Author: Mads Phikamphon

Langt om længe er min ven Jakob og jeg blevet færdig med vores eksperiment, hvor vi prøvede raw food af i 30 dage.

Det har været 30 lange dage, som det har været hårdt at komme igennem, men nu er vi færdige og det er blevet tid til at se tilbage på hvordan det er gået, hvad vi har lært og om raw food er noget, som det værd at fortsætte med at spise.

Et hårdt eksperiment at komme igennem

At det har været hårdt at komme igennem eksperimentet skyldes tre ting: Maden har været kedlig og ensformig, det har været svært at få energi nok og af flere grunde, så er det møgbesværligt at være raw fooder.

Raw food er kedligt og ensformigt

Lad os først kigge på hvorfor jeg synes, at raw food er en kedlig og ensformig måde at spise på.

Som raw fooder, så er man begrænset til veganske ingredienser (frugt, grøntsager, nødder o.lign.), selvom der også findes enkelte raw foodere, der også spiser fx. råt kød.

Vi valgte at holde os til de veganske ingredienser ligesom de fleste raw foodere gør det. Men det betød så, at vi, i modsætningen til fx. vegetarer, ikke kunne bruge fx. mælk og æg i vores madlavning.

At man har så lidt at arbejde med skaber en masse begrænsninger på hvad man kan lave af mad.

Samtidigt, så må den mad man laver ikke varmes op over 42 C (deraf navnet raw food). Det gør, at næsten alt min mad i de 30 dage eksperimentet kørte var en kedlig omgang, der stort set smagte af det samme næsten uanset hvad jeg prøvede at lave (men det har tilgengæld været nemt, da der ikke var noget som kunne brænde på :))

Faktisk er det kun vores besøg på raw food restaurant, som jeg husker tilbage på som en positiv, kulinarisk oplevelse. Det må blankt indrømmes, at de på raw food restauranterne kunne få noget væsentligt bedre mad ud af de rå ingredienser end jeg kunne.

Selv ikke de store mængder frugt jeg spiste var nogen fornøjelse, da der simpelthen var for meget af det. Når man spiser 30 bananer om dagen, så går man rundt med en væmmelig sød smag i munden det meste af tiden og frygter i den grad for hvordan ens tænderne har det med at være i konstant syrebad.

Mangel på energi, træthed og dårlige performance

En ting er at maden er kedlig og ensformig. Det kan man godt klare, hvis man er motiveret, strammer hjælmen og tænker på, at det kun drejer sig om noget man skal leve med i 30 dage.

Noget andet og langt værre er, at energitætheden i de fleste raw food ingredienser er meget lav. Så lav, at der skal rigtig, rigtig meget mad til, hvis man skal have energi nok til at klare sig igennem dagen.

For at få energi nok, så skal man op og spise det der svarer til 30 bananer om dagen – eller mere, hvis man, som jeg, dyrker en del sport og måske ikke sover så meget.

Selvom jeg synes, at jeg spiste masser af mad i de 30 dage eksperimentet kørte, så var der ingen tvivl om at det gik ned ad bakke som eksperimentet skred fremad.

Som dagene gik, så fik jeg mindre og mindre energi og til sidst gik jeg faktisk og følte mig træt og udkørt det meste af tiden – og det selvom jeg skruede ned for hvor meget jeg trænede og begyndt at sove væsentligt mere end jeg plejer.

Til sidst kunne man også se på mig, at jeg ikke var helt så sund og frisk som jeg plejede. Jeg så simpelthen træt og bleg ud – og det gør jeg stadig nu, 3 dage efter eksperimentet sluttede (selvom min kone heldigvis har sagt, at jeg har til morgen var begyndt at få lidt farve i ansigtet igen).

Møgbesværligt for alle parter

At raw food er kedligt og ensformigt og det er svært at få energi nok er mine to første kritikpunkter. Det tredie er, at det er møgbesværligt at være raw fooder for både en selv og ens omgivelser.

