Categories
Arbejde Minimalisme

Shopping – hvorfor du snyder dig selv, når du shopper (og hvordan du holder op med det)

Er man en shopper, så er der masser af ting i butikkerne, der synes vildt billige: ”Den flotte trøje der koster kun 200,- kr og skoene derovre er sat ned til kun 500,-!”, ”Skal vi ikke lige have et par solbriller med også? De koster også kun 200,- kr”, etc, etc.

Hurtigt, så er der blevet brugt 500,- kr, 700,- kr eller mere – og selvom det måske lyder slemt nok, så er det meget værre end man umiddelbart skulle tro (det var det ihvertfald for mig, da jeg indså det, som jeg vil fortælle om her i denne blog post).

Hvad betyder 100,- kr egentlig?

Problemet er, at det er svært at relatere priser og beløb til virkelighedens verden. Hvad betyder 100,- kr egentlig? Er det mange penge eller er det blot småpenge, som man ikke behøver tænke så meget over?

Fordi det er så svært at relatere priser og beløb til virkelighedens verden, så må prøve at oversætte dem til noget, der er mere håndgribeligt.

Oversæt dem til arbejdstimer

Det jeg synes man bedst kan oversætte priser og beløb til er arbejdstimer. Præcis hvor mange timer skal du arbejde, hvis du skal tjene penge til at købe trøjen til 200,- kr og skoene til 500,- kr?

Tjener du fx. 50,- kr i timen efter skat, så skal du arbejde 14 timer for at kunne købe de to ting. Tjener du 60,- kr i timen efter skat, så skal der 12 timers arbejde til, etc.

Nu er der sikkert nogen, der vil indvende, at de tjener meget mere end 50-60 kr i timen efter skat. Det kan godt være, men jeg tror faktisk, at de fleste har en væsentligt lavere timeløn end de går og tror.

Som eksempel på folks virkelige timeløn har jeg bl.a. Peter, der kun tjener 61,- kr i timen når alle udgifterne er trukket fra – og det på trods af der står 35.000,- om måneden på hans lønseddel.

Er det arbejdet værd?

12-14 timers arbejde svarer til 1,5 arbejdsdag eller mere. Er en ny trøje og et par sko virkelig alt det arbejde værd?

Ville det ikke være bedre, hvis du droppede at købe de to ting og i stedet holdt lidt mere fri?

Jeg er ihvertfald glad for, at jeg ikke bruger ret mange penge på tøj – eller ret mange penge i det hele taget.

De to ting, der virkelig batter

Pengene man bruger på at købe tøj, etc. betyder altså en del, men det der virkelig batter er de mange penge man bruger på de to store faste udgifter: Boligen og bilen (mine to evige kæpheste).

Hvis du fx. har en bolig, der er større og dyrere end den behøver være, så kommer du hurtigt til at skulle arbejde meget mere. Ikke bare en gang, men hver eneste måned, måned efter måned.

Koster din bolig fx. 3000,- mere om måneden end den behøver gøre (fordi du reelt set kan nøjes med en mindre og billigere bolig), så skal du arbejde 50-60 timer ekstra hver måned for at betale de ekstra 3000,- kr.

50-60 timer svarer til en til halvanden uges arbejde. Dvs. at hvis du kunne nøjes med en mindre og billigere bolig, så ville nemt kunne gå på deltid eller tage på en lille ferie hver eneste måned!

Præcis på samme måde forholder det sig med bilen, der jo let koster 4000,- kr om måneden.

Det gælder om at tænke sig om

Oversætter man priser og beløb på denne måde, så er det rimeligt klart, at det gælder om at tænke sig om inden man bruger penge på noget som helst.

Er det man er ved at købe virkelig noget, der betyder noget for en? Eller er det bare tankeløs shopping, der ikke vil gøre en den mindste smule lykkeligere? (sandsynligheden er overvældende for, at det ikke vil gøre en lykkeligere).

