Author: Mads Phikamphon

Programmør og ret glad for body hacking, effektivitet, minimalisme og cyklisme.

Din timeløn stinker – hvorfor du får meget mindre i timen end du går og tror

Post author By Mads Phikamphon
Post date June 5, 2012
4 Comments on Din timeløn stinker – hvorfor du får meget mindre i timen end du går og tror

I gamle dage troede jeg, at jeg fik en ganske god hyre for at sidde på kontor og programmere derudaf. Hvis jeg dividerede min månedsløn med hvor mange timer jeg var på arbejde, så så det ganske pænt ud. Det så bestemt ikke ud til der var noget at klage over.

Siden da er der gået nogle år, jeg har forladt kontoret og indtil flere lys er gået op for mig.

Det er bl.a. gået op for mig, at langt de fleste har en timeløn, der er meget lavere end de går og tror. Så meget lavere, at man godt kan blive seriøst i tvivl om det værd at bruge så meget tid på arbejdet.

Hvorfor din lønsedlen lyver

Hele humlen er, at vi ikke får den løn, som der står på vores lønsedler. Udover skattefars velvoksne del af kagen, så viser det sig nemlig, at der er en masse udgifter forbundet med at arbejde. Både ting man skal betale med kroner og ører og ting, som man skal bruge tid på udover de 37 timer på arbejdspladsen.

Og begynder man først at regne disse ting med i ens løn, så kommer timelønnen hurtigt til at se mere og mere skidt ud.

7 udgifter fra dit arbejde til dig

Lad os til at starte med prøve at få et overblik over de udgifter, som man kan have ene og alene pga. ens arbejde. Dvs. udgifter, som man ikke ville have, hvis man lavede noget helt andet – hvad enten det så er at arbejde for sig selv, gå hjemme eller noget helt tredie.

Transport: Transport er den helt store synder både ifht. kroner og ører og ifht. den tid man bruger på at arbejde.Behøver man fx. en bil til at komme til og fra arbejde, så skal udgifterne til at holde den kørende trækkes fra ens løn – for havde man ikke arbejdet, så havde man forhåbentlig ikke bilen og derved heller ikke udgifterne til en bil.
Det samme gælder togkort og alle mulige andre transportudgifter. Og oven i det kommer så al den tid man bruger på at komme til og fra arbejde – hvad enten det så blot er en ½ time hver vej eller (gys) et par timer hver vej.
Smuksering: En ofte overset udgift ifbm. arbejdet er de penge, som man bruger på tøj, sko, makeup o.lign.
Meget af det ville man formodentlig ikke have, hvis man ikke skulle have det på på arbejdet (hvor mange er det fx. lige, der går i skjorte og pæne bukser til daglig?).Det kan også være, at man ikke ville bruge så meget tid på at lægge makeup, etc., hvis det ikke var fordi man arbejder et sted, hvor man skal prøve at se bare nogenlunde præsentabel ud.
Mad og drikke: I Danmark har vi heldigvis tradition for billige kantiner, så for de fleste medarbejdere er der ikke nogen ekstra udgifter til mad og drikke ifht. hvis man spiser frokost derhjemme (det ser meget værre ud i andre lande. Da jeg på et tidspunkt arbejdede i Finland, så var det fx. normalt at gå ud og spise hver dag til frokost)Kan man tilgengæld kun kan holde jobbet ud på en sundhedskur af cola og lakridser, så skal udgifterne til alt snasket selvfølgelig regnes med i ens udgifter (og det samme skal alt slankepulveret, som man har bildt sig selv ind kan redde situationen).
Afslapning: Forlader man arbejdet så bombet, at man skal have en halv time på langs inden aftensmaden, så skal den halve time selvfølgelig også regnes med i tiden man bruger på arbejdet. Det samme gør sig gældende, hvis man pga. arbejdet bliver nødt til at gå tidligere i seng end man ellers ville have gjort, etc.
Underholdning: Brænder man ikke det mindste for sit arbejde (og det er der temmeligt mange der ikke gør), så kan det være, at man har brug for at stene væsentligt mere fjernsyn end man ellers ville have gjort. Alt den stenen fjernsyn skal også regnes med i udgifterne, da man næppe ville se så meget fjernsyn, hvis man lavede noget man virkelig brænder for.Hvis arbejdet får en til at trænge til ferie konstant og hele tiden, så skal udgifter til ferierne evt. også regnes med (hvis man ikke var så stresset og træt af det hele, så kunne det jo være man kunne nøjes med en mindre og billigere tur).
Statussymboler: På mange arbejdspladser virker det som om der er uofficielt kapløb om hvem der har den fedeste bil, den lækreste mobiltelefon, etc. – eller, hvis det går helt galt, hvem der har det største og lækreste hus…Er det også sådan på dit arbejde og er du en del af kapløbet, så skal disse udgifter lægges oven i alle de andre udgifter.
Behandling: Mange medarbejdere får problemer med fx. ryggen eller nakken når de begynder at blive ældre. Skal man gøre noget ved det, så skal der penge og tid på bordet til behandling.På samme måde skal man også huske at regne udgifter til medicinforbrug o.lign. med, hvis det skyldes ens arbejde.

Transport, smuksering, etc. er typiske udgifter, der opstår ifbm. rigtig mange job. Oven i disse poster kommer så de mere specielle udgifter, som fx. børnepasning, hvis man ellers ville have passet sine børn hjemme.

Beregn din egen virkelige timeløn

For at gøre det nemt for alle parter, så har jeg lavet et skema, som man kan fylde ud hvis man vil beregne sin virkelige timeløn (og det bør man gøre, da det er lidt af en øjenåbner).

	Beløb/uge	Timer/uge
Løn efter skat
Transport
Smuksering
Mad og drikke
Afslapning
Underholdning
Statussymboler
Behandling
Andet
Total

Tags løn, timeløn

Krop og fysik

Status på mit muskeleksperiment – er det virkelig rigtigt, at jeg har taget næsten 1 kg muskler på om ugen?

Post author By Mads Phikamphon
Post date May 31, 2012
10 Comments on Status på mit muskeleksperiment – er det virkelig rigtigt, at jeg har taget næsten 1 kg muskler på om ugen?

Det er efterhånden en måned siden jeg afsluttede mit muskeleksperiment, hvor jeg i 6 uger tog næsten 1 kg muskler på hver uge.

Siden da har der været lidt diskussion om hvorvidt det virkelig er rigtigt, at jeg på 6 uger har kunne tage så mange muskler på. Ikke mindst fordi det er gået væsentligt hurtigere end man normalt plejer at sige er muligt.

Status en måned efter

I går morges, præcis en måned efter jeg afsluttede eksperimentet, tog jeg derfor en status, hvor jeg vejede mig, målte min fedtprocent og fik konen til at tage et par mål og et par billeder.

	Vægt	Fedt- procent	Bryst	Mave (navle)	Overarm (højre)	Lår (højre)
Udgangspunktet	75,7 kg	10%	95 cm	86 cm	28 cm	48 cm
Efter 6 uger (bulk slut)	86,0 kg	14%	104 cm	95 cm	31 cm	54 cm
Efter 8 uger	82,8 kg	12%	102 cm	90 cm	31 cm	52 cm
En måned senere	80,7 kg	10%	101 cm	87 cm	30 cm	52 cm

Som man kan se, så er min fedtprocent nu præcis den samme som da jeg i sin tid startede muskeleksperimentet (10%). Man må derfor formode, at vægtforskellen mellem dengang og nu (5,0 kg) først og fremmest er muskelmasse. Dvs. den mængde muskler jeg har taget på under eksperimentet.