Når man skal leve af raw food, så er der som tidl. nævnt rigtig, rigtig meget mad som man ikke må spise. Ikke kun fordi det skal være vegansk og det ikke må varmes op, men også fordi det viser sig, at rigtig mange ting fx. bliver pastauriseret (dvs. varmet op for at dræbe evt. bakterier). Det gælder fx. grøntsager på glas som fx. oliven og syltede agurker.

Man er derfor endnu mere begrænset i sin madlavning end man umiddelbart regner med, hvis man ikke vælger at bruge en mindre formue på at købe alting i raw food version (hvilket er muligt, hvis man er indstillet på at betale for det).

Hvad skal man gøre, når man går ud?

Det er også besværligt at spise ude, når der er så meget man ikke må spise. Medmindre man vælger salat og atter salat, så kan man ikke spise noget som helst på de fleste restauranter (hvis vi ser bort fra raw food restauranterne) – og selv hvis man holder sig til salat, så er det svært at undgå fx. de omtalte pastauriserede oliven.

Som raw fooder kan man heller ikke spise det, som de fleste sætter på bordet, når de har gæster. Og kan eller vil man ikke det, så er man efter min mening godt på vej til at blive totalt irriterende for ens omgivelser (i modsætning til fx. vegetarer der for min skyld gerne må bevæge sig uden om kødet, når de kommer på besøg).

Hjemme hos os selv har min tid som raw fooder også været et problem for resten af familien. Igen og igen har jeg måtte afvise at spise min kones lækre mad, hvilket har presset hendes store tolerance til kanten flere gange.

Hvorfor mange raw foodere ikke spiser 100% raw food

At man er så besværlig og irriterende for sine omgivelser når man er raw fooder tror jeg er en væsentlig grund til, at mange raw foodere ikke spiser 100% raw food. Jeg tror meget vel, at det kan være en væsentligt grund til at mange kun spiser fx. 50% eller 70% raw food (man kan kalde sig raw fooder, hvis ens kost består af 75% raw food).

En anden grund til at mange raw foodere ikke spiser 100% raw food kan også være, at de bliver nødt til det for at få energi nok. Det gælder især de raw foodere, der fokuserer på grøntsager fremfor frugt (det er ikke nemt, men trods alt lettere at få energi nok fra masser af frugt fremfor masser af grøntsager).

Det endte med 98% raw food

Lige fra vi startede vores eksperiment gjorde jeg det klart, at jeg ikke regnede med at leve 100% af raw food. Når jeg var ude, så ville jeg simpelthen ikke irritere mine omgivelser, være besværlig og nægte at spise den mad, som blev sat på bordet.

Jeg endte derfor med at spise ca. 98% raw food i de 30 dage eksperimentet kørte. De gange jeg ikke holdt mig til raw food var en kop kaffe på dag 12, en almindelig frokost på dag 14, samt, hvis man virkelig er krakiler, vores festmiddag om aftenen på dag 30, hvor vi spiste spareribs, drak champagne og fejrede eksperimentets afslutning.

I løbet af eksperimentets første 14 dage drak jeg desuden ca. 5 kopper rødvin i alt. Iflg. flere raw food bøger er rødvin raw food, men alligevel er der nogen faste raw foodere der mener, at man skal holde sig fra rød vin. Jeg holdt mig derfor helt fra rødvin i eksperimentets sidste halvdel.

Nogen raw foodere vil sikkert mene, at jeg ikke har testet raw food ordentligt fordi jeg ”kun” spiste 98% raw food – men helt ærligt, hvis de 2% skulle gøre så stor forskel, så er det efter min mening blot endnu en grund til at holde sig fra raw food (så bliver det nemlig endnu mere besværligt end jeg allerede har råbt op om ovenfor).

En dyr omgang at leve af raw food

Nu når jeg er i gang med min klagesang omkring raw food, så skal det også med, at det hurtigt bliver en dyr omgang at leve af raw food.