Categories
Arbejde Minimalisme

To eksempler på hvor galt det kan gå, når man regner sin virkelige timeløn ud

I min sidste post kiggede jeg på hvordan forskellige jobrelaterede udgifter gør, at vi får en meget lavere timeløn end vi umiddelbart tror.

For at gøre det nemt for folk, så var der i min post et skema som man kunne fylde ud hvis man ville beregne sin egen virkelige timeløn.

Men vi ved jo allesammen godt, at det er de færreste der fylder et sådan skema ud.

Jeg har derfor opfundet to repræsentative medarbejdere fra det danske arbejdsmarked, så folk hurtigt kan se hvor galt det kan gå, når man regner sin virkelige timeløn ud.

Forhåbentlig kan deres chokerende lave timeløn få dig til også at udfylde skemaet, så du kan se hvor lang din virkelige timeløn er (du vil blive overrasket på den dårlige måde).

Køkkenassistenten Lone

Til at starte med har vi Lone, der arbejder som køkkenassistent 37 timer om ugen. Det får hun, før skat, 20.000 kr for om måneden (ca. 13.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at hun fik 125 kr i timen (81 kr i timen efter skat)*.

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat 2.997 37
Transport -116 5
Smuksering 0 1
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 2,5
Underholdning 0 10
Statussymboler 0 0
Behandling -100 1
Andet 0 0
Total 2.781 56,5

Virkelig timeløn: 49 kr

Transport: ½ time hver vej med tog, pris 465 kr om måneden (3 zoners periodekort fra DSB).
Smuksering: Ingen udgifter, da Lone får arbejdstøjet. Men hun bruger 10 min. hver morgen på at lægge lidt makeup, etc.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Lones arbejde er en hård omgang, så hun tager tit en lur på en halv times tid hver dag efter arbejde.
Underholdning: Ingen udgifter, men hun bruger i gennemsnit et par timer ekstra om dagen på at stene fjernsyn, da hun er træt efter arbejdet og ikke ligefrem brænder for det hun bruger sit liv på.
Statussymboler: Ingen udgifter.
Behandling: Efter en del år på arbejdsmarkedet døjer Lone med ondt i ryggen. Derfor går hun til fysioterapeut to gange om måneden til 200,- kr pr. gang. Hver gang hun er der varer det 2 timer inkl. transport frem og tilbage til fysioterapeuten.

IT manden Peter

Nr. 2 repræsentative medarbejder er Peter, der arbejder med IT 40 timer om ugen. Det får han, før skat, 35.000 kr om måneden for (ca. 19.000 kr efter skat). Man skulle derfor umiddelbart tro, at han fik 202 kr i timen (110 kr i timen efter skat).

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat 4.400 40
Transport -650 5
Smuksering -57 0
Mad og drikke 0 0
Afslapning 0 0
Underholdning -385 0
Statussymboler -577 0
Behandling 0 0
Andet 0 0
Total 2731 45

Virkelig timeløn: 61 kr

Transport: Peter har 50 km hver vej på arbejde, hvilket tager ham ½ time hver vej i hans nye BMW. At holde sådan en bil kørende ville koste ham ca. 4.000,- kr om måneden, hvis det ikke var får et månedligt kørselsfradrag på ca. 3.200,- (værdi ca. +350,-/uge).
Smuksering: Peter arbejder et pænt sted, så han har købt nogle skjorter og slips m.m. til når han er på arbejde. I alt bruger han ca. 3000 kr om året på arbejdstøj.
Mad og drikke: Ingen ekstra udgifter.
Afslapning: Ingen ekstra udgifter.
Underholdning: På Peters arbejde skal man helst tage ud og rejse til nogle fancy steder, så Peter og familien bruger ca. 20.000 kr ekstra om året på ferier (som de ikke ville være taget på, hvis det ikke var for Peters arbejde).
Statusymboler: Ligesom med ferierne, så gælder det på Peters arbejde også om at have en smart bil. Han har derfor købt en BMW til 400.000 kr, men forhåbentlig kan den sælges brugt til det halve om 5 år. Peter har selvfølgelig ikke brug for så fancy en bil. Faktisk kunne han sagtens nøjes med at have købt en brugt Toyota og på den måde have skåret 150.000 kr af hans udgifter over de næste 5 år.
Behandling: Ingen ekstra udgifter.