Jeg er rimeligt sikker på de 5,0 kg muskler jeg har taget på er taget på i de første 6 uger af eksperimentet (min bulk periode), da det var her jeg konstant blev stærkere og stærkere og kunne klare mere og mere i fitness centeret.

	Pulldown	Shoulder Press	Dips	Leg Press
Udgangspunktet	50 kg x 9	35 kg x 6	55 kg x 7	Se nedenfor
Efter 6 uger (bulk slut)	70 kg x 4	50 kg x 6	80 kg x 6	110/110 kg x 10/11
Efter 8 uger	70 kg x 4	50 kg x 5	80 kg x 6	120/120 kg x 10/11
En måned senere	70 kg x 5	50 kg x 7	85 kg x 6	130/130 kg x 7/7

Siden bulk perioden blev afsluttet er der ikke sket en skid. Det er minimalt hvor meget stærkere jeg er blevet siden da, så jeg regner derfor ikke med mine muskler er vokset alverden siden da.

Udgangspunktet for leg press er lidt tåget, da jeg havde nogle problemer med leg press maskinen hos Fitness World (forklaret lidt over halvvejs nede i denne post).

Er der gået noget galt?

Da jeg afsluttede eksperimentet, skrev jeg en post, hvor jeg regnede ud, at jeg havde taget 5,5 kg muskler på.

Lidt mere end jeg får målt mig frem til her (5,0 kg, dvs. 0,5 kg mindre end hvad jeg regnede mig frem til).

Lad os derfor for god ordens skyld kigge på hvad forskellen kan skyldes:

Først og fremmest, så er min badevægt og min fedttang ikke ligefrem præcise videnskabelige instrumenter. Det er amatørudstyr, der har en vis måleusikkerhed.
Oven i det, så kan min fedtprocent have ligget i ydreområderne. Fx. hvis jeg lå i den høje ende af 10% da jeg startede eksperimentet og i den lave ende i går.
Endelig, så hopper min (og alle andres) vægt lidt op og ned fra dag til dag. I dag vejede jeg fx. 81,1 kg på samme tid af døgnet som jeg i går målte min vægt til 80,7 kg.

Tags muskeleksperiment, muskler, occams protocol, større muskler

Krop og fysik

Madpyramiden gør dig fed – hvorfor madpyramiden er skyld i vor tids fedmeepidemi

Post author By Mads Phikamphon
Post date May 14, 2012
12 Comments on Madpyramiden gør dig fed – hvorfor madpyramiden er skyld i vor tids fedmeepidemi

Jeg kan tydeligt huske dengang jeg i skolen og vi igen og igen snakkede om madpyramiden og alle dens lyksaligheder. Hvis vi bare huskede på madpyramiden og spiste efter den, så ville vi allesammen blive noget så sunde og dejlige.

Men blev vi så det? Har madpyramiden gjort os allesammen møgsunde eller er den fx. skyld i, at så stor en del af befolkningen i dag er overvægtige?

Madpyramiden kort fortalt

Kort fortalt så siger madpyramiden (den opdaterede version fra 2011), at vi skal spise masser af kartofler, rugbrød og grøntsager (madpyramidens bund), en vis mængde pasta, ris, hvedebrød og frugt (midten) og kød, fisk og æg i ret begrænsede mængder (toppen).

De hurtige kulhydrater er et kæmpeproblem

Hvis vi går udfra at det er de hurtige kulhydrater der gør os fede, så er det et kæmpeproblem, at madpyramiden er bygget op med fokus på kartofler, rugbrød og til dels også pasta, ris og hvedebrød.

Kartofler, brød, pasta og ris er nemlig netop den slags mad, der indeholder masser af hurtige kulhydrater (sammen med frugt i alt for store mængder).

Jo flere hurtige kulhydrater vi smider indenbordes, des mere galt går det med vores vægt. Dvs. at jo flere kartofler og jo mere brød, pasta og ris vi smider indenbords, des sværere har vi ved at tabe os eller blot holde vægten.

Hvordan vi i stedet skal spise

I stedet for at spise så mange hurtige kulhydrater, så er der meget der tyder på, at vi i stedet skal fokusere på at få vores energi fra fedt, protein og langsomme kulhydrater.

Dvs. at vi skal droppe kartofler, brød, pasta og ris og undgå at gå amok i frugt, hvis vi vil tabe os eller blot holde vægten uden at tænke nærmere over det.

I stedet for at spise masser af kartofler, brød, pasta og ris, så skal vi spise efter paleo mad/stenalderkost principperne med masser af grøntsager og ting fra toppen af madpyramiden som kød, fisk og æg.

Mine erfaringer med paleo mad

Hvis vi på den måde ændrer vores madvaner til paleo mad, så er det ingen sag at tabe sig eller holde vægten. Og meget tyder faktisk også på, at det er sundere at leve på den måde.

Selv har jeg efterhånden levet 1,5 år af paleo mad, uden dog at være 100% striks omkring det (jeg vil mene at jeg spiser 90% paleo mad, da jeg fx. ofte spiser hvad der bliver sat på bordet når jeg er ude).

At jeg har levet i 1,5 år på den måde betyder bl.a., at jeg kan holde mig trimmet selvom jeg spiser godt til hver dag (min sixpack er forlængst kommet igen efter mit muskeleksperiment).

Hvordan mine smagsløg har ændret sig

At jeg har levet af paleo mad sålænge betyder også, at mine smagsløg har ændret sig, så jeg slet ikke synes pasta, ris, etc. smager særligt godt. Selv brød, som jeg ellers tidligere var meget glad for, er jeg begyndt at synes mindre og mindre om.

At mine smagsløg har ændret sig, har også betydet, at jeg ikke længere synes om fx. slik. Det eneste slik jeg kan lide i dag er meget mørk chokolade, hvilket meget heldigvis tyder på er sundt i begrænsede mængder 🙂

Skal man også droppe mælken?

Udover at droppe kartofler, brød, ris og pasta og spare på frugten, så er der også nogen paleo folk der mener, at man skal droppe bl.a. mælken og nøjes med at drikke vand.

Om det er en god ide eller ej tør jeg ikke sige. Selv bekymrer jeg mig ikke om det, da jeg kun bruger lidt mælk i fx. røræg og en gang i mellem i kaffen.

Men noget kunne ihvertfald tyde på, at mælk har en del af skylden for vor tids fedmeepidemi.

Formålet med madpyramiden er ikke sundhed

Til sidst, så skal det også lige med, at madpyramiden slet ikke blev udviklet til at være den ultimativt sundeste måde at spise på.

Dengang, for snart 40 år siden, hvor madpyramiden blev udviklet, så var det et forsøg på at lave en billig og enkel kostplan for almindelig mennesker.

Madpyramiden har aldrig været et forsøg på at udvikle en særligt god og sund måde at spise på – uanset den i dag opfattes på den måde af rigtigt mange mennesker.