Pga. den lave energitæthed, så skal der rigtig meget mad til – og jo mere mad man køber, jo dyrere bliver det selvfølgelig.

Selvom frugt og grøntsager umiddelbart synes billigere end fx. kød, så løber det hurtigt op fordi der skal så meget til.

At det bliver en dyr omgang gælder ikke mindst, hvis man vil lave nogle mere spændende raw food retter og derfor skal bruge andre ingredienser end blot frugt, grøntsager og nødder.

I så fald skal man nemlig ud og købe raw oliven, raw kakaopulver og hvad ved jeg, hvilket viser sig at koste en mindre herregård. Fx., så koster raw kakaopulver noget i retning af 4-5 gange så meget som en tilsvarende portion kakaopulver koster i Netto.

Er det sundt at spise raw food?

De fleste raw foodere spiser raw food fordi de mener, at det er sundere og det får dem til at føle sig bedre tilpas (efter en evt. detox periode, da de skiftede fra almindelig kost til raw food).

Men jeg fik det ikke bedre af at spise raw food. Snarere tværtimod, så jeg har svært ved at tro på at det skulle være så sundt som nogen vil gøre det til.

Udenfor raw food kredse ser det da også ud til, at der er en vis enighed om at det ikke er skidesmart at leve af raw food, hvis man vil have alle de næringsstoffer kroppen har brug for.

Men der er selvfølgelig også dem der mener paleo mad er noget hø, så jeg skal da ikke kunne afvise, at der er folk som har fået det bedre af at spise raw food. Min ven Jakob, som jeg gennemførte eksperimentet med, har fx. haft en væsentlig bedre oplevelse end jeg har haft.

Og uanset hvad, så virker raw food da umiddelbart som et bedre valg end det lortemad, som der er rigtigt mange danskere der lever af.

Kan man blande forskellige raw food retninger?

Undervejs i eksperimentet har der været røster fremme om, at jeg ikke havde det optimalt fordi jeg blandede mad fra flere forskellige retninger inde for raw food. Retningen gourmet raw food, hvor der er fokus på at få energien fra fedt (nødder, avocado, etc.) og retningen 80/10/10, hvor der er fokus på at få energien fra kulhydrater (først og fremmest frugt).

Jeg kan dog ikke se hvorfor det skulle være et problem at blande de to ting. Det hele er jo råt og der er jo ingen i naturen, der vil nægte at spise det ene fremfor det andet, hvis det er den mad der tilgengængelig.

Og oven i det, så viser det sig jo også, at de fleste faste raw foodere blander til en vis grad. Gourmet raw fodere spiser også frugt og 80/10/10’ere spiser også grøntsager og nødder.

Dage med 80/10/10 raw food

For at sikre mig, at der ikke var hold i kritikken, så prøvede jeg til sidst i eksperimentet at leve 100% efter reglerne for 80/10/10 retningen.

I flere dage i træk røg der uendelige mængder frugt ned og jeg undgik bevidst nødder, avocado, etc. (det var her, at jeg bl.a. prøvede at spise 30 bananer om dagen).

Det var bestemt ikke nogen fornøjelse, da jeg derved blev endnu mere begrænset i hvad jeg kunne spise og samtidigt følte mig mindre og mindre godt tilpas. Det var faktisk her, at filmen for alvor knækkede ifht. hvordan jeg havde det (men det kan ligeså vel skyldes, at jeg på tidspunkt havde levet over 25 dage af raw food).

Hvordan ser fremtiden ud for raw food

Alt taget i betragtning, så har det været noget af en omgang at prøve raw food i 30 dage. Men det lykkeds – uanset hvor hårdt det var undervejs og uanset hvor irriterende det har været for mine omgivelser (undskyld).

For mig er der ikke nogen tvivl. Raw food er et overstået kapitel. Jeg synes i den grad det tappede mig for energi og velvære, så nu går turen med stor glæde tilbage til den paleo mad, som jeg plejer at leve af.