*) baseret på hun i gennemsnit arbejder 160 timer om måneden.

Categories
Arbejde Minimalisme

Din timeløn stinker – hvorfor du får meget mindre i timen end du går og tror

I gamle dage troede jeg, at jeg fik en ganske god hyre for at sidde på kontor og programmere derudaf. Hvis jeg dividerede min månedsløn med hvor mange timer jeg var på arbejde, så så det ganske pænt ud. Det så bestemt ikke ud til der var noget at klage over.

Siden da er der gået nogle år, jeg har forladt kontoret og indtil flere lys er gået op for mig.

Det er bl.a. gået op for mig, at langt de fleste har en timeløn, der er meget lavere end de går og tror. Så meget lavere, at man godt kan blive seriøst i tvivl om det værd at bruge så meget tid på arbejdet.

Hvorfor din lønsedlen lyver

Hele humlen er, at vi ikke får den løn, som der står på vores lønsedler. Udover skattefars velvoksne del af kagen, så viser det sig nemlig, at der er en masse udgifter forbundet med at arbejde. Både ting man skal betale med kroner og ører og ting, som man skal bruge tid på udover de 37 timer på arbejdspladsen.

Og begynder man først at regne disse ting med i ens løn, så kommer timelønnen hurtigt til at se mere og mere skidt ud.

7 udgifter fra dit arbejde til dig

Lad os til at starte med prøve at få et overblik over de udgifter, som man kan have ene og alene pga. ens arbejde. Dvs. udgifter, som man ikke ville have, hvis man lavede noget helt andet – hvad enten det så er at arbejde for sig selv, gå hjemme eller noget helt tredie.

  • Transport: Transport er den helt store synder både ifht. kroner og ører og ifht. den tid man bruger på at arbejde.Behøver man fx. en bil til at komme til og fra arbejde, så skal udgifterne til at holde den kørende trækkes fra ens løn – for havde man ikke arbejdet, så havde man forhåbentlig ikke bilen og derved heller ikke udgifterne til en bil.

    Det samme gælder togkort og alle mulige andre transportudgifter. Og oven i det kommer så al den tid man bruger på at komme til og fra arbejde – hvad enten det så blot er en ½ time hver vej eller (gys) et par timer hver vej.