At madpyramiden egentlig drejer sig om billig og enkel mad er trådt helt i baggrunden. At det var det oprindelige formål med madpyramiden var ihvertfald ikke noget jeg vidste før jeg begyndte at sætte mig grundigt ind i hvad vores madvaner betyder for os.

Tags fedmeedidemi, madpyramiden

Effektivitet Læring

Bryd vanerne – præcis hvordan man ændrer dårlige vaner til gode vaner

Post author By Mads Phikamphon
Post date May 10, 2012
2 Comments on Bryd vanerne – præcis hvordan man ændrer dårlige vaner til gode vaner

For et par dage siden blev jeg færdig med en bog, der potentielt kan vise sig at være en af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst.

Det er bestemt ikke den første selvhjælpsbog jeg læser, men denne her gang drejede det sig om en bog, der virkelig kan tages action på.

Masser af selvhjælpsbøger fortæller at du bare skal gøre dit og dat og så bliver alt helt fantastisk. Men hvordan gør man lige det, hvis man er vant til at leve på en hel anden måde?

Jeg tror ikke på, at man blot kan ændre sig på viljestyrken alene. Det kræver motivation at ændre sig – og fordi vi er så vant til at leve på en bestemt måde, så kan det alligevel kan det være svært, uanset hvor motiveret man så end er.

Det er derfor den bog jeg lige er blevet færdig med er så vigtig. Den handler nemlig om vores vaner. Hvordan vores vaner definerer hvem vi og hvordan de styrer vores liv. Og ikke mindst hvordan vi ændrer vores vaner, dvs. udrydder de dårlige vaner og skifter dem ud med nye, gode vaner.

Mere om bogen jeg har læst

Bogen jeg læste hedder The Power of Habit af Charles Duhigg. Bogen handler som sagt om vaner, hvorfor de betyder så meget og hvordan man ændrer sine vaner.

Det meste af bogen er bygget op af en masse fortællinger om hvordan vaner fungerer, hvorfor vaner betyder så meget og hvordan en masse folk, firmaer, etc. har ændret vaner til det bedre.

Til sidst i bogen er der et kapitel, hvor det helt konkret beskrives hvordan man identificerer sine vaner og hvordan man ændrer dem. Det er ikke mindst dette sidste kapitel der gør, at dette potentielt er en af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst (og hvor er jeg glad for der er sådan et konkret, action orienteret kapitel til sidst. Det kunne mange andre forfattere virkelige lære noget af).

Cue, routine og reward

Iflg. The Power of Habit, så er vores vaner bygget op af tre dele: Cue, routine og reward.

Cue er det som starter vanen. Fx. at man ser ”ny mail” ikonet popper op i nederste højre hjørne af skærmen.
Routine er de handlinger der sættes i gang af cue’en. Hvis cue er at ”ny mail” ikonet popper op, så kan routine fx. være at man straks afbryder det man er i gang med for i stedet at checke mails.
Reward er den belønning man får for at lave sin routine. Hvis vi holder fast i ”ny mail” eksemplet, så kan reward fx. være, at man får en pause fra sit kedlige arbejde og en chance for at lave noget mere spændende for en kort stund.

Et andet eksempel på cue, routine og reward kan fx. være at man ser noget slik (cue), at man spiser det (routine) og man så får et sukkerkick (reward).

Identificering af cue og reward

For at ændre sine vaner, så er man nødt til at identificere præcis hvad der ens cue og reward. Det er nemt at gætte på hvad det er, men det er ikke sikkert man gætter rigtigt. Det kan meget vel være, at det er noget helt andet der er cue og reward end man umiddelbart tror.

Hvis vi vender tilbage til ”ny mail” eksemplet, så kan cue som sagt være, at man ser ”ny mail” ikonet poppe op i nederste højre hjørne af skærmen. Men det kan også være at man keder sig på arbejdet omkring kl. 11 og derfor er tilbøjelig til at checke mails på netop det tidspunkt.

Den tilhørende reward kan være en pause i arbejdet og en chance for at lave noget mere spændende, men det kan også være at man savner socialt samværd, som en omgang maillæsning kan give lidt af.

For vingummieksemplet, så kan cue som sagt være man ser noget slik. Men det kan også fx. være, at man mangler energi hen ad formiddagen fordi man ikke spiser nok morgenmad.

Reward for vingummieksemplet kan være at man får et sukkerkick. Men det kan også være, at reward er chancen for at tage en pause i arbejdet mens man spiser et par stykker slik.

Bogen indeholder forskellige tips til hvordan man eksperimenterer sig frem til at kunne identificere sine cues og rewards. At eksperimentere sig frem på den måde tager let et par dage eller mere, men såvidt jeg kan se, så er det den bedste løsning ifht. at gætte sig frem (og derved have en vis risiko for at gætte helt forkert).

Ændring af en dårlige vane

Når man har identificeret cue og reward, så kan man gøre noget ved ens routine, dvs. selve den dårlige vane.

Det gælder her om at udskifte en dårlige routine med en ny og bedre routine. Man kan iflg. bogen ikke blot droppe en dårlig vane (routine) uden at sætte noget nyt i stedet.

Hvis vi igen vender tilbage til ”ny mail” eksemplet, så kan det fx. være at man har identificeret cue til at være at man keder sig på arbejdet omkring kl. 11 og reward til at være, at man får chancen for at lave noget mere spændende.

I så fald, så kan en ny og bedre routine fx. være, at man rykker rundt på sin todo liste, så man starter med de kedlige opgaver og derfor kan se frem til stadig mere spændende opgaver efterhånden som dagen skrider fremad.

For vingummieksemplet, så kan det være at man har identificeret cue til at være at mangler energi hen ad formiddagen og reward til at være, at man får et sukkerkick.

I så fald, så kan en ny og bedre routine fx. være, at man spiser et stykke frugt i stedet for noget slik. Og samtidigt så kan man bruge sin nye viden om ens cue til fx. at begynde at spise noget mere/bedre morgenmad.

Tags dårlige vaner, gode vaner, vaner

Krop og fysik

Større muskler i en fart! Sådan tog jeg næsten 1 kg muskler på om ugen

Post author By Mads Phikamphon
Post date May 2, 2012
11 Comments on Større muskler i en fart! Sådan tog jeg næsten 1 kg muskler på om ugen

I går afsluttede jeg mit eksperiment, hvor jeg i 8 uger har fokuseret på at få større muskler i en fart. Og heldigvis, så har indsatsen båret frugt. Mine muskler er blevet større. Meget større end man normalt siger det er muligt på kun 8 uger.

Status med før og efter billeder

Da jeg startede eksperimentet vejede jeg 75,7 kg og havde en fedtprocent på 10%. I går, præcis 8 uger efter jeg startede eksperimentet, vejede jeg 82,8 kg med en fedtprocent på 12%.

Det betyder med andre ord, at jeg har taget 7,1 kg på og noget i retning af 5,5 kg af den ekstra vægt er muskler! (de resterende 1,6 kg er ekstra fedt, jvf. min øgede fedtprocent).

At tage 5,5 kg muskler på 8 uger er helt usædvanligt. Normalt plejer man at sige, at man højst kan tage 0,5-1 kg muskler på om måneden.

Og det bliver ikke mindre usædvanligt af jeg cuttede i 2 af de 8 uger (dvs. jeg kun fokuserede på at tage muskler på i 6 af de 8 uger. De sidste 2 uger fokuserede jeg på at smide fedt).

