller maler på den kongelige porcelænsfabrik.

Men du kan også vægle at tænke utraditionelt og fx. leve af at sælge porcelænstallerkner på internettet (se bare på hvor mange der lever af at sælge ting og sager på Ebay i USA).

Categories
Glæde Minimalisme Økonomi

Hvorfor du skal sige nej til at blive millionær

Kan man tjene for mange penge? De fleste vil sikkert svare, at det kan man ikke. Jo mere man har, des bedre er det.

Men er det nu også det? Der er nemlig en masse problemer forbundet med at tjene mange penge.

Et liv i sus og dus

Først og fremmest, så kan mange penge let føre til at du lever en dyr livsstil i sus og dus. Og gør du først det, så skal der mange penge ind på kontoen hver måned. Hvis der ikke gør det, så må du opgive ting du har vænnet dig til og som du derfor vil have svært ved at give slip på. Det kan fx. være, at du må skifte bolig og bil ud med mindre og billigere modeller – eller helt undvære en bil, hvis din indtægt pludselig får et ordentligt hug nedaf.

Har du først vænnet dig til et liv i sus og dus, så er det med andre ord pengene der kontrollere dig og ikke omvendt. Og sker det først, så har du ikke længere frihed til at gøre hvad der passer dig. Mit råd er derfor altid at holde forbruget på et normalt niveau – uanset hvor mange penge du tjener.

De materielle glæder

En anden grund til at holde forbruget på et normalt niveau er, at du ikke får alverden ud af et øget forbrug. Det er nemlig sådan, at har du først vænnet dig til et niveau, så nyder du det ikke meget mindre end du ville nyde et mindre fancy forbrug. Uanset om du er vant til en 2 værelses på Nørrebro eller et palads på Strandvejen, så vil du føle næsten den samme glæde ved din bolig.

Det skaber heller ikke den store glæde at gå og købe alle mulige nye ting. Faktisk er det faktisk sådan, at forventningens glæde oftest er den største, hvilket sammen med min minimalistiske tilgang til verden er grunden til jeg har lavet min 30-dages regel for nyindkøb.

Det som det derimod gælder om er, at bruge pengene på at lære nye ting, får nogle oplevelser og glæde folk omkring dig.

Alle de små glæder

Jo flere penge du tjener, des mindre vil du glæde dig over at få en uventet check på 1000 kr ind ad døren. 1000 kr betyder meget hvis du er på SU, så der skaber en check på dette beløb masser af fest, farver og glæde. Men hvis du tjener 30.000 eller 100.000 kr om måneden, så betyder en uventet check 1000 kr væsentligt mindre og der vil derfor ikke være den samme glæde over at modtage den.

Det er faktisk sådan, at vores glæde for de små ting begrænses jo flere penge vi har. Folk der vinder i lotteriet glæder sig fx. mindre over små ting end folk der ikke har vundet gør det.

Endelig, så kræver mange penge en masse administration. Hvis du tjener en normal løn, så behøver du ikke meget mere end en bankkonto og en pensionsopsparing (hvilket kan være indviklet nok). Men hvis du tjener så meget, at du har et stort overskud hver måned, så skal du pludselig til at bekymre dig om investeringer, skattetænkning og hvad ved jeg.

Categories
Feature Glæde Minimalisme Økonomi

De 4 ting som det vil gøre dig lykkeligst at bruge penge på

Bruger du dine penge rigtig? Det tvivler jeg på. Langt de fleste af os bruger nemlig vores penge helt forkert, hvis man sammenligner med hvordan vores penge kan skabe maksimal glæde for os selv.

For de fleste, så er penge noget man kan bruge til at købe det man drømmer om. Pengene kan fx. gå til at købe den helt rigtige bolig, en ny bil, en helvedes masse tøj eller en eller anden smart teknologisk dims.

Hvor er glæden ved at købe nye ting?

Problemet er blot, at vi ikke får ret meget glæde ud af at købe ting. Faktisk er forventningens glæde ofte den største, da vi lynhurtigt vænner os til de nye ting vi køber. Hvis vi køber en ny bil, så går der ikke ret længe før vi har vænnet os til den. Og det vil oftest vise sig, at den største glæde var inden vi købte bilen og forestillede os hvordan den ville være at køre i.

Med andre ord, så overvurderer vi den glæde vi vil få ved at købe noget. Lidt paradoksalt, når man tænker på, at vi er bygget til at ville have så meget som muligt.

Men hvis vi sammenligner os med folk omkring os, så kan ting godt skabe lidt glæde alligevel. Det er nemlig sådan, at vi bliver gladere hvis vi har mere end vores naboer. Problemet er blot, at det er et endeløst race, da der altid er nogen som vil have mere end os selv.

Især hvis vi bor i et rigt område vil der være mange, der har mere end os selv. Det betyder med andre ord, at en person med en bestemt indkomst vil være gladere i et relativt fattigt område end et rigt område (da han derved vil have flere penge end sine naboer).

Men spørgsmålet er om det er værd at gå efter at have flere penge end naboen. Der er jo også alle dem man ser på tv og læser om, og derved også kommer til at sammenligne sig med. Og de har næsten helt sikkert flere penge end vi selv har.

De fire ting du bør bruge penge på

Men hvad gælder det så om? Hvad skal vi bruge vores penge til, hvis vi gerne vil skabe en masse glæde for os selv?

Der er fire ting det drejer sig om: At glæde folk omkring en, lære nye ting og at gå efter oplevelser fremfor materielle ting. Hvis pengene endeligt skal bruges på noget materielt, så gælder det om at gå efter at købe små ting fremfor store.

Du skal med andre ord hellere holde en kæmpe grillfest end at købe et nyt fjernsyn. Al forskning viser nemlig, at du derved bliver gladere – og samtidigt sikkert gør en masse andre mennesker glade.

Hvis du ikke vil holde grillfest, så drop stadig det nye fjernsyn og tag ud at rejse i stedet for. Grunden til det er at vi kan blive ved med at glæde os over oplevelser, mens vi alt for hurtigt vænner os til materielle ting. Desuden sorterer hjernen effektivt i vores indtryk, så vi mest husker det positive fra rejserne og derved bliver endnu gladere for dem.

Hvis du er smart, så kan du kombinere oplevelser med materielle ting. Det kan du fx. gøre ved at købe en bog, som du læser med så stor interessere, at det bliver ligeså meget en oplevelse som en ting du har købt.

Oplevelser kan også være at købe kurser eller undervisning i noget, som du gerne vil blive bedre til. Efterhånden som du bliver bedre og bedre, vil du opleve flow, hvilket er noget af det bedste der findes.

Hvis du vil bruge pengene på noget materielt, så skal du som sagt hellere gå efter flere små ting fremfor en stor ting. Du vil fx. blive gladere for at købe god mad hver uge end du vil blive for et nyt fjernsyn. Igen fordi glæden ved noget nyt hurtigt forsvinder, men det gør jo ikke så meget, hvis det nye kommer igen og igen.