  • Smuksering: En ofte overset udgift ifbm. arbejdet er de penge, som man bruger på tøj, sko, makeup o.lign.
    Meget af det ville man formodentlig ikke have, hvis man ikke skulle have det på på arbejdet (hvor mange er det fx. lige, der går i skjorte og pæne bukser til daglig?).Det kan også være, at man ikke ville bruge så meget tid på at lægge makeup, etc., hvis det ikke var fordi man arbejder et sted, hvor man skal prøve at se bare nogenlunde præsentabel ud.
  • Mad og drikke: I Danmark har vi heldigvis tradition for billige kantiner, så for de fleste medarbejdere er der ikke nogen ekstra udgifter til mad og drikke ifht. hvis man spiser frokost derhjemme (det ser meget værre ud i andre lande. Da jeg på et tidspunkt arbejdede i Finland, så var det fx. normalt at gå ud og spise hver dag til frokost)Kan man tilgengæld kun kan holde jobbet ud på en sundhedskur af cola og lakridser, så skal udgifterne til alt snasket selvfølgelig regnes med i ens udgifter (og det samme skal alt slankepulveret, som man har bildt sig selv ind kan redde situationen).
  • Afslapning: Forlader man arbejdet så bombet, at man skal have en halv time på langs inden aftensmaden, så skal den halve time selvfølgelig også regnes med i tiden man bruger på arbejdet. Det samme gør sig gældende, hvis man pga. arbejdet bliver nødt til at gå tidligere i seng end man ellers ville have gjort, etc.
  • Underholdning: Brænder man ikke det mindste for sit arbejde (og det er der temmeligt mange der ikke gør), så kan det være, at man har brug for at stene væsentligt mere fjernsyn end man ellers ville have gjort. Alt den stenen fjernsyn skal også regnes med i udgifterne, da man næppe ville se så meget fjernsyn, hvis man lavede noget man virkelig brænder for.Hvis arbejdet får en til at trænge til ferie konstant og hele tiden, så skal udgifter til ferierne evt. også regnes med (hvis man ikke var så stresset og træt af det hele, så kunne det jo være man kunne nøjes med en mindre og billigere tur).
  • Statussymboler: På mange arbejdspladser virker det som om der er uofficielt kapløb om hvem der har den fedeste bil, den lækreste mobiltelefon, etc. – eller, hvis det går helt galt, hvem der har det største og lækreste hus…Er det også sådan på dit arbejde og er du en del af kapløbet, så skal disse udgifter lægges oven i alle de andre udgifter.
  • Behandling: Mange medarbejdere får problemer med fx. ryggen eller nakken når de begynder at blive ældre. Skal man gøre noget ved det, så skal der penge og tid på bordet til behandling.På samme måde skal man også huske at regne udgifter til medicinforbrug o.lign. med, hvis det skyldes ens arbejde.

Transport, smuksering, etc. er typiske udgifter, der opstår ifbm. rigtig mange job. Oven i disse poster kommer så de mere specielle udgifter, som fx. børnepasning, hvis man ellers ville have passet sine børn hjemme.

Beregn din egen virkelige timeløn

For at gøre det nemt for alle parter, så har jeg lavet et skema, som man kan fylde ud hvis man vil beregne sin virkelige timeløn (og det bør man gøre, da det er lidt af en øjenåbner).

Beløb/uge Timer/uge
Løn efter skat
Transport
Smuksering
Mad og drikke
Afslapning
Underholdning
Statussymboler
Behandling
Andet
Total

 

Categories
Arbejde Effektivitet

Dagens todo liste – endnu mere effektiv end den traditionelle todo liste

Langt de fleste lønmodtagere har værsgo at være på arbejde 8 timer om dagen, uanset om de så er 1, 2 eller 8 timer om at løse dagens opgaver.

Temmeligt åndsvagt, da rigtigt mange så ender med at spilde en masse tid foran computeren, hvor de stener rundt og ikke skaber nogen som helst værdi (hvad enten spildtiden så bruges på at dagdrømme eller checke emails for 12. gang inden frokost)

Som jeg tidligere har været inde på, så burde vi blive målt og belønnet på hvordan vi performer (leverer værdi) og ikke på hvor meget tid vi tilbringer på arbejdet. På den måde vil vi nemlig undgå en masse spildtid og give os allesammen mere tid til andre ting, der betyder noget for os (familie, fritidsaktiviteter, etc.)

Der er også spildtid hvis man er selvstændig

Men en ting er hvad man kan drømme om som effektiv lønmodtager. Noget andet er hvis man, som mig selv, er selvstædnig og selv kan bestemme over sin tid.
Hvordan undgår man så at spilde en masse tid på at sidde foran computeren og stene rundt uden at skabe nogen som helst værdi?

For mig har det nemlig vist sig, at det ikke er sådan lige at slukke computeren og komme videre selvom jeg er færdig med dagens arbejde (ikke mindst fordi den stor del af min biks kan køre sig selv og jeg derfor ikke behøver mere end nogle timer hver dag).

Den traditionelle todo liste er ikke nok

I de sidste mange år har jeg godtnok brugt traditionelle todo lister til at have et overblik over hvad der skal laves, men det er efterhånden blevet mere og mere klart for mig, at det ikke er nok.