Den ekstra muskelmasse har selvfølgelig betydet, at jeg er blevet større rundt omkring:

	Vægt	Fedt- procent	Bryst	Mave (navle)	Overarm (højre)	Lår (højre)
Udgangspunktet	75,7 kg	10%	95 cm	86 cm	28 cm	48 cm
Efter 6 uger (bulk slut)	86,0 kg	14%	104 cm	95 cm	31 cm	54 cm
Efter 8 uger	82,8 kg	12%	102 cm	90 cm	31 cm	52 cm

Træningsprogrammet Occams Protocol

Måden jeg gjorde det på var ved at følge træningsprogrammet Occams Protocol fra bogen The 4 Hour Body. Som jeg tidligere har været inde på, så gælder det iflg. Occams Protocol om at træne minimalt, men helt til grænsen og om at spise som en velvoksen hest hver eneste dag.

Iflg. bogen, så skal man regne med at tage mindst 1,1 kg muskler på om ugen når man følger træningsprogrammet. Men det gjorde jeg ikke. Jeg kom kun tæt på med ca. 0,9 kg muskler om ugen (jvf. jeg kun bulkede i 6 af de 8 uger).

En stak gode undskyldninger

Jeg tror der er flere grunde til at jeg ikke tog de forventede 1,1 kg muskler på om ugen:

Først og fremmest, så er jeg ikke sikker på jeg fik nok at spise hver dag. Der skal overraksende meget mad til for at nå de, for mig, foreskrevne 4000 kalorier om dagen. Meget mere mad end jeg umiddelbart regnede med.
Jeg havde en uge undervejs i eksperimentet, hvor jeg slet ikke tog på (jeg vejede 83,6 kg efter både uge 3 og uge 4). Det skyldes formodentlig, at jeg ikke gav musklerne den hvile de behøvede til at restituere og vokse ordentligt (der er et skema i bogen for hvordan man skal schedulere sine workouts, men jeg synes ikke det står særligt præcis beskrevet hvornår man skal øge antallet af restitutionsdage).
Jeg fik en skade i højre arm, der fik det til at gøre pisseondt at trække igennem. Den skade har måske gjort, at jeg ikke har presset mig helt så meget som jeg ellers ville kunne have gjort det. Min skade betød ihvertfald, at mine dips ikke blev trukket helt tilbage mellem hver repetition.
Jeg er ikke sikker på jeg pressede mig selv ordentligt i leg press, da jeg ikke kun få nok vægt på leg press maskinen (mere om det og hvad jeg gjorde ved det nedenfor).

Større muskler giver mere styrke

I takt med mine muskler er blevet større har jeg selvfølgelig også kunne trække mere igennem i fitness centeret:

	Pulldown	Shoulder Press	Dips	Leg Press
Udgangspunktet	50 kg x 9	35 kg x 6	55 kg x 7	Se nedenfor
Efter 6 uger (bulk slut)	70 kg x 4	50 kg x 6	80 kg x 6	110/110 kg x 10/11
Efter 8 uger	70 kg x 4	50 kg x 5	80 kg x 6	120/120 kg x 10/11

Jeg har ikke anført nogen start vægt for leg press. Grunden til det er, at Fitness World’s leg press maskine kun kan gå til 200 kg og jeg lagde ud med at lave 60 reps med max. vægt da jeg startede eksperimentet (man er vel gammel løber med stærke ben).

For at presse mig selv ordentligt ved leg press øvelserne gik jeg derfor over til at lave dem med et ben ad gangen og det andet ben foldet op under mig (hvilket er grunden til leg press er angivet to gange i skemaet, en gang for højre ben og en gang for venstre ben).

Hvordan eksperimentet ellers påvirkede mit liv

Eksperimentet har ikke kun været spisning og træning. Det har også påvirket en masse andre dele af mit liv, fx. hvad jeg har spist, hvordan jeg har sovet og hvad jeg ellers har lavet af fx. sport:

En del af Occams Protocol er, at man skal smide masser af carbs (stivelse) ned sammen med hvert eneste måltid. Jeg har derfor spist masser af ris og pasta til hvert eneste måltid i de 6 uger jeg bulkede, inkl. til morgenmaden, hvor jeg ofte tog mig selv i fx. at koge en grydefuld pasta.
At spise ris og pasta er noget helt andet end hvad jeg efterhånden har vænnet mig til. Normalt lever jeg af paleo mad (stenalderkost) det meste af tiden, hvor bl.a. netop ris og pasta er helt bandlyst.
De sidste 2 uger af eksperimentet brugte jeg som sagt på at cutte, hvilket jeg gjorde ved at leve 100% af paleo mad (da jeg på basis af min slankekur og min normale, relativt lave, fedtprocent ved, at paleo er alletiders måde at få skrællet fedtet af kroppen).
Under hele eksperiment har jeg ikke sovet som jeg plejer at gøre det. Normalt nøjes jeg med lige under 5 timers søvn i døgnet takket være polyphasic sleep, men sådan har det ikke været i de sidste 8 uger.
Fra jeg startede eksperimentet og til i går, 8 uger senere, har jeg sovet som en sten hver nat, hele natten og uden at stå op i flere timer som jeg ellers normalt gør det. Jeg har også sovet 2 middagslure de fleste af dagene (normalt sover jeg kun 1 middagslur).
Endelig har jeg heller ikke lavet ligeså meget sport som jeg normalt gør. Normalt løber jeg 2-3 gange om ugen i max. fart, men sådan har det bestemt ikke været i de sidste 8 uger. Det er faktisk kun blevet til en seriøs løbetur (Vesterbroløbet to dage før eksperimentet sluttede), samt 3-4 små løbeture i luntetempo i eksperimentets første par uger.
Jeg har så tilgengæld været i fitness centeret 14 gange i løbet af eksperimentets 8 uger (gennemsnitligt lige under 2 gange hver uge). Men det er har ikke ligefrem skabt sved på panden, da hele essensen af Occams Protocol er at man kun må træne minimalt: Få øvelser og få reps, men helt til grænsen hver gang.

Tags muskler, occams protocol, større muskler

Krop og fysik

Spisetid! – hvorfor og hvordan jeg spiser over 4000 kalorier om dagen

Post author By Mads Phikamphon
Post date April 24, 2012
6 Comments on Spisetid! – hvorfor og hvordan jeg spiser over 4000 kalorier om dagen

Som jeg skrev for et par uger siden, så er jeg midt i et eksperiment hvor det gælder om at få større muskler i en fart.

I den forbindelse, så har jeg spist som en velvoksen hest hver eneste dag i 6 uger. Ikke kun på de dage, hvor jeg har været nede i fitness centeret og træne, men også på alle restitutionsdagene.

Teorien er nemlig, at hvis ikke spiser som en velvoksen hest hver, så har jeg simpelthen ikke energi nok til at opbygge muskler i den fart jeg satser på at gøre det (over 1 kg muskler om ugen…, langt mere end man umiddelbart plejer at sige kan lade sig gøre).

Hvorfor jeg spiser 4000 kalorier om dagen

Mit muskeleksperiment er baseret på Occams Protocol fra bogen The 4 Hour Body. I bogen er der en simpel formular, som man kan bruge til at regne ud hvor mange kalorier man minimum skal spise for at opbygge over 1 kg muskler om ugen.