Når man, som jeg, har en samlet, overordnet todo liste for sin biks, så ender dagens opgaver nemlig nemt med at drukne mellem alle mulige andre opgaver. Det fører så til spildtid foran computeren, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gribe fat i og lave.

Det er derfor nødvendigt at komme videre og lave et bedre system, der gør mig mere effektiv, så jeg undgår at spilde en masse tid foran computeren.

Dagens todo liste

Min løsning er hver aften at lave en todo liste, der præcis angiver hvad jeg skal lave næste dag (en ”dagens todo liste”).

Planen er så, at jeg kun må lave det der står på dagens todo liste. Når jeg er færdig med opgaverne på dagens todo liste, så skal jeg slukke computeren, stoppe med at arbejde og komme ud i virkeligheden (eller blot læse en bog, etc.).

Medmindre det er noget der er totalt kritisk, så må jeg ikke skrive nye ting på dagens todo liste. Alle ideer og indfald som jeg kommer på skal skrives på den overordnede todo liste – og så evt. skrives på en den følgende dagens todo liste, når det bliver aften.

Prioritering af dagens todo liste

For der slet ikke skal være nogen tvivl om hvad jeg skal lave dagen efter, så beslutter jeg mig på forhånd, om aftenen, for i hvilken orden opgaverne på den følgende dags todo liste skal udføres.

Dvs. at jeg kigger todo listen igennem og beslutter hvad der skal laves først, hvad der skal laves bagefter, etc. (jeg prioriterer opgaverne ved at give dem numre: 1, 2, 3, etc.)

Når jeg prioriterer opgaverne, så prøver jeg at starte med de kedligste opgaver, så jeg kan få dem overstået. At prioriterer de kedligste opgaver først er med til at sikre, at jeg ikke spilder tid foran computer i et forsøg på at skubbe tingene foran mig.

Hvad der sker med manglende opgaver

Det sker sjældent at jeg ikke bliver færdig med dagens todo liste, men når det sker, så ryger de manglede opgaver videre til den følgende dags todo liste.
Om de videreførte opgaver så bevarer samme prioritet eller ej er noget jeg beslutter, når jeg planlægger den følgende dags todo liste om aftenen (her kan jeg selvfølgelig også beslutte mig for at droppe de manglede opgaverne, etc.).

Behovet for disciplin og motivation

Når jeg laver disse dagens todo lister, så sikrer jeg mig effektivt mod at spilde en masse tid på at sidde foran computeren uden at skabe værdi. Det er simpelthen umuligt, da der er helt faste opgaver der skal ordnes i en bestemt rækkefølge – og en computer der skal slukkes, når det er gjort.

Det kræver selvfølgelig lidt disciplin (eller skal vi sige motivation) at arbejde på den måde – men det kan man fx. hjælpe lidt på vej ved at finde noget spændende at have travlt med, når man ikke arbejder (p.t. masser af sport og bøger for mit vedkommende, godt blandet op med store tanker om hvad min mission her i livet egentlig er)

Er effektivitet relevant for lønmodtagere?

Hvis du er lønmodtager, så er det store spørgsmål selvfølgelig om du vil få nogen som helst gavn af at være effektiv.

Uanset hvor effektiv du er, så er der nemlig ikke ret stor sandsynlighed for at du slipper for arbejde 8 timer om dagen – men det er vel så bare endnu en grund til at sige op her og nu og blive selvstændig – eller i det mindste forsøge at finde arbejde i en virksomhed, hvor de har fattet at det handler om performance og ikke hvor meget tid man tilbringer på arbejdet.

Categories
Arbejde Effektivitet

Den måde vi arbejder på er for dum! Hvorfor du kun skal arbejde 1 time om dagen

Når vi går på arbejde, så bytter de fleste af os vores tid for penge (løn). Hver time vi bruger på arbejdet får vi penge for – uanset om vi laver noget fornuftigt eller ej.

Det er egentlig ikke særligt smart. Hverken for den enkelte medarbejder eller for virksomheden.

At vi bytter vores tid for penge skyldes, at man altid har gjort sådan. Under industrialiseringen arbejdede de fleste medarbejdere med tankeløst at stykke noget sammen ved et samlebånd. Jo længere de var på arbejde, des mere fik de produceret og des gladere blev virksomheden.

Men sådan hænger verden ikke sammen længere. I dag er der flere og flere, der skal tænke og få gode ideer på arbejdet i stedet for at slå hjernen fra ved samlebåndet. Det betyder, at værdien af mange medarbejderes arbejde ikke længere er afhængigt af hvor meget tid de bruger på arbejdet, men snarere af hvordan de bruger deres tid.

Afhængigt af hvor effektiv og fuld af tanker og ideer man er, så kan man nemlig producere ligeså meget værdi for en virksomhed på 1 time som man kan på 8 timer. Det kan meget vel være, at man kan producere mere værdi ved at gå en tur og få gode ideer end man gør ved at sidde på sin pind, stirre på uret og vente på klokken bliver 16.

Vi spilder med andre ord en masse tid fordi vi arbejder på den måde vi gør. Tid som ikke skaber nogen ekstra værdi for hverken os selv eller virksomhederne.

Selv ville vi i stedet kunne bruge tiden til ikke at have så travlt og til fx. at se noget mere til vores børn og familie. Og virksomhederne vil så samtidigt kunne glæde sig over, at deres medarbejdere vil være gladere, mere loyale og måske endog også mere effektive (pga. deres forøgede frihed til at gøre tingene på deres måde)

Men hvordan får vi så lige ændret verden, så de fleste ikke bliver ved med at bytte deres tid for penge? Det bliver svært, meget svært.

Første skridt er nok at åbne folks øjne for, at der findes en anden og bedre måde at arbejde på. Lige nu tror jeg nemlig der er rigtigt mange, der slet ikke har overvejet, at der findes alternativer til en 8 timers arbejdsdag.

Samtidigt gælder det så også om at åbne virksomhedernes øjne for det fornuftige i at belønne medarbejderne efter deres resultater – og ikke hvor meget tid de tilbringer på deres pind.

Der er langt imellem dem, men i det store udland findes der allerede virksomheder der arbejder efter ROWE modellen (Results Only Work Environment) – og såvidt jeg kan læse mig frem til, så er ROWE bestemt et positivt bekendtskab for alle parter.

###

Hvis du kender til en dansk virksomhed, der arbejder efter ROWE modellen el.lign., så må du meget skrive en kommentar herunder.

Categories
Arbejde Glæde Økonomi

Sådan vælger du det rigtige arbejde – og får prestige og penge uanset hvad du vælger

Når det gælder valg af uddanelse og job, så er der vist rigtig mange, der kun kigger efter mulighederne for masser af prestige og penge. Men er det nu klogt? Er det ikke vigtigere at kigge på hvor glad man vil blive for et arbejde?

Jeg tror helt bestemt, at glæden er det vigtigste når det gælder valg af arbejde. Hvis bare man er glad for det man laver, så skal man nok få penge og prestige hvis det er det man ønsker.

Lad os fx. sige, at du er rigtig, rigtig glad for at lave mad. Faktisk er madlavning noget af det eneste, som du virkelig brænder for. Tror du så ikke, at du vil blive en meget bedre kok end fx. læge – og det uanset hvad dine forældre eller alle mulige andre i omgangskredsen synes du bør lave.

Som kok kan du opnå præcis ligeså meget prestige og god løn som du kan som læge. Det gælder blot om at blive den bedste – eller ihvertfald en af de bedste.

Sådan bliver du den bedste

Sandsynligheden taler for, at hvis du er rigtig glad for noget, så er du også rigtig god til det. At være god til noget er et rigtig godt udgangspunkt for at vælge arbejde. Faktisk vil jeg sige, at du ikke skal vælge et arbejde, hvis du ikke er både rigtig god til det og glad for det.