Iflg. den formular, så skal jeg spise mindst 4000 kalorier om dagen, dvs. næsten 2000 kalorier mere end jeg umiddelbart behøver (under eksperimentet behøver jeg ca. 2100 kalorier om dagen, da jeg ikke har dyrket noget seriøs sport udover træningen i fitness centeret – og den træning har været temmeligt minimal).

Proteiner, kulhydrater og et voksende livmål

Det er ikke bare hvilke som helst kalorier som jeg har kunne smide indenbords. Iflg. den før omtalte bog, så gælder det bl.a. om at få masser af proteiner ombord på bestemte tidspunkter på døgnet, samt masser af stivelse (kulhydrater) sammen med hvert eneste måltid, inkl. morgenmaden.

Alt den mad (og ikke mindst de mange kulhydrater) har selvfølgelig haft en effekt på mit livmål, der toppede på 96 cm – 10 cm mere end da jeg startede eksperimentet for præcis 7 uger siden.

Særligt galt gik det med mit livmål, da jeg på et tidspunkt stoppede med at tage på og i panik tilføjede 1-2 liter sødmælk om dagen. En uge med masser af kulhydrater og sødmælk fik mit livmål til at gå fra 93 cm til 96 cm på en uge, hvorefter jeg droppede sødmælken og mit livmål faldt til 95 cm i løbet af den følgende uge.

Sådan bliver jeg trimmet igen

At mit livmål er blevet større end det plejer at være får mig dog ikke til at gå i panik. I sidste uge og i den kommende uge har jeg droppet alle kulhydraterne og i stedet levet 100% af paleo mad (stenalderkost).

At jeg lever 100% af paleo mad skulle gerne gøre, at jeg smider fedtet og kommer tilbage til min sædvanlige fedtprocent (10%) i en fart. Efter en uge på paleo mad er mit livmål allerede skrumet til 92 cm – 3 cm mindre end for en uge siden og kun 6 cm mere end da jeg startede eksperimentet (min vægt er samtidigt faldet fra 86,0 kg til 83,3 kg, hvilket passer meget godt med at jeg smider en masse vand og fedt).

Hvor meget mad 4000 kalorier egentlig er

Men nok om mit livmål, etc. For at gøre det overskueligt hvad 4000 kalorier svarer til, så tog jeg for et par uger siden en dag, hvor jeg trackede præcist hvad jeg indtog fra jeg stod op til jeg gik i seng igen.

Det er den eneste dag under eksperimentet, hvor jeg præcist trackede hvad jeg indtog. Alle de andre dage har jeg blot forsøgt at presse så meget indenbords som muligt, hvilket jeg til dels frygter kan have medført, at der er dage hvor jeg ikke har spist nok (dvs. mindre end 4000 kalorier) – uanset jeg endte på langt over 4000 kalorier den dag jeg præcist trackede hvad jeg indtog (se nedenfor).

Masser af kalorier, fra jeg stod op til jeg gik i seng igen

Morgenmad (1541 kcal.)

1 proteinshake	140 kcal.
6 stykker flæsk (svinekød)	424 kcal.
1 dåse bønner	240 kcal.
200 g pasta (fuldkorn)	660 kcal.
1 æg	77 kcal.

Efter træning (382 kcal.)*

1 proteinshake	140 kcal.
2 bananer	242 kcal.

Frokost (1509 kcal.)**

350 g kylling	684 kcal.
250 g pasta (fuldkorn)	825 kcal.

Snack (123 kcal.)

6 små gulerødder

123 kcal.

Aftensmad (1401 kcal.)

11 små bøffer (oksekød, 30 g/bøf)	946 kcal.
100 g pasta (fuldkorn)	330 kcal.
1 glas rødvin	125 kcal.

Snack (496 kcal.)

3 små bøffer (oksekød, 30 g/bøf)	256 kcal.
1 dåse bønner	240 kcal.

Godnatdrik (140 kcal.)

1 proteinshake

140 kcal.

Total: 5592 kalorier!

*) Hvis det ikke havde været en træningsdag, så havde jeg droppet de 2 bananer og ventet med proteinshaken til efter frokost. Det er de eneste forskelle der ville have været, hvis dette ikke var en træningsdag, men en restitutionsdag.
**) To tallerkner som den der er vist på billedet øverst oppe i denne post.

Tags 4000 kalorier, kalorier, muskler, spisestid, større muskler

Krop og fysik

Større muskler i en fart – status for mit muskel eksperiment (Occams Protocol)

Post author By Mads Phikamphon
Post date April 11, 2012
No Comments on Større muskler i en fart – status for mit muskel eksperiment (Occams Protocol)

I løbet af de sidste 5 uger har jeg taget 10 kg på. Det lyder jo umiddelbart som noget, der burde forårsage en anelse panik og trang til at starte på en slankekur i en fart.

Men her er ingen panik. En pæn stor del af de ekstra kg er muskler. Muskler, som jeg har taget på væsentligt hurtigere end man umiddelbart skulle tro kunne lade sig gøre (man plejer at sige, at man max. kan tage 0,5-1 kg muskler på om måneden).

Sådan har jeg gjort det

I de sidste 5 uger har jeg fulgt programmet Occams Protocol fra den helt fantastiske bog The 4 Hour Body.

Occams Protocol er et program, der hjælper en til at opbygge muskler i en helvedes fart. Et program, hvor man træner minimalt, men tilgengæld spiser som en temmeligt velvoksen hest.

Iflg. bogen, så skal man regne med at kunne tage mindst 2,5 pund (1,1 kg) muskler på om ugen, hvis man følger programmet, træner korrekt og spiser nok. Dvs. over 4 gange så mange muskler som man plejer at sige, at man max. kan tage på om måneden.

At man skal spise som en hest for at opbygge muskler kommer nok ikke bag på de fleste. Tilgengæld kommer det nok bag på de fleste, at jeg har trænet så lidt som jeg har gjort.

Når man følger Occams Protocol programmet, så er der nemlig ikke noget med at hænge nede i fitness centeret i timevis. I stedet, så skal man nøjes med at bevæge sig derned 1-2 gange om ugen efter et nøje fastlagt skema.

Og når man så er i fitness centeret, så skal man kun lave 1 sæt af 2 forskellige øvelser. Men det sæt skal så tilgengæld køres langsomt og helt til grænsen af hvad man kan klare (typisk, så er min krop begyndt at ryste når jeg kører de sidste gentagelse i mine sæt og de sidste sekunder under belastning har føltes meget, meget lange)
Når man nu er i fitness centeret, så er det svært at holde sig til kun 1 sæt af 2 forskellige øvelser. Men det er absolut nødvendigt, hvis man skal tro bogen.

Til trods for det, så må jeg dog indrømme, at jeg i ny og næ har lavet 2 sæt af en øvelse. Det har jeg gjort, hvis jeg af en eller anden grund følte, at jeg ikke pressede mig selv ordentligt i det 1 sæt.

Det hele er ikke kun muskler

Som sagt, så har jeg taget 10 kg på siden jeg startede på Occams Protocol. Det hele er dog ikke muskler, jeg har også taget noget fedt på, da en stor del af min mad har bestået af kulhydratrige ting som fx. ris og pasta.

De mange kulhydrater har betydet, at min fedtprocent er øget fra 10% til 14%, hvilket umiddelbart svarer til at jeg har taget 3,4 kg fedt på. Det betyder så, at jeg i løbet af de sidste 5 uger har taget 6,6 kg muskler på (10,0 kg – 3,4 kg fedt = 6,6 kg muskler).

Noget af de ekstra kg muskler er selvfølgelig vand og gylcogen, da større muskler kan indholde mere vand og glycogen end mindre muskler. Man siger, at der for hver 100 g muskler er op til 40 g glycogen, så hvis man hænger sig i den slags, så kan godt sige, at jeg ”kun” har taget 4,7 kg muskler på – men det er så heldigvis stadig meget, meget mere end man plejer at sige, at man max. kan tage på.

Selv vil jeg sige, at jeg har taget 6,6 kg muskler på, da det er de færreste der modregner vægten af vand/glycogen, når de taler om muskler, etc.

Om mine tal så er 100% korrekte tør jeg ikke love, da vores badevægt ikke ligefrem er noget præcist, videnskabeligt instrument og en fedttang heller ikke ligefrem oser af præcision.

Men uanset om tallene er 100% korrekte eller ej, så giver de os en god ide om hvordan verden ser ud.

Min plan for de næste 3 uger

At min fedtprocent er øget er selvfølgelig ikke så fantastisk, men det overrasker mig ikke, når jeg ser på hvad jeg har spist i de sidste 5 uger.

Og det skaber da heller ikke nogen panik, da jeg ved at det er let at få fedtet raslet af igen ved blot at stryge kulhydraterne fra menuen.

Det er derfor min plan, at fortsætte med at spise masser af mad, inkl. kulhydrater en uge mere og så slutte eksperimentet af med 2 uger med masser af paleo mad og så få kulhydrater som muligt (dvs. ikke mere ris, pasta, etc.).

Det skulle så gerne føre til, at jeg får min gamle fedtprocent tilbage eller ihvertfald noget der ligner. Til den tid vil jeg selvfølgelig fyre endnu en post af, hvor jeg samler mine resultater, etc.

PS: Beklager det stenede ansigtsudtryk på før-og-efter billedet øverst oppe 🙂 Det var tidligt om morgenen, sekunder efter jeg var blevet vækket af fotografen (min kone), der skulle ud af døren.

Tags muskel eksperiment, muskler, occams protocol, større muskler

Krop og fysik

Lav selv chokolade – sådan lavede vi chokolade med kakaopulver, kakaosmør og stevia

Post author By Mads Phikamphon
Post date March 28, 2012
3 Comments on Lav selv chokolade – sådan lavede vi chokolade med kakaopulver, kakaosmør og stevia

I forbindelse med den store test af mørk chokolade var Helseudsalg.dk så venlige at sende mig ingredienserne til selv at lave sin egen chokolade derhjemme. Raw kakaopulver, raw kakaosmør og stevia (et plantebaseret sødestof), samt et par opskrifter og så var vi klar til at gå i gang med at starte vores egen lille chokoladefabrik 🙂

Stevia – hvor sødt kan det være?

Inden vi gik i gang skulle vi lige smage på Stevia’en. Der står godtnok på pakken, at det er 200-400 gange så sødt som sukker, men hvor sødt kunne det være? Meget sødt viste det sig. Så sødt, at smagen hang ved selv efter flere glas vand.

Der er ingen tvivl. De har helt ret, når de skriver på pakken, at stevia mest er til madlavning. At prøve at spise det rent kan ikke anbefales.

Hvordan vi lavede vores chokolade

Heldigvis var vores prøvesmagning af stevia det eneste, der gik galt på vores lille chokoladefabrik. Alt andet kørte som i smør, da opskrifterne er lette at følge og mest bestod i at blande 3-4 ting sammen.

Inden man blander tingene sammen skal kakaosmøret dog lige smeltes. I helseudsalg.dk’s opskrifter står der at man kan smelte kakaosmøret med varmt vand, men det kræver en helt særlig tålmodighed at gøre det.

Vi prøvede selv at smelte kakaosmøret med varmt vand, men da der efter 3-4 minutter stadig ikke var sket alverden blev vandet skiftede ud med noget nyt, kogende vand – og så skete der noget. Vups, så var kakaosmøret smeltet og klar til at blive blandet sammen med kakaopulveret og stevia’en.

Det er en god ide at måle kakaopulver og stevia op fra starten af, så det er klar når kakaosmøret er smeltet. På den måde kan det hele nemlig blandes hurtigt sammen, inden kakaosmøret begynder at blive koldt og alt for tyktflydende.

Forming og afkøling af chokoladen

Når det hele var blevet blandet sammen, så blev det hældt i nogle isterningforme (fordi det var mest praktisk, ikke fordi det skulle i fryseren).

Her det igen vigtigt, at kakaosmøret var godt varmt, så blandingen ikke når at blive for tyktflydende. Jo mere tyktflydende, des sværere er det at få den hældt ned i formenene. Mere end en gang gik det galt for os, så vi endte med nogle ikke særligt kønne chokolader.

Efter at blandingen var blevet hældt op, så var det blot at stille tingene til side, så chokolader kunne køle ned og blive helt faste i formen.

3 forskellige slags chokolader

Kønne eller ej, så endte vi med at lave 3 forskellige slags chokolader:

1) Raw kakaopulver, raw kakaosmør og stevia efter Helseudsalg.dk’s opskrift på rå chokolade med stevia. Denne chokolade endte med at være noget bitter, da der ikke kom nok stevia i (vi var lidt skræmte efter vores prøvesmagning af ren stevia + jeg synes mange ting er alt for søde efter at have levet af paleo mad i 1+ år).

En ting var at chokoladen var bitter. Noget andet og værre var, at chokoladen havde en noget kemisk smag, hvilket vi mistænker kakaopulveret for at være skyld i (se længere nede).

2) Raw kakaopulver, raw kakaosmør og honning efter Helseudsalgs.dk’s opskrift på rå chokolade. Denne chokolade var overraskende god. Med lidt finpusning af blandingsforholdet, så vil den godt kunne konkurrere med nogle af færdige plader fra vores test af mørk chokolade.

For at holde chokoladen så flydende så muligt under fremstillingen, så er det en god ide at bruge flydende honning.

3) Alm. kakao, raw kakaosmør og stevia efter samme opskrift som chokolade nr. 1. Den eneste forskel på denne chokolade og chokolade nr. 1 var kakaopulveret. Her brugte vi alm. kakaopulver fra Netto, mens vi til nr. 1 brugte raw kakaopulver.

Men den lille forskel gjorde en kæmpeforskel på chokoladens smag og udseende. Chokoladen her smagte simpelthen bedre, da den ikke havde nogen kemisk smag ligesom chokolade nr. 1. Samtidigt fik den også en pænere, mørk farve, som man forventer mørk chokolade har. Eneste problem var at den var en anelse for bitter, da vi også her brugte for lidt stevia (alle chokoladerne blev lavet samtidigt, så vi var sikre på ikke at kunne lære af vores fejl…)

Raw kakao er en stinker

Efter selv at have lavet chokoladerne ovenfor, så er jeg ikke i tvivl om at raw kakao er en stinker. Den raw chokoladeplade vi havde med i vores test var testens dårligste chokolade og når vi selv laver chokolade af raw kakaopulver, så er det heller ikke så godt som med alm. kakaopulver. Både den raw chokoladeplade og vores egen chokolade af raw kakaopulver fik simpelthen en noget kemisk smag, der ødelagde det hele 🙁

Tilgengæld kan man ikke sætte en finger på kakaosmøret og stevia’en. Det kan man sagtens shoppe hos Helseudsalg.dk, hvis man har mod på selv at lave chokolade.