Hvis du er både rigtig god og glad for et arbejde, så vil du brænde for det og hurtigt blive bedre og bedre. Meget hurtigere end vedkommende, der ikke er spor glad for det samme arbejde.

Fordi du hurtigt bliver bedre og bedre, så er der alle muligheder for at du når toppen indefor dit fag og bliver den bedste. Og når du først er den bedste, så følger penge og prestige automatisk med – næsten uanset hvilket arbejde det drejer sig om.

Nogen vil nok mene, at man kan udvikle glæde for et arbejde undervejs, men det tror jeg ikke på. Det er efter min mening meget sværere at udvikle glæde for et arbejde end det er at lade en eksisterende glæde føre til et arbejde.

Der findes altid et arbejde

Uanset hvad du interesserer dig for, så tror jeg, at der findes arbejde der passer til dine interesserer og det du er glad for at lave. Hvis du bare tør tænke lidt utraditionetl, så er mulighederne i vore dage nærmest uendelige.

Lad os tage et eksempel. Hvis det eneste du interesser dig for er porcelænstallerkner, så kan du tænke traditionelt og fx. vælge at blive sælger i en boligudstyrsbutik, vurderingsmand for et auktionshus eller maler på den kongelige porcelænsfabrik.

Men du kan også vægle at tænke utraditionelt og fx. leve af at sælge porcelænstallerkner på internettet (se bare på hvor mange der lever af at sælge ting og sager på Ebay i USA).

Categories
Arbejde Feature Rejser

4 gode grunde til at sige op her og nu

For et par dage siden mødtes jeg med en håndfuld gamle venner, der allesammen har et helt almindeligt arbejde. Arbejde, hvor de er 37 timer om ugen, mandag til fredag i dagtimerne.

Mens vi sludrede kom jeg igen og igen til at prise mig lykkelig for, at jeg ikke har et almindeligt arbejde, hvor jeg skal være et bestemt sted i et bestemt stykke tid.

Hvis jeg havde det, så tror jeg, at jeg havde sagt op her og nu. Det gør du måske også efter at have læst de 4 gode grunde til at sige op her og nu 🙂

1. Stress og jag hver eneste dag
Hvis man har børn og samtidigt lever i et forhold, hvor begge parter har fuldtidsjob, så er der dømt travlhed og morgenpanik hver eneste dag. Der er ingen tid til svinkærinder, nysgerrige børn og en omvej eller to på vej til og fra børnehaven.

Travlheden og panikken er selvfølgelig noget mindre, hvis der ikke er børn inde i billedet – men det er stadig ikke sjovt, når der skal være tid til at åbne op for håndværkere, banke lidt på huset, købe ind og hvad ved jeg.

2. For lidt ferie til at være rigtig ferie
Folk med almindeligt arbejde har som bekendt kun 5-6 ugers ferie. Alt for lidt, når man tænker på hvor spændende der er udenfor kontorets fire vægge.

Mange har samtidigt ikke mulighed for at tage afsted mere end 3 uger i træk, hvilket reelt set kun svarer til omkring en uges ferie. Den første uge går nemlig med at stresse ned og vænne sig til at være på ferie og den sidste uge med at ærge sig over man snart skal tilbage på pinden.

3. Ikke herre over hvornår det er ferietid
Oven i hatten, så er det de færreste med almindeligt arbejde, der selv kan bestemme hvornår de vil holde ferie. Ens ferier skal koordineres med kollegaerne, vagtplaner, deadlines og alt muligt andet.

For en af mine gamle venner betyder det, at han er tvunget til at tage til Sydamerika henover jul og nytår – og ikke i januar, hvor flybilletterne koster tæt på det halve (og det er bestemt ikke småpenge sådan en billet koster).

4. Alt, alt for lidt barsel
Når man får børn, så vil man gerne være hjemme og hygge om mor og barn. Sådan havde jeg det ihvertfald og det tror jeg ikke jeg er alene om.

Men typisk lykkeds det kun de fleste mænd at tage 2 ugers barsel omkring fødslen og så, hvis de er seje nok til det, nogle måneder senere hen.