Det er let at lave chokolade selv

Det er overraskende let at lave chokolade slev – og det burde ikke være noget problem at lokke børnene til at være med (med lidt hjælp selvfølgelig, da det varme kakaosmør ikke lige er det bedste at tabe ned over sig).

Iøvrigt, så er jeg heller ikke i tvivl om at ens hjemmefremstillede chokolade er væsentligt sundere end det meste andet chokolade på markedet. Der skal gå meget galt før det lykkeds en at fremstille en chokolade derhjemme, der indeholder mere sukker og andet skidt end de fleste industrifremstillede chokolader (hvis vi ser bort fra mørk chokolade).

Tags chokolade, kakaopulver, kakaosmør, lav selv chokolade, stevia

Krop og fysik

Chokolade er sundt, hvis du vælger den rigtige mørk chokolade

Post author By Mads Phikamphon
Post date March 25, 2012
11 Comments on Chokolade er sundt, hvis du vælger den rigtige mørk chokolade

Normalt opfattes chokolade som noget usundt stads man skal bevæge sig i stor bue udenom. Men det er ikke helt rigtigt. Afhængig af hvor mørk chokolade der er tale om, så kan det faktisk være en rigtig god ide at kaste lidt chokolade indenbords i ny og næ.

Det viser sig nemlig, at der er flere sundhedsmæssige fordele ved at spise meget mørk chokolade (dvs. chokolade, der har et kakaoindhold på 80-85% eller mere – mælkechokolade, lys chokolade o.lign. er der intet sundt ved. Det er kun meget mørk chokolade der er sundt).

Hvilken mørk chokolade er den bedste?

At det forholder sig sådan kan man kun råbe hurra over. Ikke mindst hvis man, som jeg, elsker meget mørk chokolade.

Men hvilken mørk chokolade er egentlig den bedste? For at finde ud af det, så lokkede jeg nogle forskellige firmaer til at sende bloggen et par vareprøver 🙂

Vareprøver der blev prøvesmagt med stor velbehag – eller ihvertfald stort velbehag det meste af tiden, for det viste sig at der var stor forskel på de forskellige chokolader. Nogen af dem var helt fantastiske, mens andre let kunne forveksles med størknet opvaskemiddel…

	Michel Cluizel Grand Noir 85% Rigtig god chokolade, der hverken er for sød eller for bitter. Selv folk der ikke er så glade for meget mørk chokolade synes at kunne lide Michel Cluizel Grand Noir 85%. Der var generel enighed i testpanelet om at dette var den bedste af testede chokolader. Michel Cluizel Grand Noir kan købes hos Emils Chokolade.
	Vivani Feine Bitter 85% Vivani Feine Bitter har en stor fordel ifht. mange andre mørke chokolader, da den er sød i smagen når man kommer dne i munden og det mest er eftersmagen der er bitter. Den egner sig derfor rigtig godt til begyndere indefor mørk chokolade 🙂 Tilgengæld er det ikke så smart, at Vivani Feine Bitter pladen er opdelt i ret store firkanter. Hver firkant er så stor, at det let bliver for meget (man skal ikke have ret meget mørk chokolade ad gangen, så jo mindre firkanter des bedre). Vivani Feine Bitter kan købes hos Ren Velvære og hos Helsebasen.
	Björnsted 85% Cacao Björnsted 85% Cacao fra Netto var helt sikkert testens overraskelse. Jeg vidste godt, at den smagte godt, men at den ligefrem er bedre end de fleste andre, væsentligt dyrere chokolader overrasker mig en del. Den er meget tæt på at være ligeså god som Michel Cluizel Grand Noir 85%. Takket være prisforskellen, så er det dog nok Björnsted jeg vil holde mig til fremover, når alle vareprøverne er blevet spist op (Björnsted 85% Cacao er en hel del billigere end Michel Cluizel Grand Noir 85%). Björnsted 85% Cacao kan købes i Netto.
	Stainer Dark Chocolate 75% Chilli Pepper Da vi skulle smage denne chokolade, så var det med bange anelser. Hvor stærk ville den mon være? Vi var derfor noget overraskede, da chokoladen ikke føltes det mindste stærk da vi kom den i munden. Eftersmagen var tilgengæld stærk. Så stærk at de mindste i testpanelet i en fart måtte skylle efter med en kop vand 🙂 Normalt synes jeg at chilli og chokolade er noget skidt at blande sammen, men Stainer Dark Chocolate 75% Chilli Pepper er faldet heldigt ud. Det er ihvertfald den bedste chilli/chokolade mix jeg mindes at have smagt. Stainer Dark Chocolate 75% Chilli Pepper kan købes hos Emils Chokolade.
	Chokoblok 70% Mørk Peru Chokolade Flere i testpanelet var meget glade for Chokoblok. Ikke kun fordi det er en god chokolade, men også fordi den er lettere at gå til end mange af de andre chokolader. Det skyldes især at den er lidt sødere, da den kun har et kakaoindhold på 70% (de fleste af de andre chokolader vi testede har et kakaoindhold på mindst 85%). Det lave kakaoindhold gør dog, at den ikke er helt så sund som de andre chokolade og det trækker også ned, at den har testens mest tåbelige udformning. Det kan godt være at det, jvf. navnet Chokoblok, er et koncept at chokolade skal være en stor samlet, tyk blok, men det gør altså at man ikke kan knække en firkant eller to af med fingerene. I stedet, så må man have fat i en kniv, hvilket er helt hat og briller. Chokoblok 70% Mørk Peru Chokolade kan købes hos Helsebasen.
	Irma’s Mørk Chokolade med 85% kakaoindhold Irma’s mørke chokolade smager overraskende meget af chokolade. Væsentligt mere end de fleste andre mørke chokolader vi testede. Den smager faktisk så meget af chokolade, at nogen nok vil synes det er for meget (mig selv inkl.). For folk der lige er begyndt at spise mørk chokolade er den dog et glimrende valg – og i modsætning til fx. Vivani Feine Bitter 85%, så har firkanterne her den helt rette størrelse. Irma’s Mørk Chokolade med 85% kakaoindhold kan selvfølgelig købes i Irma.
	Rapunzel 85% Kakao Efter flere i testpanelets mening, så var Rapunzel 85% Kakao en af de bedste chokolader. Men desværre har den et stort problem: Den er alt for blød. Så blød at det virker som den småsmelter ved stuetemperatur. Da jeg smagte på den endte det ihvertfald med chokolade mærker i hånden, rundt om munden og hist og her i min notesbog 🙁 Rapunzel 85% Kakao kan købes hos Ren Velvære.
	Michel Cluizel Noir Infini 99% Jeg var vist den eneste der synes, at Michel Cluizel Noir Infini 99% smagte godt. Resten af testpanelet brokkede sig en del over den, selvom de mente at den var mere spiselig end Andrea Steiner 100% nedenfor. I modsætning til de fleste andre af chokoladerne, så kommer Michel Cluizel Noir Infini 99% i et noget upraktisk og blød pakning. Man kan derfor godt have den mistænkt for mest at være beregnet til madlavning. Det er ihvertfald ikke en pakning hvor man tager en bid og kommer resten i lommen til senere. Michel Cluizel Noir Infini 99% kan købes hos Emils Chokolade.
	Andrea Steiner Dark Chocolate 100% Bortset fra mig, så synes hele testpanelet at Andrea Steiner Dark Chocolate 100% var alt, alt for bitter og nærmest uspiselig. Selv synes jeg den var til at spise, men jeg hvis jeg skal vælge, så vil jeg nok foretrække Michel Cluizel Noir Infini 99% eller fx. Lindt 99% (som det ikke har været til at opdrive nogen steder). I testpanelet var der dog generel enighed om at Andrea Steiner Dark Chocolate 100% vil være helt perfekt til fx. madlavning. Andrea Steiner Dark Chocolate 100% kan købes hos Emils Chokolade.
	RAW Health Extreme Dark Chocolate 80% (1 stjerne) Her har vi klart testens værste chokolade. Faktisk var RAW Health Extreme Dark Chocolate 80% den eneste chokolade som der var absolut ingen der kunne lide. Den er decideret væmmelig og kemisk i smagen, hvilket fik mig til at spytte den ud igen, da jeg smagte på den. Måske skyldes den dårlige smag, at chokolade er fremstillet efter raw food principper – men det er så bare endnu en grund til at løbe skrigende væk fra raw food. RAW Health Extreme Dark Chocolate 80% kan købes hos Ren Velvære.