Men er det nok til at udvikle et tæt forhold til ens barn? Det tvivler jeg på. Især ikke, når de få ugers barsel kombineres med al den stress og jag der kommer af et parforhold med to fuldsjob.

Categories
Arbejde Feature Økonomi

Tillykke med du er blevet fyret

Der er ikke ret mange der sidder på arbejdet og håber på at blive fyret, men det burde der være. Det er nemlig slet ikke så slemt at blive fyret. Faktisk er det alletiders, hvis du har orden i økonomien, lidt is i maven og mod på eventyr, fest og farver.

Hvad er det værste der kan ske

Tænk over hvad der er det værste, der vil kunne ske hvis du bliver fyret. Formodentlig vil der ikke ske noget værre end, at du vil have færre penge at gøre godt med i en periode. Der vil formodentlig hverken være bål og brand eller folk der falder døde om fordi du får en fyreseddel.

Det er faktisk kun hvis du har købt en alt, alt for dyr bolig, at det hele kan vælte fordi du får en fyreseddel. Og hvis det er tilfældet, så er det om at få boligen solgt allerede nu og flytte til noget billigere, så du ikke behøver at leve med den slags økonomiske hovedpiner til daglig.

For alle andre vil det ikke være noget problem at blive fyret, da det ikke er super lidt penge du skal nøjes med mens du går ledig. Først og fremmest vil du blive ved med at få løn i 3-6 måneder efter du har modtaget fyresedlen, så du har masser af tid til at finde et andet arbejde inden kassen lukker i.

Og hvis du har været lidt smart, så kan det også være du har lavet en opsparing, så du kan klare dig i mindst 6 måneder og helst et helt år uden nogen som helst indtægt (det er slet ikke så urealistisk som nogen måske synes det lyder. Det gælder simpelthen om ikke at bo for dyrt og undgå dyre vaner – og så forøvrigt starte på at spare op lang tid før det blive nødvendigt at bruge af opsparingen).

Du er med andre ord sikret en indtægt i 3 måneder eller mere. Der er derfor ingen grund til panik, da alle kan finde et nyt arbejde indefor 3 måneder. Hvis du ikke kan finde noget, så er det enten fordi du er for doven, for kræsen eller fordi du ikke har overvejet muligheder som fx. supermarkeder og avisomdeling – eller jobbet som gartnerlærling, som du altid har drømt om mens du sad på kontoret og solen skinnede udenfor.

Det bliver bedre endnu

Men at der ikke er nogen grund til økonomisk panik er slet ikke den væsentligste grund til at sige tillykke, hvis du er så heldig at blive fyret.

Den væsentligste grund er, at der pludselig åbner sig en masse muligheder for dig. Pludselig har du tiden og muligheden for at lave alt det du drømte om mens du sad og kedede dig på kontoret.

  • Pak rygsækken og tag ud at rejse i flere måneder. På den måde kan du også strække pengene længere, hvis du ellers tager til et billigt land som fx. Thailand.
  • Start på en ny og spændende uddanelse. Hvis den er alletiders, så prøv og se om du ikke kan fortsætte den ved at spænde livremmen lidt ind og nøjes med noget deltidsarbejde ved siden af studierne.
  • Brug noget mere tid med børnene og resten af familien. Tag fx. børnene med ud at rejse, så de også kan opleve noget nyt.

At lave noget spændende kræver selvfølgelig at du er så heldig, at du bliver fritstillet i forbindelse med din fyring – eller at du opfører dig så tåbelig på arbejdspladsen, at de bliver trætte af at se på dig 🙂

Uanset hvad, så glem alt om at være bange for at blive fyret. Hvis du ellers har styr på dit liv, så er en fyring faktisk noget af det bedste der kan ske for dig.

PS: For god ordens skyld må jeg lige få med, at det aldrig er lykkeds mig at blive fyret. Det eneste jeg har gjort er at sige op og skifte arbejde som andre folk skifter underbukser.