Hvad testen endte med

Efter testen er der ikke så meget tvivl: Grand Noir 85% fra Emils Chokolade var den bedste af de testede chokolader.

Pga. prisen, så vil jeg dog nok holde mig til Netto’s mørke chokolade fremover, da den også er rigtig god og en hel del billigere.

Udover de testede chokolader, så var Helseudsalg.dk så venlige at sende bloggen ingredienser til selv at lave mørk chokolade. Det vil jeg forsøge mig med om nogle dage og så kommer det selvfølgelig på bloggen hvordan det gik og hvordan vores egne, hjemmefremstillede chokolader smagte ifht. chokoladerne i denne test.

Tags chokolade, mørk chokolade

Grej

Fivefingers SeeYa – de letteste og hurtigste løbesko jeg nogensinde har prøvet!

Post author By Mads Phikamphon
Post date March 20, 2012
1 Comment on Fivefingers SeeYa – de letteste og hurtigste løbesko jeg nogensinde har prøvet!

For et par uger siden fik jeg et par nye sko, da Alun.dk var så venlige at lade mig teste Fivefingers SeeYa – en ny Fivefingers model, der er særligt målrettet folk der vil løbe ekstra hurtigt!

Forskellen på Fivefingers SeeYa og de andre Fivefingers modeller er først og fremmest vægten. SeeYa er fjerlette – ikke kun ifht. almindelige løbesko, men også ifht. andre Fivefingers som fx. de Fivefingers KSO Trek jeg normalt løber i.

Faktisk, så vejer et par Fivefingers SeeYa kun 285 g – hele 115 g mindre end mine KSO Trek og hele 415 g mindre end et par almindelige løbesko (størrelse 44).

Profil på sålen så man ikke skrider ud

Det er ikke kun vægten der rykker for SeeYa. Det samme gør sålen.

I sin tid startede jeg min Fivefingers karriere med et par Fivefingers Sprint. Et stort skridt fremad ifht. at løbe med almindelige løbesko, men jeg havde et problem: Sålen var simpelthen alt for glat og uden nogen form for profil. Så glat, at jeg skred ud, når jeg fx. løb på grus og skulle tage et skarpt sving.

At jeg skred ud var grunden til at jeg skiftede mine Sprint ud med et par Fivefingers KSO Trek (der har en relativt voldsom sål med relativt meget profil). Det glæder mig derfor at se, at Fivefingers SeeYa også har en vis profil på sålen. Nok til jeg stadig har til gode at skride ud trods flere test løbeture 🙂

Fivefingers SeeYa til sommer, men ikke til vinter

Udover sålen, så er en væsentlig forskel på SeeYa og KSO Trek overdelens tykkelse. På Fivefingers SeeYa er der ikke meget stof at gøre godt med, mens der på KSO Trek er et tykt lag neopren overalt.

Det tykke lag neopren på KSO Trek gør at man kan bruge dem om vinteren uden at fryse, men det betyder også, at de er møgvarme om sommeren (ikke så varme, at man ikke kan have dem på, men nok til at man bemærker det og sveder lidt ekstra).

Jeg tror tilgengæld mine Fivefingers SeeYa bliver alletiders når det bliver rigtig varmt i vejret, da der som sagt ikke er meget stof at gøre godt med. Faktisk er der så lidt stof, at de er en anelse kolde at have på her i marts måned (ikke for kolde til at have på, da det faktisk ikke er værst at få kølet fødderne lidt når man løber hurtigt :))

Om vinteren, når det bliver koldt og sneen falder, vil mine Fivefingers SeeYa ganske sikkert være helt ubrugelige. Det er derfor en god ide at kombinere dem med et andet par Fivefingers, præcis ligesom jeg har tænkt mig at gøre det med mine Fivefingers KSO Trek.

Mindst ligeså behagelige som andre Fivefingers

Efter at have brugt mine Fivefingers SeeYa flere gange, så er jeg ikke i tvivl om de er ligeså behagelige som de andre Fivefingers modeller jeg har prøvet. Faktisk er de måske endnu mere behagelige, da den sparsomme mængde stof etc. gør at følelsen af at være barfodet er endnu større.

Når det blev varmt nok, så ville jeg sikkert bruge mine SeeYa til både at gå og løbe i, hvis det ikke var fordi min erfaring siger mig at Fivefingers uværgeligt kommer til at lugte af ged indefor overskuelig tid.

Det ender derfor nok med, at jeg kun kommer til at bruge dem til at løbe i.

Der skal ske noget af et mirakel for at de ikke kommer til at lugte ligesom meget som mine andre Fivefingers. Uanset hvad jeg gør, så er det ufatteligt så meget mine KSO Trek lugter.

Pas på med blot at løbe derudaf

Hvis du vil købe dig et par Fivefingers SeeYa eller et andet par Fivefingers, så skal du huske, at man ikke bare kan tage dem på og løbe derudaf.

Man skal først vænne sig til dem, så hvis du aldrig har brugt Fivefingers før, så er det en rigtig god ide at nøjes med at gå i dem i de første par uger.

Har du tilgengæld brugt Fivefingers i årevis (ligesom jeg), så burde du kunne tage dem på og løbe derudaf med det samme. Jeg kunne ihvertfald sagtens løbe en lille tur på 5 km første gang jeg havde dem på.

Her kan du købe Fivefingers SeeYa

Du kan købe Fivefingers SeeYa og alle mulige andre Fivefingers modeller hos Alun.dk. Både mine SeeYa og mine KSO Trek kommer derfra.

Tags fivefingers, fivefingers seeya